Arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Medlemmet anmodede ankenævnet om at tage stilling til, hvorvidt Københavns Kommune, Socialdirektoratet havde opfyldt sin pligt til at underrette medlemmet om vilkårene for ansættelsesforholdet. Medlemmet var flyttet til anden kontoradresse med væsentligt ændret stillingsindhold og med lønvilkår, som afveg fra den overenskomstmæssige løn for hendes stillingskategori. Medlemmet var tjenestemandsansat fuldmægtig/afsnitsleder.

Arbejdsgiveren meddelte ankenævnet, at medlemmets arbejdsvilkår i forbindelse med flytningen i lovmæssig forstand var uændrede, hvorfor der ikke var pligt til skriftligt at redegøre for vilkårene i arbejdsforholdet. Det afvistes, at der var sket manglende overholdelse af oplysningspligten.

Ankenævnet anmodede arbejdsgiveren om at oplyse, om der var indgået kollektiv overenskomst vedrørende loven om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Arbejdsgiveren meddelte ankenævnet, at medlemmet var omfattet af Vedtægt for Københavns Kommunes Tjenestemænd. Det fremgik af vedtægtens § 9, at tjenestemanden modtog et ansættelsesbrev med angivelse af stillingsbetegnelse og ansættelsesområde samt efter hvilken lønramme, han for tiden blev aflønnet, og på hvilket tjenestested han indtil videre skulle forrette tjeneste.

Arbejdsgiveren fremsendte til ankenævnet aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, der bl. a. var indgået mellem Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Københavns Kommune. Det var anført i aftalen, at overenskomstparterne ikke havde været helt frit stillet ved indgåelsen af aftalen, idet det skulle sikres, at implementeringen var i overensstemmelse med gældende EF-ret.

På forespørgsel fra ankenævnet meddelte arbejdsgiveren telefonisk, at medlemmet var organiseret i Københavns Kommunalforening, der hørte under FTF. Københavns Kommunalforening var endvidere tilsluttet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

Ankenævnet havde til medlemmet fremsendt de bilag, som medlemmet ikke tidligere var gjort bekendt med.

Ingen

Medlemmet anmodede ankenævnet om at tage stilling til, hvorvidt Københavns Kommune, Socialdirektoratet, havde opfyldt sin pligt til at underrette medlemmet om vilkårene for ansættelsesforholdet i forbindelse med, at medlemmet omkring juni 1995 var flyttet fra Socialcenteret for Særlige Opgaver til Socialcentret Amagerbro.

Medlemmet var tjenestemandsansat fuldmægtig/afsnitsleder.

I sin afgørelse udtalte ankenævnet, at ifølge lovens § 5 afgøres spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiveren har opfyldt sin oplysningspligt, af ankenævnet. Ifølge lovens § 1, stk. 3, finder loven ikke anvendelse i det omfang, en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst, og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Ankenævnet udtalte videre, at Social- og Sundhedsforvaltningen i København til nævnet havde fremsendt aftale af om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, der blandt andre var indgået mellem Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og København Kommune. Det var anført i aftalen, at overenskomstparterne ikke havde været helt frit stillet ved indgåelsen af aftalen, idet det skulle sikres, at implementeringen var i overensstemmelse med gældende EF-ret.

Ankenævnet fandt herefter, at arbejdsgiverens pligt til at give medlemmeten oplysninger om ansættelsesforholdet fulgte af kollektiv overenskomst. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at denne overenskomst ikke indeholdt regler, der som minimum svarede til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdsgiveren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet. Nævnet kunne derfor ikke behandle sagen, jf. lovens § 1, stk. 3.