Klager over manglende diagnosticering af brud

Klager over manglende diagnosticering af brud

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere vagtlægernes behandling af patienten. Vagtlæge A vurderede, at der var tale om en forstuvning og gav relevante råd, herunder om fornyet henvendelse. Vagtlæge B og C vurderede relevant, at der kunne være tale om brud og gav besked om henvendelse til skadestuen med henblik på at få taget et røntgenbillede.

Nævnet bemærkede, at det ikke var afgørende for bruddets heling, at behandlingen blev forsinket nogle timer.

En 46-årig kvinde henvendte sig telefonisk til vagtlægen, efter at hun var faldet og havde slået venstre fod. Hun fortalte, at hun ikke kunne gå på foden på grund af smerter. Vagtlæge A vurderede, at der var tale om en forstuvning og anbefalede, at hun skulle prøve smertestillende medicin og lægge foden højt. Hvis ikke dette hjalp, skulle hun ringe igen.

En time senere kontaktede hun på ny vagtlægen, da hun havde fået flere smerter. Vagtlæge B anbefalede, at hun skulle lægge foden højt. Hvis det var nødvendigt kunne hun kontakte skadestuen eller egen læge den følgende dag. Han vurderede således, at der kunne være tale om et brud. Da kvinden imidlertid ikke selv eller ved venners hjælp kunne transportere sig til skadestuen, og da Falck ikke må køre siddende patienter, anbefalede lægen fortsat høj lejring af foden.

4 timer senere henvendte kvinden sig til vagtlæge C. Han tilrådede hende at opsøge skadestuen for at få taget et røntgenbillede. Der blev diskuteret transportmuligheder, og vagtlægen anbefalede, at hun skulle ringe efter en taxa.