Bindende forhåndsbesked. Overdragelse af en fast ejendom fra et selskab til selskabets hovedanpartshaver. Ulovligt anpartshaverlån.

Bindende forhåndsbesked. Overdragelse af en fast ejendom fra et selskab til selskabets hovedanpartshaver. Ulovligt anpartshaverlån.

Ligningsrådet blev spurgt om følgende

Spørgsmål

1: Kan overdragelsessummen pr. 1. oktober 1997 for ejendommen fastsættes til i alt 3.116.545 kr. kontant?

2: Vil det af køber til sælger til delvis berigtigelse af handelen udstedte gældsbrev stort kr. 1.080.000 være et hovedanpartshaverlån?

3: Kan gældsbrevets rentevilkår godkendes?

4: Kan gældsbrevet kursansættes til kurs 100?

Svar

Ad 1: Ja

Ad 2: Ja.

Ad 3 og 4: Se sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsfremstilling og begrundelse

Forespørgeren har anmodet om bindende forhåndsbesked vedrørende salg af en fast ejendom fra anpartsselskab A til selskabets hovedanpartshaver.

Ejendommen er pr. 1. januar 1997 vurderet til 2.400.000 kr. kontant. Ifølge selskabets regnskab udgør selskabets samlede anskaffelsessum for ejendommen kr. 2.861.328 incl. omkostninger. Selskabet har erhvervet ejendommen succssivt ved opkøb af jorden fra tre forskellige sælgere.

Med forespørgslen er fremsendt ikke underskrevet betinget skøde og gældsbrev. Skødet er betinget af købesummens betaling og skattemyndighedernes godkendelse af købesummens størrelse og gældsbrevets vilkår.

Af det fremsendte ikke underskrevne gældsbrev fremgår, at det forrentes med 5% p.a., og at renten betales hver 1. januar og 1. juli termin.

Gældsbrevet kan til enhver tid af kreditor forlanges indfriet. Fra debitors side kan gældsbrevet til enhver tid indfries helt eller delvis.

Der er ikke i gældsbrevet aftalt nogen afdragsprofil eller forfaldstidspunkt, og gældsbrevet har ikke pant i den solgte ejendom.

Købesummen vil blive berigtiget ved

at hovedanpartshaveren overtager et eksisterende kontantlån til kreditforeningen, opr. stort 1.741.000 kr., til kursværdien af restgælden på overtagelsesdagen,

at hovedanpartshaveren udsteder omtalte gældsbrev til rente 5% p.a. stort 1.080.000 kr. til det sælgende selskab, og

at hovedanpartshaveren kontant betaler det resterende beløb.

Den kommunale skatteforvaltning har til sagen bl.a. udtalt, at betegnelsen aktionærlån alene omfatter egentlige kontante lån til aktionæren, hvorfor gældsbrevet ikke anses for at være et aktionærlån.

Spørgsmålet, om hvorvidt gældsbrevets rentevilkår kan godkendes, er efter skatteforvaltningens opfattelse uden skattemæssig relevans, idet vilkårene i gældsbrevet alene har indflydelse på kursfastsættelsen.

Til spørgsmålet, om gældsbrevet kan kursansættes til pari, udtaler skatteforvaltningen, at vilkårene i pantebrevet må anses for usædvanlige i en sag om overdragelse af fast ejendom, og vilkårene kan alene anses for opnået p.gr.a. interessesammenfaldet mellem parterne. Selvom gældsbrevet er et anfordringsgældsbrev skal det efter skatteforvaltningens opfattelse medregnes i købesummen til kursværdi.

På grund af de usædvanlige betingelser kan det ikke antages, at pantebrevet er beregnet til indfrielse eller overdragelse til tredjemand. Kursfastsættelse kan derfor alene ske ud fra en beregning af markedsrente.

Ud fra principperne i Told- og Skattestyrelsens meddelelse om kurser og effektiv forrentning til brug for kursansættelsen af private pantebreve pr. 1/1 1997 (TfS 1996.833) har skatteforvaltningen efter en konkret vurdering fastsat kursen til 70, således at kursværdien af lånet på kr. 1.080.000 udgør kr. 756.000. Den beregnede rente (5% x 100/70) svarer til 7,14% og anses af skatteforvaltningen for en realistisk markedsrente for lån, hvor sikkerheden er placeret indenfor 62 og 97% af landbrugsejendommens værdi.

Efter samråd med formanden for Vurderingsrådet har Told- og Skatteregionen udtalt, at da der er stor efterspørgsel på jord i området, og kun ringe udbud, skønnes en overdragelsespris på kr. 3.116.545 at være rimelig.

Regionen finder, at gældsbrevet ikke er omfattet af reglerne om hovedaktionærlån, og da forrentningen af gældsbrevet overstiger den for tiden gældende mindsterente, kan rentesatsen godkendes. Da der er tale om et anfordringsgældsbrev, kan kursen på gældsbrevet efter regionens opfattelse fastsættes til 100.

