Klager i forbindelse med akutte mavesmerter
Statutory Text (2 Articles)
Klager i forbindelse med akutte mavesmerter
Patientklagenævnet fandt, at vagtlægen ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sit skøn af patientens tilstand, idet han ikke ud fra symptomerne kunne have en præcis mistanke om blindtarmsbetændelse. Videre fandt nævnet, at vægtlægens skøn blev vanskeliggjort af den formodede diagnose om blærebetændelse, og at han derfor ikke havde grundlag for at antage, at patienten ikke kunne møde i vagtlægekonsultationen.
Nævnet oplyste, at diarré ikke er typisk ved blindtarmsbetændelse, tværtimod vil maven typisk gå i stå.
En 20-årig kvinde, der tidligere samme dag af egen læge var sat i medicinbehandling på mistanke om blærebetændelse, kontaktede telefonisk en vagtlæge på grund af diarré, opkastning og smerter i maven. Hun mente ikke, at hun havde feber. Vagtlægen rådede patienten til at komme til undersøgelse i konsultationen eller at afvente effekten af den medicinske behandling. Patienten afslog at komme til undersøgelse, idet hun følte sig for dårlig til at klare transporten.
Næste dag blev patienten indlagt, hvor hun blev opereret for en perforeret blindtarmsbetændelse.