Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 177/1997

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 177/1997

Forsvarskommandoen har ved Kammeradvokaten ved advokat K. Hagel-Sørensen klaget til Pressenævnet over en artikelserie bragt i Berlingske Tidende i perioden fra den 2. til den 9. november 1997, idet Forsvarskommandoen finder, at god presseskik er tilsidesat. Klageren har endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

Artikelserien omtalte forløbet omkring USA's forundersøgelse på havisen i Wolstenholme Fjord ud for Thule Air Base i februar 1997 og omfattede to artikler bragt den 2. november 1997, en artikel bragt den 4. november 1997, to artikler bragt den 5. november 1997, to artikler bragt den 6. november 1997 og en to-siders artikel bragt den 9. november 1997.

Den ene af de artikel, der blev bragt den 2. november 1997, havde overskriften "Krise med USA efter forsvars-fadæse" og bl.a. følgende indhold

"Thule: I al hemmelighed har der siden foråret været afholdt en række krisemøder mellem Danmark og USA omkring forsvarssamarbejdet på Thule-basen i Grønland. Årsag: Amerikanerne opførte i foråret stik imod alle regler en landingsbane midt i et fangstområde for hvalrosser.

Det amerikanske luftvåben anlagde i foråret stik imod forsvarsaftalen mellem Danmark og USA en islandingsbane uden for forsvarsområdet i Thule i Nordgrønland.

Banen blev lagt midt i et af Grønlands vigtigste fangstområder for hvalrosser, og oprørte fangere i området truede direkte med at skyde på de amerikanske soldater, hvis de ikke omgående fortrak.

Og den 10. marts, hvor der blev sat en stopper for miseren, stod islandingsbanen klar til flylandinger midt i fangernes vigtigste fangstområde. Dagen efter affæren blev stoppet, skyndte de tre fly fra "New York Air National Guard 109" sig væk fra Thule.

"Det var det rene vanvid at placere en islandingsbane midt i hvalrosområdet", siger Jan Thrydsøe, områdeleder ved det civile lufthavnsvæsen på Thule-basen.

"Fangerne var oprørte og én ringede og sagde ordret, at hvis amerikanerne ikke omgående fortrak, ville de blive skudt. Amerikanerne burde have vidst, at det var over stregen. På den anden side kan man ikke kun klandre dem. Hvis forbindelsesofficeren fra starten havde stoppet det, var det aldrig nået så vidt. Desværre må vi sige, at den nødvendige opdragelse af amerikanerne, der hele tiden skal til Thule, har lidt et alvorligt knæk", siger Jan Thrydsøe."

Den anden artikel den 2. november 1997 blev bragt under overskriften "Forsvars samarbejde i krise TEMA 3" og havde følgende mellemrubrik.

"I al hemmelighed har der i år været krise i forsvarssamarbejdet mellem USA og Danmark. USA's militær på Thulebasen i Nordgrønland har erobret den totale magt over basen gennem det sidste års tid. Stik mod alle aftaler anlagde amerikanerne i foråret en islandingsbane midt i et stort fangstområde for hvalrosser. Men paradoksalt nok har amerikanerne blot taget den magt, som en dansk topofficer har ladet dem tage, lyder det samstemmende fra folk på basen."

I tilknytning til denne artikel blev bragt et kortudsnit af Grønland, visende området omkring Thule Air Base med et X "Her lå islandingsbanen".

Den ene artikel den 4. november 1997 havde overskriften "Sag om landingsbane kunne være undgået" og bl.a. følgende indhold

""Sagen blev håndteret på lokalt plan og ikke indberettet til Grønlands-kommandoen, Forsvarskommandoen eller Forsvarsministeriet. Derfor vidste jeg ikke noget, før sagen blev bragt frem i Berlingske Tidende", sider ministeren.

