Klage over mangelfuld intensiv behandling

Klage over mangelfuld intensiv behandling

Det blev herefter besluttet, at barnet skulle overføres til et andet sygehus. Den første ambulance, som ankom til sygehuset, var ikke egnet til transport af en kuvøse, hvorfor en anden blev rekvireret kl. 13.25. Ventetiden forsinkede transporten til det andet sygehus. I ventetiden lå barnet i kuvøse og blev ventileret med ilt og suget fra luftrøret. Hjerteaktionen var i hele forløbet stabil. Ambulancen afhentede barnet, og kørte det til intensiv afdeling på det andet sygehus. Barnet blev ledsaget af to anæstesisygeplejersker, og var, under transporten, under fortsat behandling med ventilation. Under transporten blev der lyttet på hjerte og puls. Drengen reagerede sløvt, men bevægede arme og ben normalt. Muskelkraften blev fundet god, og han havde pæne farver. Hjerterytme ved EKG (elektrokardiogram), og iltmætning blev løbende kontrolleret. Han blev suget en gang under transporten. Iltmætningen var under hele ambulancetransporten mellem 70 og 75%.

Patientklagenævnet fandt ikke anledning til kritik af overlægerne på anæstesiafdelingen for deres behandling af den nyfødte dreng ej heller af, at der i den pågældende situation medfulgte to erfarne anæstesisygeplejersker.

Patientklagenævnet lagde vægt på, at da overlægerene fra anæstesiafdelingen kom tilstede, var der indledt håndventilation af barnet, samt målt iltmætning. Da barnet blev dårligere, blev der foretaget intubering og sugning fra luftrøret og lungerne. Barnet behandledes desuden med penicillin for at forebygge en infektion.

Patientklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at overlægen besluttede at overflytte barnet til neonatalafdelingen på et andet sygehus, da barnets tilstand ikke rettede sig.

Vedrørende informationen om barnets tilstand fandt Patientklagenævnet, at personalet på sygehuset, på tidspunktet for beslutningen om overflytning til det andet sygehus, ikke havde mulighed for at vurdere, hvor alvorlig situationen var, eller hvordan den ville udvikle sig. Patientklagenævnet fandt på denne baggrund ikke anledning til kritik af, at moderen ikke blev informeret mere indgående.

En 28-årig kvinde, som var 2. gangsfødende, blev indlagt på sygehus med veer. Livmodermunden var ved indlæggelsen 3 cm åben. Hun fik presseveer kl. ca. 11.30. Da jordemoderen prikkede hul på fosterhinderne I sin udtalelse til sagen oplyste overlægen, at der ved transport med anæstesisygeplejerskeledsagelse altid er en læge med fra stamafdelingen. På grund af akut sygdom hos en 1. reservelæge var det ikke muligt, i den sås det, at fostervandet var tykt og grønt. Jordemoderen lyttede til fosterets hjertelyd med træstetoskop, og fandt denne god efter hver af de følgende effektive presseveer. 13 minutter efter vandafgang fødte kvinden pågældende situation, at der fulgte en læge med. Overlægerne var enige om, at de varetog vagten på sygehuset, og lod to erfarne anæstesisygeplejersker være med under transporten.

en dreng på 4150 gram. Han skreg straks efter fødslen. Han blev suget med jordemodersug fra næse, svælg og mave. Han fik Apgar Score 9 efter 1 minut og 9 efter 5 minutter.

Barnet blev senere overflyttet til et tredje sygehus til yderligere intensiv behandling. Der var svære lungeforandringer som følge af det grønne fostervand i lungerne, og barnet fik siden påvist en hjerneblødning.

Patienten anførte overfor jordemoderen, at hun ikke syntes, at drengen skreg ordentligt. Jordemoderen vurderede dog, at han var i velbefindende med gode farver og reflekser, og opfordrede faderen til at slå drengen under

fødderne for at få ham til at skrige mere.

Efter undersøgelse med længde- og vægtmåling blev drengen påvirket med grå kulør og nedsat muskelkraft. Han blev atter suget med jordemodersug, hvorved der kom grønt fostervand. Samtidig blev