Legislator Case Law & Legislation
W19970016025 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, er valgbar.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1997 160 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, er valgbar.

(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 530/1997).

I brev af 12. maj 1997 har X-Kommune i medfør af § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at viceborgmester NN har vedtaget et bødeforelæg på 2.500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.

Det fremgår af sagen, at NN den 4. marts 1997, ca. kl. 14.15, i byrådssekretariatet overfaldt sekretariatschef PP med trusler om vold, idet NN, der ville drøfte et sekretariatsanliggende med PP, indfandt sig på sekretariatschefens kontor, hvor NN stærkt ophidset og højtråbende væltede en stol og sparkede til den, to gange hamrede sin knytnæve ned i bordet, viftede truende med sin knyttede næve, tre gange prikkede sekretariatschefen i brystet med sin ene hånd. Det fremgår endvidere, at NN udtalte, at »du skal være glad for, at det ikke er Vesterbro, så var du blevet smidt ud af vinduet«, alt hvorved PP følte sig truet og bange.

NN har efter hændelsen givet sekretariatschefen en undskyldning, som denne har accepteret.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Endelig adm. afgørelse 1997 160 Valid

Et byrådsmedlem havde overfaldet en sekretariatschef med trusler om vold.

Den pågældende ansås for valgbar

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →