Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 156/1997

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 156/1997

En kvinde har klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i Eastern TV den 26. oktober 1997, idet hun finder, at god presseskik er tilsidesat. Hun har endvidere klaget over, at Eastern TV har afvist at bringe et genmæle fra hende.

Eastern TV har trods gentagne anmodninger herom ikke indsendt en kopi af udsendelsen til Pressenævnet.

Klageren har imidlertid under sagens behandling indsendt en båndkopi af udsendelsen, der blev bragt på urdu, tilligemed en oversættelse af udsendelsens indslag, der vedrører klageren. Eastern TV er ikke fremkommet med bemærkninger til denne oversættelse.

Det fremgår af oversættelsen, at indslaget havde følgende indhold

"Kære seere, der er også en anden ting, som I vil kalde socialt bedrag. Som I ved at her (i DK.), hvis et ægtepar bliver skilt eller separeret, får hustruen som enlig mor flere tilskud end normalt, f.eks. flere børnepenge og mange andre sære tillæg i kontanthjælp.

Nogle mennesker har lavet en forretning ud af det, ved at blive proforma skilt, så de kan få mere i kontanthjælp. Det er ikke kun socialt bedrageri men jeg kalder det for at være bedrageri mod sin religion. Jeg kan jo ikke komme med en Fatwa, men han kan spørge en Imam, om hvordan denne slags skilsmisser bliver betragtet, om det er ubetydeligt eller om det er en rigtig skilsmisse ifølge islamiske regler. Det er snyd mod Gud. Det andet er bedrageri mod sociale myndigheder, man lader sig blive skilt på papiret for at få uberettiget kontanthjælp, mens man i virkeligheden bor sammen.

Ja, Hr. [klagerens ægtefælles navn], kan De fortælle, hvorfor De boede på en adresse på Frederiksberg, mens Deres kone var tilmeldt på en adresse i Københavns kommune. Har De en forklaring på det, hvis ikke, behøver De ikke komme til mig, jeg skal jo bare indberette sagen til socialkontoret, så må De selv klare resten, det er ikke mit job."

Klageren har gjort gældende, at hun og hendes mand, i udsendelsen beskyldes for at have begået socialt bedrageri ved at indgå proforma skilsmisse, så de kunne få størst mulig bistandshjælp.

Klageren har videre gjort gældende, at beskyldningerne er falske, idet hun og hendes mand aldrig har været skilt eller separeret og aldrig har fået hjælp fra kommunen.

Klageren har yderligere gjort gældende, at hun har fået en attest fra socialforvaltningen om, at de ikke har fået socialhjælp som et skilt par.

Klageren har endelig gjort gældende, at beskyldningerne kan få meget alvorlige konsekvenser for hende og hendes mand også i Pakistan, hvor de kan blive retsforfulgt efter islamisk lov, hvis det kommer frem, at de har boet sammen efter at være blevet skilt.

Eastern TV har i en udtalelse anført, at det fremgår af oplysninger fra det centrale Personregister, at klageren og hendes ægtefælle ikke har været samboende i hele den periode, hvor klageren har været i Danmark.

Eastern TV har videre anført, at det ikke er en overtrædelse af god presseskik at udtale sig om socialt bedrageri og skilsmisse, idet parterne rent faktisk har levet adskilt i visse perioder.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet udtaler sin alvorlige kritik af, at Eastern TV i strid med medieansvarslovens §§ 7, stk. 1 og 45, stk. 2, har undladt at efterkomme nævnets anmodninger om udlevering af en båndkopi af det påklagede indslag og af, at Eastern TV i strid med medieansvarslovens § 40, stk. 1, har undladt at give klageren et skriftligt afslag på anmodningen om genmæle.

Pressenævnet finder, at udsendelsens bemærkninger om proforma skilsmisse og socialt bedrageri sammenholdt med spørgsmålet til klagerens ægtefælle om, hvorfor han og klageren var tilmeldt på forskellige adresser, udgør alvorlige beskyldninger mod klageren. Som sagen er oplyst, må Pressenævnet lægge til grund, at beskyldningerne ikke er efterprøvet, f.eks. ved forelæggelse for klageren eller dennes ægtefælle. Der er derved sket en tilsidesættelse af god presseskik.

Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af Eastern TV.

Pressenævnet finder endvidere, at klageren er berettiget til et genmæle, hvoraf fremgår, at klageren har oplyst, at hun og hendes ægtefælle ikke har været skilt eller separeret, og at de ikke har modtaget hjælp fra kommunen.

Da klageren ikke har formuleret det genmæle, hun mener, at hun har krav på, og da genmælet skal bringes på urdu, pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Eastern TV i overensstemmelse med forskrifterne i medieansvarslovens § 39 om offentliggørelse og placering at offentliggøre et genmæle fra klageren i overensstemmelse med nævnets kendelse.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Eastern TV at offentliggøre følgende på urdu

"Pressenævnet har afsagt en kendelse, der indebærer alvorlig kritik af Eastern TV. Derfor er vi blevet pålagt at offentliggøre følgende: Eastern TV bragte den 26. oktober 1997 et indslag, hvori det blev omtalt, at der er tale om socialt bedrag, hvis et ægtepar bliver skilt proforma for at få mere i kontanthjælp. I den sammenhæng spurgte studieværten i udsendelsen: "Ja, Hr. [ægtefællens navn], kan De fortælle, hvorfor De boede på en adresse på Frederiksberg, mens Deres kone var tilmeldt på en adresse i Københavns kommune?"

Pressenævnet har i anledning af en klage fra [navn]s ægtefælle, [navn], udtalt sin alvorlige kritik af, at Eastern TV i strid med medieansvarsloven har undladt at efterkomme nævnets anmodninger om udlevering af en båndkopi af det påklagede indslag.

Pressenævnet har desuden udtalt, at indslagets bemærkninger om proforma skilsmisse og socialt bedrageri sammen med spørgsmålet, der blev stillet i indslaget, udgør alvorlige beskyldninger mod klageren. Efter de oplysninger, Pressenævnet har modtaget, er beskyldningerne ikke efterprøvet, f.eks. ved forelæggelse for klageren eller dennes ægtefælle. Der er derfor sket en tilsidesættelse af god presseskik, og Pressenævnet har udtalt sin alvorlige kritik af Eastern TV.

København, den 3. februar 1998.

Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig."

Afsagt tirsdag den 3. februar 1998.

En lokal TV station havde i en udsendelse bragt alvorlige beskyldninger mod klageren. Disse var ikke efterprøvet, f.eks. ved forelæggelse for klageren. God presseskik var overtrådt, Pressenævnet udtalte sin alvorlige kritik, og klageren var p.g.a. de urigtige oplysninger berettiget til et genmæle. Det blev pålagt mediet at offentliggøre et resumé af kendelsen og et - ikke formuleret - genmæle på urdu.