Legislator Case Law & Legislation
W19970017025 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg på kr. 5.500,- for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, er valgbar

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1997 170 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg på kr. 5.500,- for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, er valgbar

(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 540/1997).

X-Byråd har ved brev af 12. november 1997 i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN den 26. august 1997 har vedtaget et bødeforelæg på kr. 5.500,- for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk.1.

Det fremgår af sagen, at den pågældende for indkomståret 1995 ikke har selvangivet lejeindtægt fra udlejning af værelser med i alt kr. 11.942. Det herved unddragne skattebeløb udgør i alt kr. 5.982,-. Forholdet er betragtet som begået med forsæt.

I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Endelig adm. afgørelse 1997 170 Valid

Et byrådsmedlem havde ikke selvangivet lejeindtægt fra udlejning af værelser.

Den pågældende ansås for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →