Legislator Case Law & Legislation
W19970982425 DK

Læsion af spiserøret

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1997 9824 Valid

Læsion af spiserøret

Patientklagenævnet fandt, at røntgenbillederne viste, at sondens nedre, oppustede ballon var beliggende i brystskillevæggen og højre lungehule. Nævnet fandt endvidere, at overlægen, som specialist i kirurgi, burde være bekendt med risikoen for at lædere spiserøret. Endvidere burde han være bekendt med, hvordan dette påvises, samt hvilken behandling, der snarest skulle iværksættes. Nævnet lagde vægt på, at lægen hverken lod røntgenbillederne vurdere af en specialist i røntgen, overflyttede patienten akut til en thoraxkirurgisk afdeling eller tilkaldte en thoraxkirurg til akut operation af patienten.

Politimesteren indhentede en udtalelse fra Retslægerådet, og statsadvokaten besluttede herefter at opgive påtale. Statsadvokaten lagde vægt på, at Retslægerådet ikke fandt grundlag for at kritisere, at lægen efter gennemgangen af de optagne røntgenbilleder ikke foretog sig yderligere, idet yderligere undersøgelser eller tiltag henset til patientens dårlige tilstand efter Retslægerådets opfattelse under alle omstændigheder var overflødige.

Endelig adm. afgørelse 1997 9824 Valid

En 51-årig mand blev indlagt på grund af blandt andet opkastning af blod. En kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarmen viste tegn til, at åreknuder i spiserørets nederste tredjedel havde blødt for nylig. Yderligere fandtes et mavesår, der ikke viste tegn til blødning. Patienten blev konfereret med indklagede overlæge, der fandt indikation for at behandle med Sengstaken Blakmore-sonde (sonde med oppustelige balloner, som kan standse blødning) for at modvirke yderligere blødning. Da sonden blev nedlagt, fik patienten imidlertid besværet vejrtrækning og begyndte at bløde fra næse og mund, hvorfor sonden blev fjernet og overlægen tilkaldt. Denne behandlede åreknuderne og afsluttede med at nedlægge sonden igen. 30 minutter senere blev der foretaget røntgenoptagelse af patientens brystkasse. Det overvejedes, om der kunne være tale om bristning af spiserøret. Dette blev dog afvist, da der ikke på røntgenbilledet bemærkedes luft i brystskillevæggen. Overlægen anmodede derpå om at få sonden anlagt på ny.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →