Manglende diagnosticering af blodprop i lunger eller hjerne
Statutory Text (2 Articles)
Manglende diagnosticering af blodprop i lunger eller hjerne
Patientklagenævnet fandt, at vagtlægen ikke kunne kritiseres for behandlingen af kvinden, idet han indhentede en relevant sygehistorie og foretog en grundig undersøgelse. Han skønnede herefter, at der var tale om overfladisk årebetændelse og tilrådede en korrekt behandling mod denne lidelse.
Nævnet kunne oplyse, at overfladisk årebetændelse ikke behandles med blodstørkningshæmmende behandling, og i almindelighed ikke giver anledning til indlæggelse på hospital.
En 38-årig kvinde henvendte sig kl. 9.34 til lægevagten med et hævet ben, som gjorde meget ondt. Vagtlægen har oplyst, at patienten henvendte sig på grund af hævelse, rødme og ømhed af et hudområde i knæhasen. Ved sin undersøgelse fandt han flere små åreknuder i knæhasen, og der var lokal rødme og ømhed. Benet var ikke hævet, og der var ikke trykømhed svarende til benets dybe blodårer. Han konkluderede, at det drejede sig om en overfladisk årebetændelse i knæhasen uden tegn til dyb årebetændelse. Da patienten fra en tidligere situation havde gode erfaringer med en salve mod årebetændelse (Hirudoid), blev hun anbefalet at bruge dette middel. Han ordinerede endvidere Ibumetin tabletter som smertestillende medicin og til at begrænse inflammationen yderligere. Herudover blev hun tilrådet at kontakte egen læge eller lægevagten igen ved eventuel forværring.
Dagen efter døde patienten af blodprop i lungepulsårerne.