Ankestyrelsens principafgørelse O-20-98 om ændret erhvervsplan - uændrede forhold - varighedsbegrænsning - revision

Ankestyrelsens principafgørelse O-20-98 om ændret erhvervsplan - uændrede forhold - varighedsbegrænsning - revision

Resume

En 27-årig mand måtte opgive at gennemføre en uddannelse efter at have modtaget bruttorevalideringsydelse i 1½ år.

Han ansås fortsat for at være omfattet af personkredsen.

Ankestyrelsen fandt, at han ikke var berettiget til et efterfølgende uddannelsesforløb på 4½ år, da der samlet kun kunne udbetales bruttorevalideringsydelse i 5 år.

Ankestyrelsen fandt, at et revalideringsforløb, der var iværksat på grundlag af en bestemt helbredsmæssig eller social situation, skulle betragtes som et samlet forløb, uanset der undervejs skete ændringer i erhvervsplanen i form af uddannelsesskift, og at sådanne ændringer måtte betragtes som en revision af den oprindelige erhvervsplan.

Så længe de tilgrundliggende forhold for revalideringsstøtten var uændrede, kunne der højst udbetales bruttorevalideringsydelse, incl.

supplement op til niveauet for bruttorevalideringsydelsen, for en periode af 5 år.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen bl.a. vægt på, at den manglende gennemførelse af den oprindelige erhvervsplan ikke skyldtes væsentligt ændrede helbredsmæssige eller sociale forhold siden fastlæggelsen af den oprindelige erhvervsplan.

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 43, stk. 4

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 49

Sagsfremstilling

En 27-årig mand, som var ansat i Forsvaret, havde en ryglidelse, der ikke var forenelig med arbejdet.

Kommunen fandt, at han var revalideringsberettiget, og der fastlagdes en erhvervsplan, hvorefter han skulle uddannes til kørelærer.

Han bestod imidlertid ikke eksamen, og da uddannelsen måtte opgives, havde han modtaget bruttorevalideringsydelse i 1½ år.

Han udarbejdede på denne baggrund en personlig handlingsplan, som sigtede mod at tage en uddannelse som socialpædagog.

Planen inkluderede 1 år på HF og herefter 3½ år på seminariet.

Kommunen gav afslag på ansøgningen om støtte til pædagoguddannelsen med den begrundelse, at der kun resterede 3½ år af tidsrammen for udbetaling af bruttorevalideringsydelse, som var på 5 år ialt.

Ansøgeren påklagede kommunens afgørelse til ankenævnet.

Ankenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Ved afgørelsen lagde nævnet vægt på, at det forhold, at han allerede havde brugt 1½ år på kørelæreruddannelsen, ikke var til hinder for, at der kunne ydes hjælp til et uddannelsesforløb på 4½ år bestående af HF-eksamen og en socialpædagogisk eksamen.

Kommunen anmodede Ankestyrelsen om, at sagen blev antaget til principiel behandling.

Til støtte for anmodningen anførte kommunen bl.a., at nævnets afgørelse rejste det principielle spørgsmål, om der i tilfælde, hvor der lægges en ny erhvervsplan, indtræder en ny 5 års periode, jf. bistandslovens § 43, stk. 4, hvorefter der ses bort fra tidligere perioder med udbetaling af bruttorevalideringsydelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvad 5 års fristen i bistandslovens § 43, stk. 4 retter sig imod og hvornår der er tale om en ny erhvervsplan.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at kommunen var berettiget til at meddele afslagpå ansøgningen om støtte til et uddannelsesforløb bestående af HF og socialpædagoguddannelsen på ialt 4½ år, da der ikke samlet kunne udbetales bruttorevalideringsydelse i mere end 5 år.

Ankestyrelsen bemærkede, at ansøgeren fortsat var omfattet af personkredsen i bistandslovens § 43, stk. 1, idet han ikke var kompenseret for det handikap, som betingede godkendelsen som revalidend og som dannede grundlaget for fastlæggelsen af den tidligere erhvervsplan.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at han allerede havde modtaget bruttorevalideringsydelse i 1½ år i forbindelse med en uddannelse til kørelærer, som ikke kunne gennemføres.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ikke var sket ændringer i ansøgerens helbredsmæssige eller sociale forhold siden fastlæggelsen af den oprindelige erhvervsplan til kørelærer, og at der således ikke samlet kunne udbetales bruttorevalideringsydelse til ham i mere end 5 år, uanset at der som følge af den afbrudte kørelæreruddannelse var opstået behov for en revision af erhvervsplanen.

Ankestyrelsen fandt, at et revalideringsforløb, der var iværksat på grundlag af en bestemt helbredsmæssig eller social situation, skulle betragtes som et samlet forløb, uanset der undervejs skete ændringer i erhvervsplanen i form af uddannelsesskift, og at sådanne ændringer måtte betragtes som en revision af den oprindelige erhvervsplan.

Så længe de tilgrundliggende forhold for revalideringsstøtten var uændrede kunne der højst udbetales bruttorevalideringsydelse, incl.

supplement efter bistandslovens § 43, stk. 8 op til niveauet for bruttorevalideringsydelsen, for en periode af 5 år.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Sagen tilbagesendtes på denne baggrund til kommunen med henblik på, at der blev fastlagt en anden egnet revalideringsforanstaltning under iagttagelse af nævnte 5 års grænse.