Klage over operation i rygmarvsbedøvelse

Klage over operation i rygmarvsbedøvelse

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var anledning til kritik af anæstesilægernes behandlingen af patienten.

Da der var risiko for lungeproblemer med mulig respiratorbehandling efter operationen, fandt nævnet, at det var korrekt at søge bedøvelsen gennemført som epidural- og spinalbedøvelse dvs. indsprøjtning af lokalbedøvende medikamenter udenfor rygmarvens hinder samt i rygmarvskanalen.

I såvel journal som i overlægens udtalelse var det anført, at patienten fik dette forklaret. Patientklagenævnet fandt derfor, at patienten fik tilstrækkelig information om bedøvelsesmetoden.

Nævnet fandt, at anlæggelse af spinalanalgesi og epiduralkateter foregik i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Nævnet lagde vægt på, at ifølge journalen og udtalelsen fra overlægen blev der anvendt gængse lægemidler i sædvanlige doseringer, samt at bedøvelsen var velfungerende under operationen, og at der på intet tidspunkt var perioder med unormalt lavt blodtryk.

Patientklagenævnet kan oplyse, at ophævelse af blodtilførslen gennem de blodkar, der forsyner den forreste del af rygmarven, er en sjælden, men velbeskrevet komplikation i forbindelse med store operationer på f.eks. legemspulsåren. Komplikationen er ekstremt sjælden i forbindelse med andre operationer, f.eks. blindtarmsoperation, men den kan opstå, uden at man ved hvordan.

Nævnet fandt på baggrund af operationsbeskrivelsen, at operationen foregik i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Ifølge operationsbeskrivelsen og udtalelsen fra den opererende kirurg overlæge blev operationen gennemført ukompliceret med den givne bedøvelse.

En 76-årig kvinde blev på et sygehus opereret for blindtarmsbetændelse.

Man havde forinden valgt at overflytte hende fra et mindre sygehus til et større, fordi hun havde kronisk lungesygdom og overvægt, som kunne medføre behov for intensiv behandling efter operationen.

Der blev planlagt akut operation.

Der blev foretaget anæstesitilsyn forud for operationen. Patienten var da moderat til svært påvirket af sin kroniske bronkitis og astma. Rygmarvsbedøvelsen blev foretaget umiddelbart før operationen.

Operationen gennemførtes uden tekniske problemer og med et stabilt kredsløb hos patienten. Ved operationen fandt man en betændt og bristet blindtarm og behandlede efterfølgende med sædvanlig kirurgisk teknik samt antibiotika mod den beskrevne betændelse i bughulen.

Efter operationens afslutning blev patienten observeret på intensiv afdeling. Overlægen ordinerede kl. 03 i journalen postoperativ behandling, herunder smertebehandling ved infusion af lokalbedøvelsesmiddel (Naropin) og morfin i epiduralkateteret.

Vedr. MR-skanning 2 dage efter operationen fandt man, at den nederste del af rygmarven (conus) var beskadiget som følge af nedsat eller ophævet blodtilførsel til det pågældende område.

Der var klaget over, at den ansvarlige for bedøvelsen som foregik ved indstik i rygmarven ramte forkert og ødelagde en eller flere rygmarvsnerver, samt at patienten efter operationen var lammet fra navlen og nedefter.