Vestimulation, mekanisk misforhold og forsinket kejsersnit
Statutory Text (2 Articles)
Vestimulation, mekanisk misforhold og forsinket kejsersnit
Patientklagenævnet fandt, at 1. reservelægen udviste manglende omhu i forbindelse med fødslen, idet han ordinerede øget vestimulation til over det anbefalede maksimum trods en svært abnorm CTG-kurve og tegn på mekanisk misforhold. Desuden fandtes en presseperiode på 3 4 timer at være uacceptabel lang, hvorfor der burde være grebet ind på mistanke om mekanisk misforhold. Nævnet fandt endvidere, at akut kejsersnit burde være foretaget, da forsøget på at hjælpe barnet frem ved hjælp af sugekop mislykkedes. Nævnet lagde tillige vægt på, at 1. reservelægen klokken 7.25 ordinerede kejsersnit, som han besluttede kunne afvente, at dagholdet mødte klokken 8, selvom CTG-kurven fra klokken 7.18 7.56 (hvor den blev afbrudt) var svært abnorm.
Byretten fandt efter en samlet vurdering af forløbet, at der var tale om en overtrædelse af lægelovens § 18, stk. 1, og straffen blev fastsat til en bøde på 10.000 kr.
En 28-årig førstegangsfødende kvinde henvendte sig om formiddagen på en fødeafdeling, 14 dage over terminen, på grund af veer. Graviditeten havde haft et normalt forløb. Klokken 5.40 næste morgen ordinerede den tilkaldte 1. reservelæge øget vestimulation til 100 dråber/min., medens kvinden fortsat skulle presse. Klokken 6.20 besluttede 1. reservelægen at hjælpe barnet frem ved sugekop. Der blev trukket vesynkront 5 gange i løbet af 14 minutter uden fremgang. 1. reservelægen besluttede derpå, at kejsersnit kunne vente, indtil dagholdet mødte klokken 8. Klokken 8.20 fødtes en skindød dreng på ca. 5 kg, præget af svær iltmangel og der var tykt grønt fostervand som udtryk for iltmangel under fødselsforløbet. Klokken 14.30 døde barnet.