Stabschef Mogens Kruse fra Grønlandskommandoen (GLK) afviser dog ministerens udlægning af sagen. Han siger, at GLK godt nok først den 8. april modtog en rapport fra den tidligere forbindelsesofficer om affæren. Men at rapporten blev sendt videre til Forsvarskommandoen: "Alle er i øjeblikket ved at finde ud af, hvem der skal have aben. Derfor vil alle melde fra i øjeblikket, og hvis man derhjemme så mener, at den skal ligge ved Grønlandskommandoen, så værsgo. Men rapporten er sendt til Forsvarskommandoen.""

Den 4. november 1997 udsendte klageren en pressemeddelelse med bl.a. følgende indhold

"I anledning af den verserende sag om en midlertidig landingsbane på havisen ved Thule oplyser Forsvarskommandoen

Aktiviteterne omfattede kørsel med snescootere samt prøveboringer på isen.

I den anledning, som følge af Forsvarskommandoens ønske om lidt nærmere at følge amerikanske aktiviteter i og omkring Grønland, har Forsvarskommandoen sidst i april måned anmodet Grønlands Kommando om rutinemæssigt at få tilsendt forbindelsesofficerens månedsrapporter. Månedsrapporten for marts blev modtaget i Forsvarskommandoen den 29. maj 1997. Det er derfor ukorrekt, at Forsvarskommandoen ikke var i besiddelse af informationer om episoden. Oplysningerne fra i går var fejlagtige, hvilket skyldes, at Forsvarskommandoen forgæves søgte efter en rapport vedr. en sag om landingsbaner og først i dag har konstateret, at der er tale om oplysninger, som er den del af den rutinemæssige månedsrapportering."

Den 5. november 1997 bragte bladet en artikel med overskriften "Forsvar kendte til landingsbane". Denne artikel havde bl.a. følgende indhold

"Forsvarskommandoen har hævdet både over for forsvarsminister Hans Hækkerup og over for Berlingske Tidende, at man ikke var blevet orienteret om sagen. Det var i modstrid med, hvad stabschef Mogens Kruse fra Grønlandskommandoen hele tiden har hævdet.

Sagen tog i aftes en dramatisk vending, da Forsvarskommandoen i en redegørelse måtte erkende, at man allerede den 29. maj var blevet orienteret i en indberetning fra Grønlandskommandoen."

Artiklen den 9. november 1997 havde overskriften "Løgn på løgn" og bl.a. følgende indhold

"Det amerikanske luftvåben havde stik imod reglerne i foråret anlagt en islandingsbane uden for forsvarsområdet i Thule midt i et af Grønlands vigtigste fangstområder for hvalrosser. Episoden havde tilmed foranlediget en så spændt situation, at vrede fangere direkte havde truet med at skyde på de amerikanske soldater, hvis de ikke omgående fortrak. Desuden havde amerikanerne til dels handlet i god tro, fordi de havde forelagt operationen for den danske forbindelsesofficer på basen, som ikke havde modsat sig planerne. Kun ved et tilfælde blev operationen afsløret og stoppet den 10. marts i år, efter at danskere på basen havde protesteret til den nu forflyttede forbindelsesofficer."

Det fremgår af sagen, at forsvarschef Christian Hvidt på klagerens vegne den 11. november 1997 klagede til bladet over de forud herfor bragte artikler. I klagen anførtes

"Både som Forsvarschef og som almindelig borger må jeg på det kraftigste tage afstand fra den serie af artikler, som Berlingske Tidende i den sidste uges tid har bragt vedrørende en såkaldt ny Thule-sag.

Som bekendt er Forsvarsministeren kaldt til samråd i Forsvarsudvalget om sagen den 20. ds. Jeg vil derfor på nuværende tidspunkt af hensyn til den politiske proces ikke kommentere Berlingske Tidendes artikler i detaljer.

Da jeg imidlertid under alle omstændigheder finder Berlingske Tidendes behandling af sagen i strid med god presseskik, idet den er postulerende, fejlagtig og dybt krænkende, vil jeg vende nærmere tilbage hertil i forbindelse med en senere korrespondance.

Jeg vil herudover indklage Berlingske Tidende for Pressenævnet inden for 4 ugers fristen."

