Hændelig komplikation
Statutory Text (2 Articles)
Hændelig komplikation
En 45-årig mand havde fået pludseligt opståede rygsmerter med udstråling til venstre ben.
Under indlæggelse på sygehus blev der ved CT-scanning fundet en stor fri prolaps svarende til 5. lændebruskskive. Ved klinisk undersøgelse på neurokirugisk afdeling blev der påvist en delvis lammelse af venstre fod og nedsat følesans på bag- og udsiden af venstre underben. Man vurderede de kliniske fund som værende i overensstemmelse med fundene ved CT-scanningen.
Ved den efterfølgende operation frilagde 1. reservelægen, hvad han antog for 5. lænderyghvirvel og fjernede en fri prolaps. Den lændebruskskive, som lå ud for prolapsen, var degenereret, og den blev rømmet for indhold.
Efterfølgende blev det konstateret, at der var opereret på 4. lændebruskskive og ikke som forudsat på 5. lændebruskskive.
Patientklagenævnet fandt, at operationen var blevet udført i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Ved operationen fandt 1. reservelægen den frie prolaps, som han kunne forvente ud fra de undersøgelser, der var foretaget forud for operationen.
Patientklagenævnet fandt videre, at der kan være betydelige vanskeligheder med at placere indsnittet helt præcist ud for den tilsigtede ryghvirvel. Det er derfor almindelig neurokirurgisk praksis at antage, at operationsniveauet er korrekt, hvis operationsfundet svarer til det, der forventes ud fra de forudgående undersøgelser, og hvis en undersøgelse efter operationen viser, at de symptomer, der førte til operationen, forsvinder.
I det aktuelle tilfælde noterede 1. reservelægen dagen efter operationen i journalen, at der ikke var lammelser og ikke længere udstrålende smerter til benet.
Patientklagenævnet fandt således, at det var en hændelig komplikation, at der ved operationen var operet på 4.lændebruskskive og ikke som planlagt på 5. lændebruskskive.
En 45-årig mand havde fået pludseligt opståede rygsmerter med udstråling til venstre ben.
Under indlæggelse på sygehus blev der ved CT-scanning fundet en stor fri prolaps svarende til 5. lændebruskskive. Ved klinisk undersøgelse på neurokirugisk afdeling blev der påvist en delvis lammelse af venstre fod og nedsat følesans på bag- og udsiden af venstre underben. Man vurderede de kliniske fund som værende i overensstemmelse med fundene ved CT-scanningen.
Ved den efterfølgende operation frilagde 1. reservelægen, hvad han antog for 5. lænderyghvirvel og fjernede en fri prolaps. Den lændebruskskive, som lå ud for prolapsen, var degenereret, og den blev rømmet for indhold.
Efterfølgende blev det konstateret, at der var opereret på 4.
lændebruskskive og ikke som forudsat på 5. lændebruskskive. Patientklagenævnet fandt, at operationen var blevet udført i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Ved operationen fandt 1.
reservelægen den frie prolaps, som han kunne forvente ud fra de undersøgelser, der var foretaget forud for operationen.
Patientklagenævnet fandt videre, at der kan være betydelige vanskeligheder med at placere indsnittet helt præcist ud for den tilsigtede ryghvirvel. Det er derfor almindelig neurokirurgisk praksis at antage, at operationsniveauet er korrekt, hvis operationsfundet svarer til det, der forventes ud fra de forudgående undersøgelser, og hvis en undersøgelse efter operationen viser, at de symptomer, der førte til operationen, forsvinder.
I det aktuelle tilfælde noterede 1. reservelægen dagen efter operationen i journalen, at der ikke var lammelser og ikke længere udstrålende smerter til benet.
Patientklagenævnet fandt således, at det var en hændelig komplikation, at der ved operationen var operet på 4.lændebruskskive og ikke som planlagt på 5. lændebruskskive.