Manglende diagnosticering af blodprop i lunger eller hjerne
Statutory Text (2 Articles)
Manglende diagnosticering af blodprop i lunger eller hjerne
Patientklagenævnet fandt, at det ikke kunne kritiseres, at vagtlæge A ikke foranledigede kvinden undersøgt i vagtlægeregi, men i stedet rådede hende til at se tiden an og kontakte egen læge, idet kvinden ved telefonsamtalen fremtrådte naturligt, samt at hun allerede af egen læge var sat i behandling for forhøjet blodtryk.
Videre fandt nævnet, at vagtlæge B ikke kunne kritiseres for behandlingen af kvinden, idet vagtlæge B foretog en relevant og dækkende undersøgelse af hende ud fra de angivne symptomer. Nævnet fandt, at vagtlæge B på baggrund af sin undersøgelse korrekt skønnede, at der ikke var indikation for indlæggelse, idet den neurologiske undersøgelse havde vist normale forhold.
Endelig fandt nævnet, at det ikke kunne kritiseres, at vagtlæge A skønnede, at der ikke var indikation for akut indlæggelse med ambulance ved forespørgslen fra alarmcentralen, idet vagtlæge A var bekendt med vagtlæge B s undersøgelse af kvinden 1½ time forinden, som ikke viste unormale forhold. Vagtlæge A fik desuden ikke oplysninger, som pegede på, at der var tale om en forværring af kvindens tilstand.
En 59-årig kvinde, som hos sin egen læge var i behandling for et moderat forhøjet blodtryk, ringede kl. 18.15 til lægevagten. Hun fortalte vagtlæge A, at hun led af svimmelhed og hovedpine. Vagtlæge A har oplyst, at kvinden ved samtalen virkede klar og fremstillede sygdomsforløb og symptomer uden talefejl. Ved samtalen blev det ikke nævnt, at kvinden skulle have hængende mundvig. Vagtlæge A tilbød kvinden at komme til undersøgelse i konsultationen, men de blev enige om at se tiden an.
På grund af forværring henvendte kvinden sig en time senere i lægevagten, hvor hun kl. 19.15 blev undersøgt af vagtlæge B, som foretog undersøgelser af nervernes funktion, herunder øjnene. Han fandt ingen unormale forhold ved disse undersøgelser. Blodtrykket blev målt og fandtes forhøjet (170/110). Da kvinden allerede var i behandling for forhøjet blodtryk fandt vagtlæge B ikke indikation for at foretage yderligere.
Senere samme aften ringede broderen til alarmcentralen og bad om en ambulance. Den vagthavende på alarmcentralen kunne ikke umiddelbart få oplyst indikationen for at sende en ambulance. Alarmcentralen kontaktede lægevagten, hvor vagtlæge A skønnede, at der ikke var grundlag for at sende en ambulance. I stedet kunne alarmcentralen råde kvinden til at rette henvendelse til lægevagten.
Kvinden blev af familien transporteret til et sygehus, hvor der blev konstateret en blodpropdannelse i hjernen.