Bistandslovens § 58 - naturalhjælp eller tilskud? (* 1)

Bistandslovens § 58 - naturalhjælp eller tilskud? (* 1)

Udgangspunktet efter § 58 er, at det er hjælpemidlet, der ydes. Efter § 4 i hjælpemiddelbe- kendtgørelsen (Socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988), kan hjælpen ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp. Det er imidlertid kommunen, der bestemmer, hvilket hjælpemiddel, der skal ydes, ud fra en behovsvurdering af, hvad der er bedst og billigst. Hvis ansøger ikke ønsker at modtage det bevilgede hjælpemiddel, kan han ikke i stedet få et kontant tilskud til noget "mere".

Der er med virkning fra 1. januar 1997 i § 58 indføjet et nyt stk. 2 og 3. I stk. 2 er fastslået, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. Dette har været udgangspunktet også før indføjelsen i loven.

Der er imidlertid i stk. 3, som noget nyt, indføjet en bestemmelse om, at for særligt personlige hjælpemidler, kan ansøgeren vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne refunderet af kommunen, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør.

For disse særlige hjælpemidler er der altså åbnet mulighed for, at ansøger kan vælge et dyrere hjælpemiddel ved selv at lægge et beløb oven i den pris kommunen kan købe hjælpemidlet til i "den mindre" udgave.

Ved særligt personlige hjælpemidler forstås ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, tandproteser, støttekorsetter og bandager, parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med et varigt synshandicap eller medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser. Opremsningen er udtømmende.

Ankestyrelsen har i marts måned truffet afgørelse om, at bestemmelsen ikke omfatter høreapparater. Denne afgørelse vil blive udsendt som Social Meddelelse snarest.

Ankestyrelsen har fået stillet spørgsmål om, hvorvidt en kommune efter bistandslovens § 58 kan bevilge "det mindre" og ansøger selv anskaffe sig "det mere", f.eks. i forbindelse med tandbehandling, hvis begge løsninger er omfattet af lovens ord?