Behandling af selvmordstruede patienter

Behandling af selvmordstruede patienter

Patientklagenævnet fandt, at behandlingen med antidepressiv medicin blev iværksat og kontrolleret i overensstemmelse med sædvanlig praksis. På grund af den manglende effekt efter seks uger havde det imidlertid været relevant at seponere behandlingen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere, at lægerne ikke fandt indikation for yderligere behandlingsforsøg med antidepressiv medicin. Patientklagenævnet udtalte i den forbindelse, at depressive symptomer ved skizotype sindslidelser ofte ikke er modtagelig for behandling med antidepressiv medicin, således som det er tilfældet ved egentlige depressioner.

En 24-årig mand blev efter et selvmordsforsøg med bil i 1993 bedømt som værende skrøbelig grænsepsykotisk med skizoide træk og selvdestruktive, depressive tendenser. Han blev i det følgende behandlet ambulant med psykiatrisk samtaleterapi og neuroleptika, der havde en vis beroligende effekt uden dog at hindre fortsatte selvmordstanker og konkrete selvmordshandlinger. Efter et år blev han som dagpatient behandlet med både antipsykotisk og antidepressiv medicin. Da den antidepressive medicin ikke havde vist effekt efter seks uger blev den seponeret. Nogle måneder senere begik patienten selvmord, og de efterladte klagede over, at der ikke var givet en tilstrækkelig antidepressiv behandling.