Legislator Case Law & Legislation
W19966045425 DK

Reg.afgift. Brugt bil ombygning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 60454 Valid

Reg.afgift. Brugt bil ombygning

Registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Ombygning af brugte biler samt registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Specialindretning til erhvervsmæssigt formål.

Reference: Registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2 og § 5, stk. 1 - 3

Motornævnet har truffet afgørelse om, at en Chevrolet Astro Van, der er indført som brugt fra USA, hvor den har været indregistreret som personbil (indregistreret med sæder bag førersædet), efter ombygning her i landet, kan afgiftsberigtiges som varebil efter lovens §, stk. 2, med stykafgift.

Nævnet har endvidere truffet afgørelse om, at brugte Mercedes Benz personbiler, der i Tyskland ombygges til pick-ups', ligeledes kan afgiftsberigtiges som varebiler efter lovens § 5, stk. 2, med stykafgift.

Styrelsens bemærkninger

Afgørelserne indebærer en ændring af Told- og Skat's hidtidige praksis på dette område, hvorefter eksempelvis en tidligere indregistrering som personbil har medført, at bilen ikke kan anses for at opfylde kravene i lovens § 5, om utvivlsomt at være konstrueret til godstransport.

Ved afgiftsberigtigelse af brugte ombyggede biler skal der fremover som hovedregel ses bort fra den tidligere indregistrering, indretning og anvendelse af bilen. Afgiftsberigtigelse som varevogn forudsætter, at bilen efter ombygningen opfylder de generelle betingelser for afgiftsberigtigelse som varevogn (bl.a. krav til indretningen af varerum).

De nye retningslinier gælder både indførte brugte biler og biler, der tidligere har været indregistreret her i landet. Det betyder, at biler der er fritaget for afgift efter lovens § 2 (eksempelvis statskøretøjer, busser, hyrevogne godkendt til befordring af mindst 1 person siddende i kørestol, ambulancer og rustvogne) ligeledes efter ombygning kan afgiftsberigtiges som varevogne, campingbiler og busser.

Det følger af forskellige lovbestemmelser, at der fortsat vil være nogle begrænsninger i tilknytning til afgiftsberigtigelse af brugte ombyggede biler. Tidligere afgiftsberigtigede varebiler, campingbiler, busser (60 pct.) samt almindelige hyrevogne, skal altid afgiftsberigtiges efter lovens § 4 med fuld afgift, når betingelserne for afgiftsberigtigelsen ikke længere er opfyldt.

Registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Specialindretning til erhvervsmæssigt formål

Reference: registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1-3.

Motornævnet har truffet afgørelse om, at en varevogn (Ford Transit kassevogn) med en tilladt totalvægt på mellem 3 og 4 tons, der i varerummet er indrettet med bl.a. vaskekumme med koldt og varmt vand, kemisk toilet og 2 omklædningsskabe, kan afgiftsberigtiges med stykafgift efter lovens § 5, stk. 3. Bilen, skal med denne indretning af velfærdsrum for de ansatte anvendes af virksomheder, der udfører asfaltarbejder.

Told- og skatteregionerne er underrettet om, at biler med en sådan eller lignende indretning kan godkendes som specialindrettede køretøjer til erhvervsmæssigt formål.

Nævnet fastholdt styrelsen afgørelse om, at en sådan indretning ikke kan godkendes i almindelige varevogne afgiftsberigtiget med stykafgift efter lovens § 5, stk. 2, samt i varevogne afgiftsberigtiget med værdiafgift efter § 5, stk. 1.

Endelig adm. afgørelse 1996 60454 Valid

Motornævnet har truffet afgørelse om, at en tidligere indregistrering som personbil i udlandet ikke er til hinder for afgiftsberigtigelse som varebil her i landet.

Motornævnet har truffet afgørelse om, at en varevogn med en tilladt totalvægt på mellem 3 og 4 tons, i varerummet kan indrettes med forskellige velfærdsforanstaltninger for de ansatte.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →