Anvendelse af spørgeskema ved ordination af lykkepiller

Anvendelse af spørgeskema ved ordination af "lykkepiller"

Diagnoseredskabet PRIME-MD består af en brugervejledning, et patientspørgeskema og et evalueringsskema. Patientspørgeskemaet, der skal udfyldes af patienten selv, består af 26 spørgsmål om patientens fysiske og psykiske helbred i løbet af den sidste måned. To af spørgsmålene handler om depression.

Evalueringsskemaet er et interviewskema med spørgsmål, som lægen bruger til at indhente supplerende oplysninger til brug for sin diagnostik. Evalueringsskemaet består af fem diagnosemuligheder: Depression, angst, alkohol, spiseforstyrrelser og diverse psykosomatiske lidelser. Lægen vælger det relevante evalueringsskema efter, hvad patienten har svaret i patientspørgeskemaet. Evalueringsskemaet om depression består af ni spørgsmål om symptomer, som patienten måtte have haft inden for de sidste 2 uger.

Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse, at lægen havde overtrådt lægelovens § 6, stk. 1. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at lægen alene efter gennemgang af spørgeskemaet og evalueringsskemaet vurderede, at patienten med største sandsynlighed havde en "major depression".

Patientklagenævnet lagde endvidere lagt vægt på, at lægen ikke på forhånd havde et nærmere kendskab til patienten, samt at der i sagen i øvrigt ikke var beskrevet symptomer på, at han skulle lide af en sværere depressiv tilstand.

Patientklagenævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at lægens systematiske samtale med patienten om psykologiske problemer er af største betydning for den rette behandling af patienten. Nævnet fandt således, at spørgeskema og evalueringsskema ikke bør anvendes som et afgørende argument for behandling med medicin. De bør alene bruges som et hjælpemiddel for lægens samtale, lægens diagnose og eventuelle behandling af patienten.

Patientklagenævnet fandt derfor, at lægen ved samtale og udspørgen burde have søgt at få et mere overbevisende indtryk af patienten, inden han stillede diagnosen major depression og tilbød at behandle ham med "lykkepiller".

En 27-årig mandlig studerende henvendte sig til sin praktiserende læge og ønskede at blive henvist til en psykolog, idet han angav psykiske problemer.

Lægen oplyste ham om, at offentligt betalt psykolog-bistand kun kan modtages på visse nærmere betingelser, og at lægen havde mulighed for at henvise ham til en psykiater eller at tilbyde ham medicinsk behandling efter forudgående undersøgelse. Lægen udleverede et spørgeskema vedrørende fysiske og psykiske problemer og instruerede patienten i, hvorledes skemaet skulle udfyldes.

Lægen vurderede, at patientens udfyldelse af skemaet viste, at patienten med største sandsynlighed havde såkaldt "major depression". Lægen udspurgte om familiemæssige forhold. Patientens mor havde haft en depression, og lægen fandt, at det støttede diagnosen depression. Lægen fandt endvidere, at patienten ved samtalen virkede anspændt, usikker og på vagt.

Lægen tilbød herefter patienten behandling med "lykkepiller".