Manglende opfølgning på anbefaling om mammografikontroller

Manglende opfølgning på anbefaling om mammografikontroller

Nævnet fandt, at patienten havde ansvaret for at de anbefalede kontroller i forbindelse med de langsigtede screeninger blev foretaget, idet det ikke var praktisk muligt for lægen at foretage overvågning heraf. Nævnet lagde vægt på, at en normal lægepraksis er baseret på høj effektivitet med små administrationer og målrettethed i konsultation. Der er således normalt ikke er mulighed for, at den praktiserende læge gennemgår hele journalen, når en patient møder med et enkeltproblem. Nævnet havde endvidere lagt til grund, at den praktiserende læge var af den opfattelse, at patienten var bekendt med indholdet af mammografiklinikkens forslag til fremtidig kontrol.

En 57-årig kvinde klagede over, at egen læge igennem knap 6 år ikke havde fulgte op på en anbefaling om årlig palpatorisk kontrol og mammografikontrol hvert andet år.

kvinden havde efter henvisning fra egen læge fået foretaget mammografi på en mammografiklinik i december 1989. Røntgendiagnosen var dobbeltsidig fibroadenomatose. Der blev mellem mammografiklinikken og patienten aftalt kontrol 3 måneder senere med henblik på højresidig mammografi. I juni 1989 fik patienten foretaget Hjørdis mammografi. Der blev ikke fundet tegn på ondartet lidelse, og der blev mellem mammografiklinikken og patienten aftalt kontrol 6 måneder senere. Kontrollen blev udført i december 1989. Undersøgelsen viste helt uforandrede forhold. Der blev igen indgået en aftale mellem mammografiklinikken og patienten om kontrol 1 år senere. Denne mammografikontrol, der nu omfattede mammografi af begge bryster, fandt sted i december 1990. Mammografien viste uændrede forhold.

Det fremgår af mammografiklinikkens journal, at klinikken foreslog, at patienten skulle komme til palpatorisk kontrol hos egen læge ca. 1 gang om året og til mammografikontrol ca. hvert andet år. Notatet blev sendt til patientens egen læge.

I tiden mellem december 1990 og januar 1994 blev patienten ikke henvist til yderligere mammografikontrol, og den praktiserende læge foretog alene en palpation af patientens bryster i april 1991, da hun havde henvendt sig på grund af smerter i brystmuskulaturen. Undersøgelsen viste ingen unormale forhold.

Den praktiserende læge anførte overfor Patientklagenævnet, at han havde den opfattelse, at mammografiklinikken ville indkalde patienten til de foreslåede mammografikontroller hvert andet år, fordi mammografiklinikken i 1989/1990 selv havde indgået aftaler med patienten om de 3 efterfølgende mammografier, og fordi det ikke tydeligt fremgik af journalen fra klinikken, at behandlingen af patienten var afsluttet og fremtidig kontrol overgået til egen læge.