Klager over undersøgelse og behandling af symptomer fra hjertet
Statutory Text (2 Articles)
Klager over undersøgelse og behandling af symptomer fra hjertet
Patientklagenævnet fandt, at vagtlægen udfra udskriften af den båndede konsultation ikke i tilstrækkelig omfang havde søgt at få oplysninger om sygdommen til belysning af patientens tilstand og behovet for indlæggelse. Vagtlægen burde endvidere have revurderet patientens tilstand i forbindelse med samtalen, selvom han tidligere var set af en læge, idet det blev oplyst, at der var smerter i venstre side af brystet.
Patientklagenævnet fandt således, at vagtlægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin telefonkonsultation.
En 49-årig mand henvendte sig telefonisk til lægevagten på grund af smerter i bryst og arm. Han var dagen inden tilset af en vagtlæge og egen læge, der ved undersøgelse ikke havde fundet holdepunkter for en eventuel blodprop i hjertet.
Vagtlægen fik oplyst, at manden var tilset af såvel vagtlægen som egen læge dagen forinden, der havde vurderet, at der var tale om en virus. Der fremkom ikke efter vagtlægens opfattelse oplysninger, der afgørende talte imod denne diagnose. Samtalen med patientens samlever forløb imidlertid ikke godt, idet hun valgte at lægge røret på.
Den følgende dag blev patienten indlagt til observation for blodprop i hjertet.