Klager over undersøgelse og behandling af spædbørn

Klager over undersøgelse og behandling af spædbørn

Patientklagenævnet fandt ikke anledning til kritik af den behandling, barnet modtog af vagtlæge A og vagtlæge B, herunder at vagtlæge B ikke foranledigede, at barnet blev bragt til lægevagten eller sygehus.

En 2-uger gammel dreng havde pludselig fået opkastninger, hvorfor forældrene telefonisk kontaktede lægevagten. Forældrene talte med vagtlæge A, der skønnede, at barnet skulle tilses. Han anmodede derfor den kørende lægevagt om at aflægge A, der skønnede, at barnet skulle tilses. Han anmodede derfor den kørende lægevagt om at aflægge besøg. D lægevagten 3½ time senere ikke var ankommet, kontaktede forældrene på ny lægevagten og anmodede om et besøg. Vagtlæge B fandt ikke anledning til, at barnet blev bragt akut til sygehus. Vagtlæge B tilrådede forældrene at ringe efter en ambulance, hvis de vurderede, at situationen var farlig. Det fremgår af journalen, at vagtlæge B forsøgte at få fremskyndet besøget, der blev aflagt 1½ time efter.

Efter lægevagtsbesøget blev barnet indlagt til observation for mavemundsforsnævring. Han var fuldstændig upåvirket ved indlæggelsen og holdt maden i sig, hvorfor han blev udskrevet om formiddagen, idet man konkluderede, at diagnosen mavemundsforsnævring var usandsynlig.