Manglende opfølgning på mammografiundersøgelser
Statutory Text (2 Articles)
Manglende opfølgning på mammografiundersøgelser
I maj 1996 kontaktede patienten på ny sin læge på grund af smerter under højre ribbensrand samt i ryggen. Hun fortalte samtidig, at hun ikke havde fået svar på mammografiundersøgelsen fra 1994. Patienten blev dagen efter informeret om resultatet og behandlingsforslaget. Lægen anførte til sagen, at klinikken havde et journaliseringssystem, som medførte, at patienter blev kontaktet skriftligt, såfremt der ikke skete henvendelse om undersøgelsesresultater. Dette skete ikke i det konkrete tilfælde på grund af sygdoms- og sygefravær i klinikken.
Patientklagenævnet fandt, at lægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved at undlade at informere patienten om resultatet af mammografiundersøgelsen inden rimelig tid efter undersøgelsen. Nævnet lagde vægt på, at patienten gentagne gange var til konsultation hos lægen i tiden efter mammografiundersøgelsen, første gang i august 1994, hvor prøvesvarene fremgik af lægens journal. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af røntgenafdelingens beskrivelse af mammografiundersøgelsen, at det blev anbefalet, at der uanset mikroskopisvar skete en henvisning til fjernelse af processen.
En 41-årig kvinde fik i 1992 foretaget en mammografi af begge bryster samt en utralydsscanning med samtidig udtagning af en vævsprøve. Undersøgelserne viste bindevævsdannelse og småforkalkninger i højre bryst. Der blev tilrådet kontrol 1 år senere.
Efter en konsultation i februar 1994 blev patienten af sin praktiserende læge genhenvist til en fornyet mammografiundersøgelse. Lægen informerede patienten om, at hun skulle henvende sig igen for at få oplyst resultatet af undersøgelsen. Mammografiundersøgelsen blev gennemført i juni 1994, og der blev samtidig udtaget en vævsprøve. Prøverne viste, at der var en kræftknude i højre bryst. Det blev fra røntgenafdelingen anbefalet, at knuden blev fjernet, uanset svaret fra en mikroskopiundersøgelse. Omkring en uge efter undersøgelsen kontaktede patienten sin læge for at få undersøgelsesresultatet. Hun fik oplyst, at det ikke forelå endnu. Patienten var i den efterfølgende periode til flere konsultationer hos sin læge uden at få oplyst resultatet af mammografiundersøgelse. Hu var således hos lægen på et tidspunkt, hvor prøvesvaret fremgik af lægens journal.