Manglende diagnostik af malaria

Manglende diagnostik af malaria

Patientklagenævnet kunne oplyse, at malaria er en alvorlig og undertiden livsfarlig sygdom, specielt i den ondartede form: falciparum. Såfremt der under mikroskopi af de røde blodlegemer findes, at mere end 5% af disse er inficeret med falciparum parasitter, er det udtryk for, at patienten er i livsfare. Det gælder således som god klinisk standard for alle akutte infektionsprægede sygdomstilfælde hos patienter, der har været i malaria-inficerede områder de sidste 4 uger, at de skal betragtes som havende malaria, indtil andet er bevist.

Patientklagenævnet fandt i det aktuelle tilfælde, at vagtlægen ikke havde overtrådt lægeloven, fordi han var blevet vildledt af patientens oplysninger om sin af malariaprofylakse. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om vagtlægen, under henvisning til patientens sygehistorie, havde indledt malariadiagnostik for eksempel ved at tage en blodprøve eller ved at indlægge på nærmeste centralsygehus med mikrobiologisk service, idet den officielt anbefalede malariaprofylakse ikke er helt sikker. Det var herunder nævnets opfattelse, at enhver læge bør kunne tage en blodprøve til diagnostik af malaria.

En mand var netop hjemvendt fra Kenya og fik 5 dage senere voldsomme opkastninger, efterfulgt af mavekrampe. Dagen efter fik han det bedre, men de to følgende dage blev han på ny dårligere med træthed og manglende appetit.

Patienten henvendte sig til lægevagten og blev undersøgt af en vagtlæge. Patienten beskrev sin sygehistorie for vagtlægen, og på vagtlægens forespørgsel forsikrede patienten, at han havde taget sin malariaprofylakse som foreskrevet. Vagtlægen forhørte sig ikke nærmere om, hvilken form for malariaprofylakse patienten havde taget.

Vagtlægen fandt ved sin undersøgelse, at der formentlig var tale om en mave-tarm infektion (gastro-enteritis). Vagtlægen målte ikke patientens temperatur og tog ikke en blodprøve, men tilbød patienten, at han kunne blive indlagt. Patienten afslog dette tilbud, og vagtlægen opfordrede ham i stedet til at kontakte lægen på ny, såfremt han igen blev dårlig og fik feber.

To dage efter undersøgelsen hos vagtlægen blev patienten indlagt. Han fik konstateret malaria og blev siden overflyttet til et større hospital.

Det viste sig, at patienten led af psoriasis og havde været bekymret for bivirkninger i forbindelse med malariaprofylaksen. Han havde derfor indtaget homøopatisk medicin som malariaprofy-lakse.

Patienten klagede herefter over, at vagtlægen havde undersøgt utilstrækkeligt og herunder, at han ikke havde taget en blodprøve.