Legislator Case Law & Legislation
W19970016325 DK

Skrivelse om, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der er idømt betinget fængsel i 30 dage med to års prøvetid for overtrædelse af straffelovens §§ 244, 264 og 266, er valgbar.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1997 163 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der er idømt betinget fængsel i 30 dage med to års prøvetid for overtrædelse af straffelovens §§ 244, 264 og 266, er valgbar.

(Fra Valgbarhedsnævnet til en kommunalbestyrelse, j.nr. 534/1997).

I brev af 2. juni 1997 har X-Kommune i medfør af § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at kommunalbestyrelsesmedlem NN ved Østre Landsret den 14. maj 1997 er idømt betinget fængsel i 30 dage med 2 års prøvetid for overtrædelse af straffelovens §§ 244, 264 og 266.

Det fremgår af sagen, at retten efter bevisførelsen lagde til grund, at NN uberettiget kom ind i sin tidligere samleverske XYs lejlighed formentlig ved at kravle ind gennem køkkenvinduet. Retten lagde endvidere til grund, at NN optrådte truende overfor XY på en sådan måde, at det var egnet til at skabe alvorlig frygt for XY, ligesom retten efter XYs forklaring og de objektive konstateringer i lægeerklæringen lagde til grund, at NN tildelte XY slag i hovedet og tog XY hårdt i overarmene.

Straffen fastsattes efter straffelovens § 244, § 264 og § 266 til betinget fængsel i 30 dage, idet retten fandt efter omstændighederne, herunder baggrunden for de begåede forhold og etablering af fast ordning om samværsret, at straffen kunne gøres betinget.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet det overvejende betænkeligt, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Endelig adm. afgørelse 1997 163 Valid

Et byrådsmedlem havde kravlet ind gennem et vindue til en tidligere samleverske og havde optrådt truende samt havde tildelt samleversken slag i hovedet og havde taget den tidligere samleverske i overarmene.

Den pågældende ansås for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →