Utilstrækkelig behandling af sukkersyge

Utilstrækkelig behandling af sukkersyge

Patientklagenævnet fandt, at sukkersyge er en sygdom, hvor patienternes medspil er særdeles nødvendigt. De fleste, der lider af sukkersyge, er således i stor udstrækning egnede til at tage vare på deres egen medicinering samt tilrettelæggelse af kost. Er der derimod ikke vilje til at tage vare på behandlingen, kan dette give alvorlige følger.

I dette tilfælde var kostplanen tilrettelagt sammen med patienten, der endvidere selv varetog behandlingen af sukkersygen med insulin. Efter det oplyste misligholdt han imidlertid denne behandling, hvorefter personalet i arresten efter Patientklagenævnets opfattelse korrekt greb ind og sikrede udlevering af den ordinerede insulinmængde. Der blev desuden ændret i insulindosering og i kostplanerne, hvilket nævnet ikke finder anledning til kritik af. Endelig blev der korrekt rådgivet om risikoen ved bevidst at misligholde behandlingen af sukkersygen.

På denne baggrund fandt Patientklagenævnet ikke holdepunkter for, at arresthuslægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af patienten.

En 35-årig mand med sukkersyge og kronisk bugspytkirtelbetændelse, der var behandlet utallige gange på sygehus, blev indsat i en arrest. Ifølge klagen blev han ikke behandlet tilstrækkeligt af arresthuslægen, idet der blev ændret på hans medicin og ordineret fuldkost i stedet for diæt.

Ved indsættelsen blev der noteret i journalen, at patienten oplyste, at han havde en dårlig reguleret sukkersyge med højt blodsukker. Det fremgik endvidere af journalen, hvilken insulin han blev behandlet med, og der blev lagt en kostplan. Det blev noteret, at patienten selv målte blodsukkeret flere gange om dagen, og at han selv behandlede sin sukkersyge med Novopen.

Dagen efter indsættelsen ordinerede arresthuslægen smertestillende tabletter i form af Nobligan 50 mg x 3 efter behov i nogle dage.

I den efterfølgende weekend blev patienten tilset af lægevagt flere gange, som behandlede ham med injektioner med Ketogan.

Herefter blev der ordineret nedtrapning med Catapresan, og den smertestillende behandling bestod herefter fortsat af Nobligan kombineret med Pinex.

4 dage efter indsættelsen blev patienten indlagt på sygehus, idet han havde indtaget 60 enheder Actrapid ekstra udover den sædvanlige insulin, og han kunne kun spise sparsomme mængder mad. Han blev under indlæggelsen behandlet med stærk smertestillende medicin i form af Duralgin 60 ml x 4. Indikationen herfor fremgik ikke af sygehusjournalen. Han blev udskrevet til arresten 3 dage senere.

Behandlingen med Duralgin blev erstattet med behandling med Nobligan. Dagen efter udskrivelsen ville patienten ikke tage sin insulin, fordi han ønskede blodsukkeret skulle stige, så kan kunne blive indlagt og få morfin. Ifølge journalen blev insulinpennene taget fra ham fire dage efter udskrivelsen, og der blev i stedet dagligt udleveret det ordinerede antal enheder insulin med sprøjte og kanyle.

To dage senere blev der ifølge journalen ændret i kostplanen, da patienten havde insulinføling nogle gange. Kostplanen blev ændret således, at der blev reduceret fra 16.000 KJ til 9.000 KJ og ændret til fuldkost fra fedtfattig skånekost.

1½ måned senere var kostplanen igen 16.000 KJ og fedtfattig skånekost. Ifølge arresthuslægen blev kostplanen udarbejdet sammen med patienten ud fra dennes oplysninger om indholdet af diæten. Planen blev endvidere løbende justeret efter patientens eget ønske.