Legislator Case Law & Legislation
W19970936625 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-24-97 om flyttehjælp - samtykke - boligløs

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1997 9366 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-24-97 om flyttehjælp - samtykke - boligløs

KEN#LOKDOK23 1997 9366 Historic

Resume

B kommune var ikke berettiget til at afslå samtykke til ansøgers flytning til kommunen, selvom han rent fysisk var tilflyttet kommunen, inden A kommune havde forsøgt at indhente samtykke fra B kommune.

Begrundelsen var, at det forhold, at han rent fysisk var tilflyttet kommunen, inden A kommune havde forsøgt at indhente samtykke, ikke kunne bevirke, at B kommune havde været berettiget til at afslå samtykke til hans flytning til kommunen.

Der blev herved lagt vægt på, at A kommune havde overholdt fremgangsmåden i bistandslovens § 47, stk. 2.

KEN#LOKDOK23 1997 9366 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 47, stk. 2

Sagsfremstilling

Ansøger, der modtog kontanthjælp, tilmeldte sig den 10. februar 1995 folkeregisteret i A kommune på sin mors adresse.

Ansøger var samlevende, og hans samlever ventede barn med termin i august 1995.

Parret boede i moderens sommerhus.

Lejemålet ophørte den 31. marts 1995, hvorefter parret var boligløse.

Den 30. marts 1995 modtog ansøger meddelelse om, at han var godkendt som lejer i et almennyttigt boligselskab i B kommune.

Lejemålet kunne overtages den 15. april 1995.

A kommune ansøgte den 7. april 1995 B kommune om flyttetilsagn, da ansøger/parret var boligløse.

Den 10. april 1995 afslog B kommune at give samtykke til flytning under henvisning til, at ansøger allerede den 1. april 1995 var flyttet ind i lejligheden, hvilket var før ansøgning om flyttetilsagn.

A kommune fremsendte den 24. april 1995 depositum direkte til boligselskabet.

Ankenævnet pålagde B kommune at meddele samtykke til flytning.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at A kommune havde overholdt de formelle regler i bistandslovens § 47, stk. 2, for indhentelse af samtykke, og at parret var boligløse.

A kommune havde først efter indhentelse af samtykke bevilget hjælp til indflytning.

B kommune anførte i klagen, at parret rent fysisk var tilflyttet kommunen, inden A kommunes anmodning om flyttetilsagn.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af,om det forhold, at ansøger var flyttet til boligen i tilflyt ningskommunen, før fraflytningskommunen havde søgt om samtykke, kunne bevirke, at tilflytningskommunen var berettiget til at give afslag på samtykke.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at B kommune ikke havde været berettiget til at give afslag på samtykke.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at A kommune havde overholdt fremgangsmåden i bistandslovens § 47, stk. 2.

Ankestyrelsen fandt, at det forhold, at parret rent fysisk var tilflyttet kommunen, inden A kommune havde forsøgt at indhente samtykke, ikke kunne bevirke, at B kommune havde været berettiget til at afslå samtykke til parrets flytning til kommunen.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →