Manglende opfølgning på blodprøvesvar

Manglende opfølgning på blodprøvesvar

I september 1994 blev patienten tilset af en praksisreservelæge på grund af fortsat hovedpine. En kontrol af blodtrykket viste normale forhold, og der blev taget blodprøver med henblik på måling af blodprocent, blodsænkning, blodsukker, væsketal og stofskifte (TSH). Patienten anførte til sagen, at hun ligeledes ved denne konsultation klagede over rysten, svedtendens og hurtig hjerteaktion. Hun fik oplyst, at formålet med blodprøverne var at undersøge hendes blodsænkning. Det fremgik af sagen, at svaret på analysen af blodprøverne blev modtaget i konsultationen primo oktober 1994. Svaret viste en lav TSH-værdi på 0,15, hvilket kunne tyde på et forhøjet stofskifte.

Kort tid efter kontaktede patienten konsultationen med henblik på blodprøveresultatet og blev informeret om, at prøven var normal. Praksisreservelægen var ikke blevet kontaktet i denne forbindelse og erindrede desuden ikke at have set blodprøvesvaret, ligesom praksisreservelægen ikke så patienten i konsultationen herefter.

I november 1994 blev patienten vaccineret af sin praktiserende læge. Han omtalte ikke blodprøveresultatet. I journalen blev det noteret, at patienten stadig to Propranolol mod rusten på hænderne. Det fremgik af journalen, at hun siden 1991 havde været i behandling med dette præparat. Lægen oplyste til sagen, at lægehusets sædvanlige procedure var den, at patienterne blev anmodet om at ringe med henblik på en orientering om resultatet af de foretagne prøver. Dette gjaldt også, når der skulle undersøges for flere forhold, således at resultaterne eventuelt kunne foreligge på forskellige tidspunkter. Resultatet kunne formidles af en sekretær, dog ikke uden konference med en læge.

Det blev senere konstateret ved undersøgelse på centralsygehus, at patienten led af forhøjet stofskifte, hvorpå hun blev sat i behandling med Thycapzol.

Patientklagenævnet lagde til grund, at patienten ved konsultationerne i perioden fra januar til juli 1994 ifølge journalen fremførte symptomer i form af hovedpine og symptomer fra luftvejene. Nævnet fandt det således ikke godtgjort, at lægen i samme periode overså tegn på et forhøjet stofskifte, idet de fremførte symptomer ikke tydede herpå.

Nævnet fandt dog, at formidling gennem en sekretær uanset at denne var instrueret om at konferere med lægen ikke gav tilstrækkelig sikkerhed for, at patienten blev informeret fuldt ud. Patientklagenævnet bemærkede herudover, at lægen ej heller ved den første kontakt med kvinden efter at prøverne var ordineret og resultaterne forelå, sikrede sig at kvinden havde modtaget information. Nævnet fandt samlet, at lægen som den ansvarlige for behandlingen udviste manglende omhu ved behandlingen af patienten i perioden fra september til november 1994, idet den af ham beskrevne procedure ikke havde sikret, at patienten var blevet informeret om resultatet af de prøver, der blev taget.

En kvinde var i perioden fra januar til juli 1994 i kontakt med sin praktiserende læge fire gange. Hun oplyste til sagen, at hun ved konsultationerne oplyste at have gener i form af rysten på hænder og rysten i kroppen, svedeture og hurtig hjertebanken. Lægen tolkede det som stress eller gener, der hang sammen med overgangsalderen. Lægen oplyste til sagen, at han ikke erindrede, at patienten fremsatte sådanne klager ved konsultationerne, men at hun henvendte sig på grund af hovedpine og hoste. Hun blev behandlet med antibiotika, kontrol af blodtrykket, henvisning til røntgenundersøgelse af brystkassen samt henvisning til speciallæge i øre-næse- halssygdomme.