Legislator Case Law & Legislation
W19980919925 DK

Ankestyrelsens principafgørelse D-4-98 om EØS-land - opfølgning - forlængelse af dagpengeperioden - dagpenge

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1998 9199 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse D-4-98 om EØS-land - opfølgning - forlængelse af dagpengeperioden - dagpenge

KEN#LOKDOK23 1998 9199 Valid

Resume

Kommunen er forpligtet til at foretage opfølgning efter dagpengelovens § 24, så længe dagpengemodtageren opholder sig i et EØS-land.

KEN#LOKDOK23 1998 9199 Valid

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 22, stk. 1 og § 24, stk. 1

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 8, stk. 1 og § 22, stk. 1

Sagsfremstilling

En lønmodtager arbejdede i Danmark, men boede i Sverige.

Lønmodtageren modtog dagpenge fra kommunen i Danmark fra den 1. marts 1996.

Kommunen standsede dagpengene fra den 31. marts 1997 med henvisning til, at lønmodtageren havde fået dagpenge siden den 1. marts 1996.

På det foreliggende grundlag fandt kommunen ikke forlængelsesmuligheder og henviste lønmodtageren til de svenske myndigheder.

Ved oversendelsen af sagen til Dagpengeudvalget anførte kommunen yderligere, at der ikke kunne ske forlængelse, idet der på grund af bopæl i udlandet ikke kunne foretages opfølgning efter dagpengelovens § 24.

Afgørelse

Dagpengeudvalget hjemviste sagen til kommunen til realitetsbehandling af, om lønmodtageren opfyldte en af betingelserne for forlængelse af dagpengeperioden efter den 31. marts 1997.

Sagen blev bedømt efter dagpengelovens § 22, stk. 1, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994, § 48 og § 49.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunen er forpligtet til at foretage opfølgning i udlandet, når der er tale om ophold i et andet EØS-land.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →