Ankestyrelsens principafgørelse B-5-98 om varetægtsfængsling - børnetilskud - børnefamilieydelse - forsørget af offentlige midler - afsoning

Ankestyrelsens principafgørelse B-5-98 om varetægtsfængsling - børnetilskud - børnefamilieydelse - forsørget af offentlige midler - afsoning

Resume

En kommune var berettiget til at afslå udbetaling af børnetilskud samt børnefamilieydelse til en moder, der var varetægtsfængslet og havde barnet hos sig, da hun og barnet ansås for at være forsørget af offentlige midler.

Den uberettigede modtagne ydelse skulle ikke tilbagebetales.

Love

Lov om en børnefamilieydelse - lovbekendtgørelse nr. 791 af 1. oktober 1995 - § 2, stk. 1, nr. 4

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 - § 5, stk. 1, nr. 4

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 42 af 30. januar 1996 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - pkt. 5

Sagsfremstilling

Sagen drejede sig om en mor, der blev arresteret og fik tilbud om at tage ophold i et arresthus sammen med sit barn.

Moderen blev indsat som varetægtsarrestant.

Kriminalforsorgen søgte på moderens vegne om børnetilskud.

Kommunen gav afslag under henvisning til, at barnet var forsørget af det offentlige.

Kriminalforsorgen ankede sagen og anførte bl.a., at man var enig i afgørelsen, for så vidt der var tale om en afsoning, men der var tale om en varetægtsfængsling.

Der henvistes til vejledningens pkt. 5.

Ankenævnet fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til at afslå udbetaling af børnetilskud samt børnefamilieydelse med henvisning til, at moderen og barnet var forsørget af offentlige midler.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at moderen ikke kunne anses for forsørget af offentlige midler, når der alene var tale om en situation med en varetægtsfængsling.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at det kommunen gjorde gældende var barnets forhold, ikke moderens.

Kommunen anførte, at det var fuldstændig irrelevant, om klienten var varetægtsfængslet eller ikke.

For kommunen var det afgørende, at det var Kriminalforsorgen, der forsørgede barnet, og ikke moderen.

Kommunen var af den opfattelse, at klienten ikke var berettiget til ydelserne, da Kriminalforsorgen er en offentlig institution, og kommunen tolkede retsgrundlaget således, at det var barnet, ikke moderen, der var den omtalte person i lovgivningen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på præcisering af vejledningens pkt. 5, SM B 4-87 og SM B 4-89, om hvorvidt det gjorde en forskel, at moderen var varetægtsfængslet og ikke afsonede en dom.

Afgørelse

Ankestyrelsen anså såvel moderen som barnet for at være forsørget af offentlige midler under moderens varetægtsfængsling.

Moderen havde derfor ikke ret til ydelser efter lov om en børnefamilieydelse ogbørnetilskudsloven fra kvartalet efter hun blev anholdt og varetægts fængslet.

Ankestyrelsen fandt således, at kommunen var berettiget til at afslå udbetaling af børnetilskud samt børnefamilieydelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen særlig vægt på, at moderens forsørgelsesgrundlag i form af sygedagpenge bortfaldt ved anholdelsen og varetægtsfængslingen, og at såvel hun som barnet måtte anses for at være forsørget af offentlige midler i denne periode, jf. børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 4 og lov om en børnefamilieydelse § 2, nr. 4.

Ankestyrelsen bemærkede endvidere, at pkt. 5 i vejledningen beskriver situationen, hvor det er den unge, der er varetægtsfængslet, ikke en af forældrene.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Den uberettiget modtagne ydelse fandtes ikke at skulle tilbagebetales.