Ankestyrelsens principafgørelse D-30-97 om offentlig/privat arbejdsgiver - familiebehandlingscenter - dagpenge

Ankestyrelsens principafgørelse D-30-97 om offentlig/privat arbejdsgiver - familiebehandlingscenter - dagpenge

Resume

Et center for familiebehandling i interessentskabsform blev anset for offentlig arbejdsgiver, da selskabets udgifter blev dækket med mere end 50% af offentlige midler, og da der var tale om løsning af kommunale og amtskommunale sociale behandlingsopgaver.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 1, stk. 4

Sagsfremstilling

Sagen drejede sig om et center for familiebehandling drevet i interessentskabsform.

Selskabet havde til formål at drive behandlingscenter for ressourcesvage og opløsningstruede familier eller enkelte familiemedlemmer.

Centrets mål var, at give praktisk hjælp og støtte til de anbragte beboere samt at planlægge og gennemføre pædagogisk-, social- og terapeutisk behandling.

Selskabet var ikke en institution godkendt efter den sociale lovgivning, men blev benyttet af kommuner og amtskommuner mod betaling.

De anbringende myndigheder førte tilsyn med deres respektive anbragte borgere.

Kommunen traf afgørelse om, at selskabet ikke kunne få dag pengerefusion.

Begrundelsen var, at selskabet ansås for en privat institution, hvis udgifter blev dækket med mindst 50% af offentlige midler, jf. dagpengelovens § 1, stk. 3 (nu § 1, stk. 4).

Selskabet anførte i anken, at der var tale om et interessentskab, som blev ejet af 5 personer, som også deltog i det daglige arbejde.

Derudover var der ansat 5 medarbejdere til at varetage pædagogiske og terapeutiske funktioner.

Der blev tilbudt familiebehandling, individuel- og gruppeterapi.

Der var ingen overenskomst med det offentlige, og selskabet modtog heller ikke støtte eller lignende.

Afgørelse

Selskabet havde ikke ret til dagpengerefusion, idet selskabet måtte anses for offentlig arbejdsgiver i dagpengelovens forstand.

Offentlige arbejdsgivere efter dagpengeloven er offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 % af offentlige midler, jf. dagpengelovens § 1, stk. 4.

Offentlige arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge i hele fraværsperioden, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 2, § 3, stk. 4 og § 25, stk. 2.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at selskabets udgifter blev dækket med mere end 50% af offentlige midler, og på at der var tale om løsning af kommunale og amtskommunale sociale behandlingsopgaver.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.