Bladet besvarede henvendelsen ved skrivelse af 12. november 1997, i hvilken bladet bl.a. anmodede forsvarschefen om at påpege hvilke fejl, bladet havde gjort sig skyldige i, idet bladet så ville rette dem med det samme.

Den 24. november 1997 sendte klageren en uddybende klage til bladet. Heraf fremgik bl.a.

"Som påpeget oven for indeholder artiklerne, inkl. lederen, utallige udokumenterede påstande, forvanskninger, halve sandheder og direkte løgne. Stort set hele artikelserien bygger på et falsum, der derefter på groveste og særdeles krænkende måde drager konklusioner, som både hver for sig og samlet er klare overtrædelser af Medieansvarslovens § 34 vedrørende korrekte meddelelser og god presseskik.

Forsvaret har brug for pressen, ligesom pressen har brug for forsvaret. Jeg har ikke behov for at trække Berlingske Tidende for Pressenævnet, hvis dette spørgsmål kan afklares bilateralt. En hæderlig indsats fra Berlingske Tidende ville være åbent at erkende, at man er løbet med en halv vind, at adskillige udsagn ikke står for en nærmere prøvelse herunder at der aldrig har været en landingsbane, og at forsvaret ikke har udpeget nogen syndebuk samt at artikelserien derved ikke har levet op til Medieansvarsloven både fsva. korrekte meddelelser og god presseskik. Overskriften løgn på løgn må ligeledes tilbagekaldes."

Bladets chefredaktør, Anne E. Jensen besvarede denne henvendelse ved skrivelse af 26. november 1997. Heri hed det bl.a.

"Jeg skal gentage, at vi på Berlingske Tidende retter faktuelle fejl, og jeg har derfor gennemgået Deres brev med henblik herpå.

Overskriften "Løgn på løgn" er formuleret bredt og ikke rettet mod en bestemt myndighed eller person. Det er alene en konstatering af, at Thulesagen i 1953 byggede på løgn, ligesom vi har dokumentation for, at der er løgn i Thulesagen anno 1997. Vi vil gerne pointere, at vi ikke har skrevet, at De som forsvarschef har løjet eller er en løgner.

Tilbage står, at vi er parate til at præcisere, at der er usikkerhed om, hvor langt amerikanerne kom i udførelsen af deres planer om anlæg af en islandingsbane, som korrektion af bl.a. artiklen den 2. november, hvoraf det fremgik, at banen stod færdig.

Men jeg finder ikke grundlag for generelt at tage afstand fra artikelseriens indhold. Er der andet, De finder er faktuelle fejl, hører jeg gerne nærmere, "

Der blev ikke fra klagerens side reageret på denne opfordring.

Klageren har til støtte for klagen over overtrædelse af god presseskik anført, at der er en række fejl i artikelserien.

Klageren har videre anført, at mellemrubrikken i artiklen den 2. november 1997 "Krise med USA " er usand og postulerende, idet der ikke har eksisteret nogen krise mellem det danske og det amerikanske forsvar i forbindelse med den amerikansk foretagne undersøgelse på Thule. Overskriften og mellemrubrikken har endvidere ikke dækning i den pågældende artikel, hvilket er i strid med god presseskik.

Der er endvidere ikke dækning for bladets omtale af, at en person er udpeget som syndebuk, idet forsvaret ikke har udpeget en syndebuk.

Klageren har yderligere anført, at bladet i flere artikler har omtalt "landingsbanen" som et faktum på trods af, at der aldrig blev anlagt en sådan bane.

Klageren har herudover anført, at bladet i artiklerne den 6. og den 9. november anvendte betegnelser som fortielser og vildledning, morads af løgne og fortielser, hvilket giver læseren anledning til at tro, at de tidligere nævnte uoverensstemmelser blev placeret med forsæt.

Klageren har derudover anført, at bladet i artiklen den 9. november mod bedre vidende har bragt overskrifter og mellemrubrikker, som ikke har dækning i artiklen.

