Ankestyrelsens principafgørelse U-4-98 om forsikringspligtig arbejdsgiver - lejet arbejdskraft - instruktionsbeføjelse - arbejdsskade

Ankestyrelsens principafgørelse U-4-98 om forsikringspligtig arbejdsgiver - lejet arbejdskraft - instruktionsbeføjelse - arbejdsskade

Resume

Forsikringspligten for lejet arbejdskraft påhvilede brugervirksomheden.

Ankestyrelsen fandt, at skadelidtes arbejdskraft var stillet til brugervirksomhedens rådighed på en sådan måde, at han under arbejdets udførelse var stillet som brugervirksomhedens øvrige ansatte, og at der således var etableret et midlertidigt antagelsesforhold.

Ved den vurdering blev det lagt til grund, at brugervirksomheden havde instruktionsbeføjelser og ret til at føre tilsyn.

Det var ikke afgørende for forsikringspligten, at han var aflønnet af sin sædvanlige arbejdsgiver, og at denne og en mellemmand havde opnået en fortjeneste ved udlånet og således også havde interesse i aftalen.

Kassation

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato

03-01-2012

Love

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992 - § 1, stk. 1

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996 - § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1

Note

Afløst af 15-12

Sagsfremstilling

En montør, som var ansat hos virksomhed A, kom til skade, da han var udlejet til et skibsværft.

Skibsværftet havde lejet ham af virksomhed B, som havde lejet ham af virksomhed A.

Arbejdskadestyrelsen anerkendte skaden og udpegede skibsværftet som den forsikringspligtige arbejdsgiver.

Skibsværftet ankede afgørelsen og anførte, at montøren ikke var ansat på værftet, men var lejet af en underleverandør til udførelse af et bestemt stykke arbejde, og at værftet netop betalte underleverandøren for at påtage sig sociale forpligtelser, opsigelsesvarsel m.v. Skibsværftets forsikringsselskab støttede anken.

Det var oplyst, at montøren blev udlejet uden arbejdsledelse, og at skibsbygningsmesteren på skibsværftet havde instruktionsbeføjelsen over for montøren.

Skibsværftet stillede materialer og værktøj til rådighed.

Udefra kommende arbejdskraft skulle dog stille med håndværktøj.

Det blev aftalt med virksomhed B, at der skulle sendes en mand med bestemte kvalifikationer til at udføre arbejde på en nybygningssektion.

Arbejdets art og omfang blev ikke aftalt nærmere.

Skibsværftet bestemte, hvad han skulle sættes til.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på præcisering af, hvem forsikringspligten for lejet arbejdskraft påhviler.

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte, at skaden var anerkendt som arbejdsskade efter § 9, nr. 1.

Ankestyrelsen tiltrådte desuden, at skibsværftet var udpeget som forsikringspligtig arbejdsgiver efter § 6, stk. 1.

Efter denne bestemmelse er forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at montøren var udlejet til skibsværftet til udførelse af opgaver for skibsværftet, og at værftet havde instruktionsbeføjelsen og ret til at føre tilsyn.

Der var ikke tale om, at virksomhed A eller B havde påtaget sig at levere et bestemt arbejdsresultat og dertil anvendte egen medarbejder.

Under disse omstændigheder fandt Ankestyrelsen, at montørens arbejdskraft var stillet til skibsværftets rådighed på en sådan måde, at han under arbejdets udførelse var stillet som skibsværftets øvrige ansatte, og at der således var etableret et midlertidigt antagelsesforhold, som medførte forsikringsberettigelse for montøren og forsikringspligt for skibsværftet, jf. lovens § 1, stk. 1, og § 5, stk. 1.

Den omstændighed, at montøren var aflønnet af A, og at virksomhederne A og B havde opnået en fortjeneste ved udlånet og således også havde interesse i aftalen, var ikke i sig selv afgørende for forsikringspligten.