Manglende åbning af operationssår på hals
Statutory Text (2 Articles)
Manglende åbning af operationssår på hals
Patientklagenævnet fandt, at lægen burde have åbnet såret omgående.
Byretten frifandt lægen, idet retten henholdt sig til bevisførelsen samt en udtalelse fra Retslægerådet. Retslægerådet fandt blandt andet, at det ikke var "nødvendigt under alle omstændigheder at spalte såret på stedet. Det må bero på et klinisk skøn."
En 45-årig kvinde var blevet opereret for struma i den højre del af skjoldbruskkirtlen. To timer senere begyndte hun at få åndedrætsbesvær. På en sygeplejerskes foranledning blev der indhentet instrumenter til åbning af operationssåret. Da indklagede 1. reservelæge kom til stede på stuen, var der en hård hævelse på halsen. Knap ti minutter senere blev anæstesien indledt. Syv minutter senere opstod der total luftvejsobstruktion, hvorefter lægen åbnede operationssåret. Patienten havde imidlertid pådraget sig en alvorlig hjerneskade og døde få dage senere.