Klageren har vedrørende spørgsmålet om god presseskik endelig anført, at der i sagen givetvis er foretaget en underretningsfejl, men det må være i strid med god presseskik at fremsætte beskyldninger om, at klageren bevidst har løjet.

Klageren har til støtte for sit krav om genmæle, der er fremsat i klageskrivelsen af 9. december 1997 til Pressenævnet, anført, at bladet har afvist at foretage såvel generelle som konkrete korrektioner i forbindelse med artikelserien.

Klageren har i den forbindelse anført, at forsvarschefens skrivelse af 24. november 1997 på side 5 indeholdt et krav om en berigtigelse af, at islandingsbanen skulle være færdiganlagt, men at man har overladt det til Pressenævnet at bestemme, hvorledes en ordentlig berigtigelse skal se ud.

Klageren har gjort gældende, at bladet har givet en grundlæggende urigtig beskrivelse af det faktiske begivenhedsforløb, og forsvarschefens skrivelse til bladet af 24. november 1997 indeholder en udførlig redegørelse herfor samt for ønsket om, at den faktiske beskrivelse berigtiges.

Bladet har bl.a. fremlagt kopi af månedsrapporten for januar 1997 fra forbindelsesofficeren til Grønlandskommandoen. Heraf fremgår for den 23. januar

"23. Jan. "King Air" den 23/1 kl. ca. 1520. Udfærdiget skriftlig tilladelse i den anledning til 12 SWS. Capt. Stull kontaktet mig desang. Ringer til Pentagon 23/1 kl. 0900. Deltaget i møde ang. Greenland Projects med 109. National Guard, Polar Ski Operation, AREA og NASA, der bl.a. undersøger iskalotten og foretager målinger omkring denne. (Polar ICE Cooring Office, University of Nebraska). I forbindelse med Polar Ski Operation, vil man forsøge at etablere en bane på isen nord for Saunders Ø, (Periode MAR JUL, ca. 11-13 uger). I Thule i perioden 28. Feb 22. MAR, hvorefter man flytter til Kangsriussuaq-området."

Bladet har i en udtalelse om sagen primært gjort gældende, at klagen bør afvises på grund af fristoverskridelse.

Bladet har videre gjort gældende, at forsvarschefens brev af 24. november 1997 ikke kan anses som en anmodning om genmæle, idet brevet på ingen måde indeholder en præcisering af hvilke angiveligt urigtige oplysninger af faktisk karakter, der ønskes genmæle over for.

Bladet har vedrørende krisemøderne gjort gældende, at oplysningerne støtter sig på et interview med stabschef Mogens Kruse gennemført den 30. oktober 1997. Mogens Kruse har i et efterfølgende interview den 3. november 1997 oplyst, at han var "løbet med en halv vind". Bladet har imidlertid ikke handlet i strid med god presseskik, idet oplysningen var støttet på en udtalelse fra en dansk myndighedsperson, hvis udtalelse avisen måtte være berettiget til at fæste lid til.

Bladet har vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en person er blevet udpeget som syndebuk, erkendt, at bladets forsiderubrik den 6. november 1997, der lød "Den forflyttede Thule officer, Ehm-Christensen, er udpeget som syndebuk" ikke havde dækning i artiklens indhold, og at henvisningen på forsiden derfor er udtryk for en fejl. Selve artiklens indhold er derimod i overensstemmelse med god presseskik, idet der var grundlag for at opfatte den pågældende som syndebuk, uanset at ingen udtrykkelig havde udpeget ham som sådan.

Bladet har vedrørende islandingsbanen anført, at bladet ikke er klar over præcis hvilke tekniske installationer, der skal være gennemført, før en islandingsbane kan anses for anlagt. På grundlag af de oplysninger, man efterfølgende har modtaget, medgiver bladet, at der er usikkerhed om, hvor langt amerikanerne nåede med hensyn til at realisere planerne om anlæg af en islandingsbane. Bladet har derfor tilbudt at korrigere oplysningerne i artiklen den 2. november 1997, hvoraf fremgik, at islandingsbanen stod færdig. Klageren har imidlertid ikke svaret på spørgsmålet, om man ønsker en sådan korrektion.

