Legislator Case Law & Legislation
W19981089425 DK

Manglende opfølgning på podningssvar

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1998 10894 Valid

Manglende opfølgning på podningssvar

Patientklagenævnet lagde i den aktuelle sag til grund, at der forelå en klar aftale mellem patienten og lægen om, at patienten selv skulle henvende sig med henblik på podningssvaret en uge senere. Patienten bar således efter nævnets opfattelse selv ansvaret for at kontakte sin læge.

På den baggrund fandt nævnet, at lægen ikke havde overtrådt lægeloven.

Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt om lægen havde orienteret patienten om det positive prøvesvar og igangsat behandling på det tidspunkt, hvor han erfarede, at patienten var inficeret med klamydia og ikke havde fulgt op på aftalen med lægen. Nævnet lagde vægt på, at klamydiainfektion indebærer en betydelig smitterisiko samt risiko for kronisk sterilitet.

Endelig adm. afgørelse 1998 10894 Valid

En 19-årig kvinde henvendte sig i maj 1995 til sin praktiserende læge på grund af gener fra begge fodled. Under konsultationen klagede hun endvidere over blødningsforstyrrelser i forbindelse med sine menstruationer trods brug af p-piller. Lægen foretog på denne baggrund en gynækologisk undersøgelse, hvor der blev fundet tegn til let betændelse af livmoderhalsen. Der blev foretaget podning for klamydia. Kvinden fik endelig ordineret en ny type p-piller.

Af journalen og lægens udtalelse til sagen fremgik, at han aftalte med patienten, at hun skulle ringe angående podningssvaret efter ca. 1. uge. Podningssvaret viste senere fund af klamydia, men patienten henvendte sig ikke som aftalt for at få svaret, og lægen informerede ej heller patienten om det positive fund.

I december 1995 kontaktede patienten igen sin læge i forbindelse med udflåd fra skeden. Først på dette tidspunkt blev hun informeret om fundet af klamydia. Lægen foretog en gynækologisk undersøgelse, der blev podet og patienten blev sammen med sin partner sat i behandling med antibiotika.

Der blev klaget over, at lægen ikke havde fulgt op på podningen foretaget i forbindelse med den gynækologiske undersøgelse i maj 1995, og at patienten ikke var blevet orienteret om, at podningen gjaldt undersøgelse for klamydia.

Lægen udtalte til sagen, at patienten var blevet orienteret om, at der var taget en prøve for at udelukke infektion, og at hun fik besked på at henvende sig en uge senere med henblik på prøvesvaret, og igen efter tre måneder med henblik på en opfølgning på den nye type p-piller.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →