Legislator Case Law & Legislation
W19970937825 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-43-97 om tilbagevirkende kraft - computer - uddannelsesudgifter - printer - tidspunkt for hjælp

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1997 9378 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-43-97 om tilbagevirkende kraft - computer - uddannelsesudgifter - printer - tidspunkt for hjælp

KEN#LOKDOK23 1997 9378 Historic

Resume

En 38-årig kvinde var berettiget til at få hjælp til en computer og printer, selvom hun havde anskaffet udstyret før ansøgningen, da betingelserne for støtte til computer var opfyldt.

Ved bevilling af printer blev der tillige lagt vægt på, at ansøger ikke kom på uddannelsesstedet dagligt.

*)

KEN#LOKDOK23 1997 9378 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 43, stk. 2

Note

*)Se også SM O-42-97 og SM O 63-95.

Sagsfremstilling

38-årig kvinde og eneforsørger til 2 børn fik i august 1990 af daværende opholdskommune bevilget revalideringshjælp til færdiggørelse af psykologistudiet.

I juli 1993 bevilgede kommunen hende en skrivemaskine.

Hun flyttede i september 1993 til nuværende opholdskommune.

I 1994 gik skrivemaskinen i stykker, men kommunen gav tilsagn om at yde hjælp til betaling af reparation.

Imidlertid kunne skrivemaskinen ikke repareres, og ansøger anskaffede sig en computer og printer, hvilket hun efterfølgende meddelte kommunen.

Kommunen meddelte afslag på hjælp, da computeren og printeren ikke kunne anses for en handicap- eller uddannelsesbetinget udgift.

Fra uddannelsesstedet blev det oplyst, at computerfaciliteter generelt ikke blev stillet til rådighed, men i begrænset omfang kunne lånes til specifikke formål.

Uddannelsesstedet anbefalede anskaffelse af computer og printer.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det er et forvaltningsretsligt princip, at der ikke i almindelighed kan ydes hjælp med tilbagevirkende kraft.

Den omstændighed, at ansøger ikke kunne afvente kommunens behandling af sagen, fandtes ikke at kunne begrunde en fravigelse af dette princip.

Under behandling af sagen i Ankestyrelsen oplyste kommunen, at ansøger var specialestuderende og havde været det i et par år.

Bruttorevalideringsydelsen var blevet stoppet ved udgangen af 1995, men der var indtil maj 1996 ydet uddannelsesbetingede udgifter, bl.a. printerpatron.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om en uddannelsesudgift kan afvises med henvisning til det forvaltningsretslige princip om, at der ikke i almindelighed kan ydes hjælp med tilbagevirkende kraft.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til at få hjælp til en computer og printer.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hun var eneforsørger og havde langt til uddannelsesstedet samt på anbefalingen fra uddannelsesstedet.

Ankestyrelsen fandt herefter, at ansøger opfyldte betingelserne, som er fastlagt i SM O-63-95, for støtte til computer.

Ved bevillingen af printer blev der tillige lagt vægt på, at ansøger var specialestuderende og dermed ikke kom på uddannelsesstedet dagligt.

Ankestyrelsen fandt således, at dækning af nødvendige og rimelige uddannelsesbetingede udgifter til gennemførelsen af uddannelsesplanen ikke kunne afvises med henvisning til, at der først var søgt hjælp til betalingen efter afholdelsen af udgifterne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →