Klager over afslag op afhængighedsskabende medicin

Klager over afslag op afhængighedsskabende medicin

Der forelå således modstridende oplysninger fra patienten og vagtlægen vedrørende spørgsmålene om, hvorvidt patienten anmodede om udlevering af 6 stk. Diazepam-tabletter, eller om patienten anmodede om en recept på Diazepam, samt om hvorvidt vagtlægen henviste patienten til at skaffe sig nogle piller hos venner og veninder.

Der forelå ikke yderligere oplysninger i sagen, der kunne understøtte den ene forklaring fremfor den anden, og Patientklagenævnet havde ikke mulighed for at så sagen yderligere belyst. Patientklagenævnet kunne således ikke vurdere, hvad patienten og vagtlægen præcist sagde om de nævnte spørgsmål.

Patientklagenævnet fandt, at der ikke i sagen blev oplyst sådanne forhold eller omstændigheder, der kunne danne grundlag for kritik af vagtlægen for, at han afslog at ordinere Diazepam til patienten og henviste hende til at afvente en konsultation hos egen læge.

Patientklagenævnet oplyste, at Diazepam er omfattet af Sundhedsstyrelsens cirkulære af 12. december 1995 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Ifølge bestemmelsen i cirkulærets § 8, stk. 1, bør lægemidler, der er omfattet af nævnte cirkulære, som udgangspunkt ikke ordineres til personer uden for lægens faste klientel.

En 56-årig kvinde havde de sidste 15 år haft smerter i maven, strækkende sig ned i højre hofte med fornemmelse af kulde og med marmorering. Trods talrige undersøgelser og behandlinger havde man ikke fundet nogen legemlig forklaring på hendes symptomer. patientens egen læge behandlede hende med smertestillende tabletter Ketodur 25 mg x 2, Ketogan til gennembrudssmerter samt Pinex 1 g x 3. Endvidere fik hun dagligt antidepressiv medicin og sovemedicin til natten samt Diazepam 5 mg 3-4 gange dagligt som muskelafslappende. Egen læge havde ved en fejltagelse bestilt Ketogan og Diazepam på et andet apotek, end der hvor patienten normalt handlede, og patienten kunne derfor ikke få udleveret den ordinerede medicin. Patienten henvendte sig derfor telefonisk til lægevagten.

Ifølge patienten, anmodede hun om at få udleveret 6 stk. Diazepam-tabletter à 5 mg til weekenden. Vagtlægen afslog at imødekomme dette ønske og meddelte, at man i lægevagten kun ordinerede livsvigtig medicin og ikke medicin, der kunne være afhængighedsskabende. Patienten har endvidere anført, at vagtlægen henviste hende til at afvente en konsultation hos egen læge eller skaffe sig nogle piller hos venner og veninder. Patienten har endelig anført, at vagtlægen afslog et tilbud fra patientens ægtefælle om at komme ud i lægevagten med dokumentation for den ordinerede medicin.

Ifølge vagtlæge anmodede patienten om en recept på Diazepam. Der var ikke tale om, at hun ønskede udlevering af 6 stk. Diazepam-tabletter, et ønske som vagtlægen i øvrigt heller ikke ville have kunnet imødekomme, da Diazepam i tabletform ikke er vagtlægemedicin. Vagtlægen har endvidere anført, at han ved henvendelser om udlevering af benzodiazepiner rutinemæssigt redegør for, at den slagt medicin ikke kan udskrives i vagten, da det er en medicin, der omsættes på det frie marked, og som således også ofte overgives fra en person til en anden. Af vagtlægenotatet fremgår: "medicin udeblevet, ønsker Diazepam, afslået".