Bladet har i tilknytning hertil anført, at spørgsmålet om, hvorvidt landingsbanen blev færdiggjort eller ikke, er helt uden relevans for sagens principielle kerne. Det afgørende er, at amerikanerne tydeligt orienterede om, at man ville forsøge at etablere en landingsbane på isen nord for Saunders Ø, det vil sige uden for forsvarsområdet og i et fangerdistrikt, og at de danske militærmyndigheder ikke reagerede herpå.

Bladet har vedrørende betegnelsen "Løgn på løgn" over for Pressenævnet anført en række eksempler på, at der fra forskellige myndigheder og personers side er givet oplysninger, der, i hvert fald efterfølgende, har vist sig urigtige. Denne sags forbavsende høje frekvens af informationer, som ikke kunne stå for en nærmere prøvelse, har gjort det berettiget, at bladet har benyttet den anvendte overskrift på artiklen den 9. november 1997.

Bladet har herunder bl.a. anført

at stabschef Mogens Kruse i et interview den 30. oktober 1997 oplyste, at Grønlandskommandoen ikke havde modtaget indberetning om planerne om anlæggelse af en islandingsbane, uanset at det efterfølgende viste sig, at der var afgivet en indberetning,

at Mogens Kruse i samme interview oplyste, at der havde været afholdt møder med amerikanerne, og efterfølgende meddelte, at han var løbet med en halv vind,

at forsvarsministeren den 3. november 1997 oplyste, at sagen om islandingsbanen ikke var blevet indberettet til Grønlandskommandoen, Forsvarskommandoen eller Forsvarsministeriet, uanset at der var sket indberetning til de to førstnævnte myndigheder,

at Grønlandskommandoen den 3. november oplyste, at man først havde modtaget rapporten om planerne for islandingsbanen den 8. april 1997, uanset det af det fremlagte uddrag af rapporten fremgår, at den blev sendt til Grønlandskommandoen den 11. februar 1997,

at major Schackinger den 3. november udtalte, at Forsvarskommandoen aldrig har set månedsrapporten. Det fremgik ikke desto mindre af Forsvarskommandoens pressemeddelelse af 4. november 1997, at Forsvarskommandoen blev orienteret den 29. maj 1997.

Bladet har sammenfattende anført, at bladet har opfyldt sin forpligtelse til at bringe korrekt og hurtig information til offentligheden i denne sag, og at bladet i det omfang, det overhovedet har været muligt, har søgt at dobbeltchecke modtagne oplysninger inden offentliggørelsen.

Bladet har yderligere anført, at artikelserien beskæftiger sig med et emne af væsentlig samfundsmæssig betydning og dermed af stor interesse for offentligheden. Bladet har i den forbindelse henvist til, at det af præamblen til de vejledende regler for god presseskik fremgår, at under "brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden".

Bladet har endelig understreget, at den dybtgående og kritisk opsøgende journalistik vil få meget vanskelige vilkår i Danmark, hvis god presseskik forudsætter, at blade skal leve op til den standard, som Kammeradvokaten har forfægtet over for Pressenævnet i denne sag.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Efter medieansvarslovens § 34, stk. 2, kan en klage over overtrædelse af § 34, stk. 1, rettes til det pågældende medie selv eller til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen 4 uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest 4 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

Klageren har i denne sag indledningsvis rettet henvendelse til mediet. Klagefristen må derfor regnes fra klagerens modtagelse af bladets svar på henvendelsen. Uanset om fristen skal regnes fra bladets skrivelse af 12. november 1997 eller fra bladets skrivelse af 26. november 1997, må klagen derfor anses for rettidigt indgivet til Pressenævnet. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren ikke kan anses for at have afskåret sig fra at indgive en uddybende klage til bladet, selv om det i brevet af 11. november 1997 er anført, at man vil klage til Pressenævnet.

