Ankestyrelsens principafgørelse O-78-97 om kontanthjælp - beregningsgrundlag - terminshjælp - samlivsophævelse - ægtefælles indtægt - selvstændig virksomhed

Ankestyrelsens principafgørelse O-78-97 om kontanthjælp - beregningsgrundlag - terminshjælp - samlivsophævelse - ægtefælles indtægt - selvstændig virksomhed

Resume

Der var ikke hjemmel til efter en samlivsophævelse at lægge den tidligere ægtefælles indtægt til grund ved afgørelsen af, om ansøger var berettiget til hjælp.

Det var således alene ansøgers indtægt forud for den sociale begivenhed, der skulle lægges til grund ved afgørelsen, også selv om indtægten fra hendes selvstændige virksomhed havde været negativ.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

15-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 37a

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 45 af 3. april 1995 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 11c

Sagsfremstilling

Ansøger, der havde ophævet samlivet med ægtefællen den 1. januar 1994, rettede i anledning af samlivsophøret henvendelse til kommunen om kontanthjælp, herunder også hjælp efter bistandslovens § 37 a til dækning af boligudgiften.

Ansøger, der var selvstændig erhvervsdrivende, var blevet sygemeldt den 9. november 1993 og havde herefter modtaget sygedagpenge fra sin forsikringsordning.

Ansøgers virksomhed havde givet underskud i 1993, og ægtefællen havde af sin indtægt på 320.000 kr. afholdt alle boligudgifter.

Ved kommunens afgørelse fandtes ansøger berettiget til supplerende kontanthjælp til sine sygedagpenge efter bistandslovens § 37, men fik afslag på ansøgning om hjælp til boligudgifterne efter bistandslovens § 37 a.

Ankenævnet fandt, at ansøger var berettiget til at modtage kontanthjælp fra den 31. januar 1994, hvor hun første gang rettede henvendelse til kommunen efter, at ægtefællen var ophørt med at betale til familiens faste udgifter.

Ved afgørelsen tiltrådte nævnet kommunens afgørelse om ikke at medtage ægtefællens indtægter ved beregningen af hendes behov for særlig støtte efter bistandslovens § 37 a.

Det blev herved lagt til grund, at ansøger under ægteskabet ikke havde været hjemmegående husmoder, men havde drevet selvstændig virksomhed og haft indtægter herfra og i en periode haft indtægter i form af sygedagpenge.

Der henvistes i afgørelsen desuden til, at der ved beregning af særlig støtte efter bistandslovens § 37 a ikke skulle tages hensyn til ægtefællens indtægter, men at der skulle anvendes de indtægter, som ansøger havde haft forud for den sociale begivenheds indtræden.

I klagen til Ankestyrelsen anførtes det bl.a., at forvaltningen burde inddrage ægtefællens indtægt i beregningen af ansøgers supplerende hjælp til boligudgifter.

Der henvistes til, at boligudgiften i 1993, ligesom andre faste udgifter, blev betalt af ægtefællen, idet ansøgers virksomhed havde givet underskud.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der ved beregningen af særlig støtte efter bistandslovens § 37 a til en ansøger med underskudsgivende virksomhed kan tages hensyn til ægtefællens indtægt i året inden samlivsophævelsen.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde været udsat for en social begivenhed, da hun sygemeldtes den 9. november 1993.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at hun måtte anses for at være selvstændig erhvervsdrivende.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger havde modtaget sygedagpenge på grundlag af arbejdsindsatsen i den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Ankestyrelsen fandt derfor, at det var den hidtidige indtægt i perioden forud for den sociale begivenhed, der skulle lægges til grund ved afgørelsen af, om hun var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 37 a.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at der i loven var hjemmel til at lægge ægtefællens indtægt til grund ved beregningen af ansøgers eventuelle kontanthjælp efter § 37 a.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.