Told- og Skattestyrelsen, Kontoret for Ejendomsvurdering - tilsyn og revision, har udtalt, at kontoret for så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 1, er enig i den af Told- og Skatteregionen skønnede kontantværdi. Det indstilles derfor, at spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Told- og Skattestyrelsen, Selskabs- og Aktionærbeskatningskontoret, bemærker for så vidt angår spørgsmål 2, at det påtænkte udlån på 1.080.000 kr. fra anpartsselskabet til hovedanpartshaveren efter Styrelsens opfattelse vil være et lån, der oprettes i strid med reglen i anpartsselskabslovens § 49, dvs. et ulovligt anpartshaverlån.

Ifølge § 49, stk. 1, må et selskab ikke yde lån til eller stille sikkerhed for anpartshavere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et moderselskab til dette.

Ifølge § 49, stk. 4, skal udbetalinger, der er foretaget i forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1, tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (dvs. renteloven, hvis rente udgør diskontoen (p.t. 3,25%) + 5% eller i alt 8,25%), med et tillæg af 2 %, med mindre højere rente er aftalt. Ved ulovlige anpartshaverlån skal anpartshaveren således tilbageføre det lånte med tillæg af 10,25% p.a. i rente, jf. anpartsselskabslovens § 49, stk. 4.

Det fremgår endvidere af anpartsselskabslovens § 80, stk. 1, at overtrædelse af § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde. Af § 80, stk. 2, fremgår, at et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Da kompetencen til at afgøre, om et lån er omfattet af anpartsselskabslovens § 49, stk. 1, henhører under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har Styrelsen skriftligt spurgt selskabets rådgiver (forespørgeren), om han havde forespurgt - eller påtænkte at forespørge - Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om det påtænkte lån vil være omfattet af anpartsselskabslovens § 49, stk. 1. Endvidere meddelte Told- og Skattestyrelsen rådgiveren, at Styrelsen i benægtende fald overvejede at forelægge spørgsmålet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Rådgiveren har herefter skriftligt meddelt Told- og Skattestyrelsen, at han ikke har og ej heller påtænker at forespørge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om gældsbrevet vil udgøre et anpartshaverlån, der er omfattet af anpartsselskabslovens § 49, stk. 1, idet lånet efter hans opfattelse ikke falder ind under anpartshaverlån.

Told- og Skattestyrelsen har herefter forelagt spørgsmålet for Erhvers- og Selskabsstyrelsen, der har svaret Told- og Skattestyrelsen følgende

»Af sagen fremgår det, at anpartshaveren, som er fysisk person i ApS, påtænker at købe selskabets faste ejendom. Til delvis berigtigelse af handelen påtænker anpartshaveren at udstede gældsbrev, der ikke har pant i den faste ejendom.

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse er selskabets erhvervelse af gældsbrev med anpartshaveren som debitor i strid med anpartsselskabslovens § 49, da et selskab ikke må yde lån til anpartshaveren, jf. anpartsselskabsloven s 49, stk. 1. At der er tale om udstedelse af et gældsbrev - i stedet for et kontant lån - har ingen betydning for sagens udfald. Dette er begrundet i, at forholdet mellem selskabet og anpartshaveren er det samme som ved ydelse af lån direkte til anpartshaveren, idet risikoen for selskabsformuens formindskelse også her afhænger af anpartshaverens betalingsevne.

Opmærksomheden henledes på, at ovenstående er styrelsens vejledende fortolkning. Spørgsmålets endelige afgørelse henhører under domstolene.«

Henset til udtalelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indstiller Told- og Skattestyrelsen til Ligningsrådet, at spørgsmål 2 besvares bekræftende.

For så vidt angår spørgsmål 3 og 4 finder Told- og Skattestyrelsen, at spørgsmålene må besvares benægtende. En kursfastsættelse af gældsbrevet må iøvrigt ske ud fra en samlet konkret vurdering, hvori indgår en vurdering af anpartshaverens betalingsevne. Når henses til svaret på spørgsmål 2, finder Styrelsen, at en besvarelse af spørgsmål 3 og 4 ikke kan anses for aktuel, hvorfor Styrelsen under henvisning til lov nr. 238 af 2. april 1997 om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), § 20 A, stk. 4, indstiller, at det afvises at besvare spørgsmålene.

Ingen

Overdragelse af en fast ejendom fra et selskab til dets hovedanpartshaver.

Gældsbrev med hovedanpartshaveren som debitor og selskabet som kreditor oprettet til delvis berigtigelse af ejendomshandelen ansås for et ulovligt anpartshaverlån, jf. udtalelse herom fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ligningsrådet afviste at fastsætte kursen på gældsbrevet.