Privat andel af telefonudgifter
Statutory Text (3 Articles)
Privat andel af telefonudgifter
Styrelsen har med virkning fra og med indkomståret 1998 bestemt følgende vedrørende privat andel af telefonudgifter uden for arbejdsstedet, som vil blive indarbejdet i cirkulære vedrørende værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for indkomståret 1998
Privat andel af telefonudgifter
a. Telefon uden for arbejdsstedet
En telefon anses skatemæssigt for at være placeret uden for arbejdsstedet, hvis
- telefonen er placeret i hjemmet eller fritidshus o.lign.
- telefonen er placeret i virksomheden, når denne drives fra hjemmet, og der kun er een telefon
- telefonen er en mobiltelefon, der anvendes delvist privat
1. Abonnementsudgift
Erhvervsdrivende kan ikke fradrage abonnementsudgifter til telefon uanset den erhvervsmæssige anvendelse, hvis telefonen anses for at være placeret uden for arbejdsstedet.
Hvis en mobiltelefon tages med hjem er der formodning for, at den også benyttes privat, og abonnementsafgiften kan ikke fradrages. På tilsvarende måde må en mobiltelefon, der installeres i en firmabil, der er til rådighed for privat kørsel, formodes at blive benyttet privat.
2. Samtaleudgift
Anvendelse af Ligningsrådets vejledende mindstesats for private samtaleudgifter forudsætter, at den erhvervsdrivende ikke efter de almindelige regler kan fremlægge behørig dokumentation eller sandsynliggøre størrelsen af den erhvervsmæssige samtaleudgift.
For erhvervsdrivende, som anvender een eller flere telefoner uden for arbejdsstedet til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mindsteværdien af privatsamtalerne vedrørende telefon nr. 1 til kr. 1.445 ekskl. moms.
Værdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn.
Hvis den faktiske samtaleudgift ikke overstiger kr. 1.445 ekskl. moms, anses hele udgiften for at være privat.'
Med venlig hilsen
Tove Mortensen
LV 1996 E.B 2.1
Praksisændring med virkning fra og med indkomståret 1998 - privat andel af telefonudgifter når telefonen er placeret uden for arbejdsstedet