Legislator Case Law & Legislation
W19981085725 DK

Manglende diagnosticering af blodprop i lunger eller hjerne

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1998 10857 Valid

Manglende diagnosticering af blodprop i lunger eller hjerne

Patientklagenævnet fandt ikke anledning til at kritiseres vagtlægen, idet det af journalnotatet fremgår, at kvinden henvendte sig med hævelse og ømhed i venstre side af ansigtet. Vagtlægen foretog på denne baggrund en relevant objektiv undersøgelse af kvinden, hvor han fandt ømhed svarende til venstre kæbehule og muligvis let lammelse af ansigtsmusklerne på venstre side.

Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om vagtlægen havde foretaget nærmere undersøgelser af kvinden for at vurdere, om der forelå andre årsager til ansigtslammelsen end en bihulebetændelse. Nævnet lagde vægt på, at vagtlægen ved sin undersøgelse af kvinden fandt ansigtslammelse i den ene side, og at dette symptom kunne give anledning til en undersøgelse af hendes reflekser, blandt andet på storetæerne (Babinski-refleks).

Endelig adm. afgørelse 1998 10857 Valid

En 66-årig kvinde blev pludselig syg, idet hun fik hævelse i venstre side af ansigtet, talebesvær og vanskeligheder med balancen. Kl. 20.40 henvendte hun sig i vagtlægekonsultationen, hvor hun blev undersøgt af en vagtlæge. Det fremgår af vagtlægenotatet, at vagtlægen fandt kvinden udtalt øm svarende til venstre kæbehule, muligvis med en let lammelse af ansigtsmusklerne på venstre side. Vagtlægen vurderede på denne baggrund, at det kunne være tegn på venstresidig kæbehulebetændelse, hvorfor han ordinerede penicillin samt næsespray. Det fremgår ikke af journalnotatet, at kvinden angav at have talebesvær og balanceproblemer.

Dagen efter kontaktede kvinden egen læge, som indlagde hende på sygehus. Ved indlæggelsen konstateredes taleforstyrrelse og venstresidig skævhed af ansigtet som følge af delvis lammelse af ansigtsmusklerne. Endvidere påvistes let nedsat kraft i venstre hånd samt abnorm tårefleks på venstre side (Babinskis refleks). Ved en CT-skanning påvistes senere en lille blodprop i højre hjernehalvdel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →