Ankestyrelsens principafgørelse O-59-97 om Ankestyrelsens kompetence - Børn og unge-udvalgets undladelse af at træffe foranstaltning uden forældremyndighedens samtykke - manglende afgørelse - underretning af Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principafgørelse O-59-97 om Ankestyrelsens kompetence - Børn og unge-udvalgets undladelse af at træffe foranstaltning uden forældremyndighedens samtykke - manglende afgørelse - underretning af Ankestyrelsen

Resume

Børn og unge-udvalgets undladelse af at træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet kunne ikke indbringes for Ankestyrelsen, idet der ikke forelå en afgørelse.

Ankestyrelsen betragtede i stedet henvendelsen som en underretning af Ankestyrelsen med henblik på stillingtagen til, om sagen skulle optages til behandling i medfør af bistandslovens § 36a, stk. 3.

( nu servicelovens § 47, stk. 3) Ifølge denne bestemmelse har Ankestyrelsen en selvstændig adgang til at træffe beslutning om tvangsmæssig iværksættelse af foranstaltninger efter bistandslovens §§ 32d, 35 og 35b.

( nu servicelovens § 39, 42, 44, 57, stk. 3 og 64, stk. 4 samt § 108, stk. 2 )

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

15-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 128 og § 36a, stk. 3

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 218 af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge - pkt. 61

Sagsfremstilling

En moder anmodede om at få sine børn hjemgivet.

Børnene var anbragt uden for hjemmet med forældrenes samtykke.

Formanden for Børn og unge-udvalget traf herefter beslutning om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke.

Børn og unge-udvalget godkendte senere denne beslutning.

Udvalget undlod imidlertid at træffe endelig afgørelse om anbringelse uden for hjemmet som indstillet af forvaltningen, hvorfor børnene blev hjemgivet til moderen.

Udvalget gav ankevejledning om klageadgang til Ankestyrelsen.

Faderen klagede herefter til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen så sig ikke i stand til at behandle sagen som en klagesag, da der ikke forelå en afgørelse fra Børn og unge-udvalget efter § 127, stk. 1.

Ankestyrelsen indhentede imidlertid sagens akter fra kommunen for at tage stilling til, om der var grundlag for at optage sagen til behandling efter § 36a, stk. 3.

På baggrund af sagens oplysninger fandt Ankestyrelsen dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at optage sagen til behandling med henblik på en eventuel beslutning i medfør af bistandslovens § 36a, stk. 3.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at der ikke af Børn og unge-udvalget var truffet en afgørelse om iværksættelse af en tvangsmæssig foranstaltning efter bistandslovens § 127, stk. 1, jf. § 35, hvorfor der ikke forelå en afgørelse i bistandslovens forstand, som kunne indbringes for Ankestyrelsen efter bistandslovens § 128.

Ankestyrelsen udtalte samtidig, at Ankestyrelsen i stedet betragtede henvendelsen som en underretning af Ankestyrelsen med henblik på Ankestyrelsens stillingtagen til om sagen skulle optages til behandling i medfør af bistandslovens § 36a, stk. 3.

Denne bestemmelse giver Ankestyrelsen en selvstændig adgang til at træffe beslutning om tvangsmæssig iværksættelse af foranstaltninger efter bistandslovens §§ 32d, 35 og 35b.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at optage sagen til behandling på det foreliggende grundlag.