Krav om genmæle skal efter medieansvarslovens § 36, stk. 3, fremsendes til redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de oplysninger, der ønskes imødegået.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at et genmæle efter medieansvarslovens kapitel 6 er klagerens egen korrektion af oplysninger i en sag, der har været omtalt i et massemedie, i modsætning til en berigtigelse, der ud over at være den betegnelse, presseloven anvendte for et genmæle - efter de vejledende regler for god presseskik er mediets korrektion af urigtige meddelelser.

For at en henvendelse til bladets ansvarshavende redaktør kan anses som et krav om genmæle kræves ikke, at ordet "genmæle" er anvendt, og det kræves heller ikke, at klageren i forbindelse med anmodningen har formuleret et genmæle. Imidlertid må det være en forudsætning, at mediet af anmodningen kan udlede, at klageren ønsker at fremkomme med et genmæle og ikke blot ønsker at klage over indholdet i mediet eller mediets fremgangsmåde i forbindelse med offentliggørelsen af oplysningerne.

Pressenævnet har opfattet forsvarschefens skrivelse af 24. november 1997 til bladets chefredaktør således, at der klages over, at god presseskik er overtrådt. Der ses imidlertid ikke at være nogen tilkendegivelse af, at man ønsker at få optaget et genmæle. Der fremkom heller ikke nogen reaktion fra klagerens side på bladets skrivelse af 26. november 1997.

Da klageren derfor først i forbindelse med klagen til Pressenævnet, modtaget den 9. december 1997, har tilkendegivet, at man ønsker et genmæle over for oplysningerne, der blev bragt i bladet den 2. 9. november 1997, er klagefristen overskredet, og klagen afvises på dette punkt.

Pressenævnet finder, at de amerikanske planer for etablering af en islandingsbane har offentlig interesse. Nævnet finder endvidere, at bladet har haft fornødent grundlag til at omtale møder mellem Danmark og USA som krisemøder.

Pressenævnet finder ikke grundlag for i denne sag rejst af Forsvarskommandoen at kritisere forsidehenvisningen den 6. november 1997, ifølge hvilken den forflyttede officer var udpeget som syndebuk.

Pressenævnet finder vedrørende udtrykket "løgn på løgn", at der vel er tale om en stærk betegnelse, men at der i sagen er givet flere urigtige oplysninger. Som offentlig myndighed må klageren forvente en stærk kritisk tone, ikke mindst fordi sagen giver associationer til den tidligere sag om forholdene i Thule. Omtalen af den nye sag må derfor med rette anses for at have stor offentlig interesse.

På dette grundlag finder nævnet ikke, at de vide rammer for god presseskik, der må gælde i forholdet til en offentlig myndighed, er overtrådt ved udtrykket "løgn på løgn".

Nævnet finder imidlertid, at bladet i hvert fald efter modtagelsen af klagerens pressemeddelelse af 4. november 1997, hvori det anførtes, at der alene var foretaget prøveboringer og kørsel med snescootere, ikke havde fornødent grundlag for fortsat at omtale islandingsbanen som anlagt.

Pressenævnet finder derfor, at bladet af egen drift burde have korrigeret oplysningen, således at det blev pointeret, at der ikke var tale om en anlagt bane, men alene om planer for anlæggelse af en bane.

Da dette ikke skete, har bladet tilsidesat god presseskik, og Pressenævnet udtaler på dette punkt sin kritik af bladet.

Afsagt tirsdag den 3. februar 1998.

Forsvarskommandoen klagede over bladets omtale af en planlagt islandingsbane ud for Thule Air Base på Grønland.

Artiklens emne havde stor offentlig interesse og forsidehenvisningerne til artiklen kunne i øvrigt ikke kritiseres. Da der gælder vide rammer for kritik af en offentlig myndighed var god presseskik ikke af denne grund overtrådt. Imidlertid havde bladet ikke grundlag for fortsat at henholde sig til sine oplysninger efter klageren havde udsendt en pressemeddelelse. Bladet burde selv have korrigeret de forkerte oplysninger. Kravet om genmæle blev ikke taget til følge..