Manglende diagnosticering af blodprop i lunger eller hjerne

Manglende diagnosticering af blodprop i lunger eller hjerne

Patientklagenævnet fandt ikke anledning til at kritisere vagtlægen, idet han foretog en relevant undersøgelse af kvinden. Det kunne ikke kritiseres, at han vurderede, at der var tale om en lungebetændelse, hvor der endnu ikke var gennembrud af den antibiotiske behandling. Det kunne således heller ikke kritiseres, at han ikke foranledigede indlæggelse af kvinden.

Videre fandt nævnet, at det ikke var muligt, på grund af modstridende forklaringer fra sagens parter, at fastslå, hvordan kvindens almene tilstand var på tidspunktet for vagtlægens undersøgelse. Der var således ikke tilstrækkelig grundlag for at konkludere, at et eventuelt misforhold, mellem en meget dårlig almen tilstand og diagnosen lungebetændelse uden sikre kliniske tegn, burde have ledt til diagnosen blodprop i lungen og akut indlæggelse.

Nævnet kunne oplyse, at diagnosen lungeemboli (blodprop, der har løsnet sig og fulgt blodstrømmen til lungen) er vanskelig af afsløre, især hos en patient uden forudgående sygdom eller tilstand, der kunne medføre risiko for lungeemboli. De kliniske tegn er få eller kan helt manglende, eksempelvis kan omfattende akut blodpropdannelse i lungerne ikke afsløres ved lungestetoskopi. Endvidere viste et andet typisk udgangspunkt for blodpropdannelse, nemlig benene, ikke tegn på blodprop.

En 72-årig kvinde blev af sin praktiserende læge sat i behandling med antibiotika på grund af lungebetændelse. Dagen efter kontaktede datteren lægevagten, og kl. 15.15 aflagde vagtlægen besøg. Ifølge vagtlægen fandt han ved sin objektive undersøgelse, at kvinden havde let påskyndet vejrtrækning, hvilket var foreneligt med lungebetændelse. Hun var vågen, klar og orienteret. Han bemærkede endvidere, at der ikke var blåfarvning af huden. Ved lytteundersøgelse af lungerne fandt han stort set ingen fine, knitrende rallelyde (crepitation). Endvidere fandt han ingen tegn på dyb årebetændelse eller blodprop i benene. Han vurderede, at tilstanden var forenelig med lungebetændelse i aftagende, og at kvindens almen tilstand var på god, at fortsat behandling i hjemmet var fuldt forsvarlig. Ifølge datteren var kvinden utilpas, svimmel, kold svedende, havde dårlig kulør, var fugtig og kunne ikke selv stå ud af sengen.

Sammen aften døde kvinden på et sygehus. Lægerne oplyste ifølge klageskrivelsen, at den sandsynlige dødsårsag var blodprop i lungen.