Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/1996

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/1996

En mand har ved advokat Jan Leth Christensen klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Ekstra Bladet den 8. juni 1996 og den 19. juni 1996, idet han finder, at god presseskik er overtrådt. Der klages endvidere over den måde, hvorpå et genmæle er bragt.

Artiklen bragt den 8. juni 1996 på side 8 havde overskriften

"CODAN-SPEKULANT MISTÆNKT FOR BØRSFUP"

(AFSLØRING),

og blandt andet følgende indhold

"Finansmanden [navn] udpeges som den ansvarlige for famøs handel med ISS-aktier.

Finansmanden og ejendomsspekulanten, civilingeniør står bag det omstridte salg af ISS-aktier, som mistænkes for insider-handel. Det oplyser centralt placerede kilder i den københavnske pengeverden til Ekstra Bladet.

Kort tid før ISS om formiddagen den 30. maj meddelte Københavns Fondsbørs det chokerende budskab, at der var foretaget regnskabsfusk og ekstrahensættelser i det amerikanske selskab for 600 millioner kr., solgte en spekulant retten til at sælge 26.000 ISS-aktier til kurs 150 kr.

Få minutter efter var spekulanten en million kr. rigere. Kursen på ISS-aktien styrtdykkede nemlig omgående til 115 kr. pr. aktie. Siden har aktien været nede omkring de 100 kr., men har rettet sig noget, fordi den nu betragtes som en lotteriseddel af børsgamblere.

INSIDER-RØGSLØR

Det er kriminelt at købe eller sælge aktier på baggrund af intern viden, som andre investorer ikke er i besiddelse af. Handlen med de såkaldte put-optioner på ISS-aktierne, der giver køberen ret, men ikke pligt til at sælge dem til den fastsatte kurs, skete via Den Københavnske Bank. Den ejes af Ikea- koncernen og statsminister-fru Lone Dybkjær er i øvrigt medlem af bankbestyrelsen.

Kontoen, der blev anvendt, skulle angiveligt tilhøre udlandsdanskeren Søren Holst-Thomsen, der bor i Andorra. Men ifølge hans advokat, Karoly Nemeth, har Holst-Thomsen ikke selv foretaget handlen.

Han har nemlig ifølge det oplyste givet en god bekendt i København ret til at disponere over kontoen.

Ifølge Ekstra Bladets kilder er denne ven

Men meningerne om, hvorvidt [navn] har handlet på egen hånd eller blot været anvendt som stråmand, der skulle virke som yderligere røgslør for den virkelige insider, er delte.

....................."

I billedteksten under et billede af klageren hed det

"Den Codan-finansierede spekulant [navn] stod ifølge Ekstra Bladets centralt placerede kilder bag den formodede insider-handel med ISS-aktier. Men handlede han på egen hånd eller blot som stråmand for den egentlig ansvarlige?"

Klagerens advokat rettede den 17. juni 1996 henvendelse til bladet og anmodede om at få bragt et genmæle med følgende ordlyd

"I en artikel i Ekstra Bladet den 8. juni 1996 blev civilingeniør [navn] sat i forbindelse med den formodede insider-handel med ISS aktieoptioner den 30. maj 1996.

Det skal meddeles, at civilingeniør [navn] ikke, hverken direkte eller indirekte, har nogen som helst forbindelse med nævnte handel med ISS aktieoptioner.

Artiklens grundlag er således uden hold i virkeligheden, og de konklusionerne, der drages i artiklen, er således urigtige, ligesom den mistænkeliggørelse, der sker i artiklen af civilingeniør [navn], er grundløs.

[Navn] er således

Ikke mistænkt for børsfup som angivet i artiklens overskrift.

Ikke udpeget som den ansvarlige for famøs handel med ISS-aktier.

Gunner Ruben står ikke bag omstridt salg af ISS-aktier, og har heller ikke foretaget omstridt salg af ISS-aktier.

Ekstra Bladets artikel indeholder således ingen afsløring."

Den 19. juni 1996 bragte bladet på side 35 en artikel med overskriften

"ISS-SAG TRÆKKER UD",

og blandt andet følgende indhold

"Mistænkte i insider-sag benægter alt.

Bagmandspolitiets efterforskning af insider-handel med ISS-aktier trækker ud.

Selv om sagen ifølge Københavns Fondsbørs og Finanstilsynet er et klokkerent eksempel på ulovlig insider-handel, så kan Bagmandspolitiets kriminalinspektør Arne Graae endnu ikke sætte nogen tidsfrist på, hvornår efterforskningen ventes afsluttet. Det kan tage uger endnu.

....

TJENTE EN MILLION

Den 30. maj kort før kl. 12 chokerede ISS aktiemarkedet ved at udsende en meddelelse til Fondsbørsen om, at der var konstateret regnskabsfusk m.v. i den amerikanske afdeling for 600 millioner kr., hvilket svarer til halvdelen af den dansk-ejede internationale rengørings-koncerns egenkapital.

Men en eller flere spekulanter med tilknytning til den Ikea-ejede Københavnske Bank kendte chok-nyheden i forvejen. Om formiddagen var der nemlig via bankens børsafdeling blevet solgt såkaldte put-optioner med ret til at sælge 26.000 ISS-aktier til kurs 150 kr.

Efter meddelelsen styrtdykkede børskursen på ISS til kurs 115 kr. Insider-spekulanterne havde dermed tjent en million kr.

AVISKRIG

I pressen har der siden været en mindre aviskrig om først at finde de ansvarlige: Politiken har udpeget udlandsdanskeren Søren Holst-Thomsen, Andorra, hvilket hans advokat Karoly Nemeth dementerer. B.T. har udnævnt bestyrelsesformand i Thorax Holding, direktør og fhv. skuespiller Harry Dalsø, hvilket både hans advokat Hans Abildstrøm og direktør i Thorax Holding, professor, dr.jur. Preben Stuer Lauridsen kalder "rent opspind".

Og endelig har Ekstra Bladets centralt placerede kilder i finansverdenen peget på en af Den Københavnske Banks største privatkunder, ejendomspekulant og civilingeniør [navn]. Dette benægter [navn]s advokat advokat Jan Leth Christensen, der har sendt os dette genmæle

................(klagerens genmæle)..................

POLITIANMELDT

................"

Klageren har fremlagt kopi af

brev af 17. juni 1996 til bladet,

kopi af brev af 18. juni 1996 fra bladet,

kopi af brev af 5. juli til bladet,

kopi af brev af 11. juli fra bladet, og

kopi af at brev af 13. juni 1996 fra Den Københavnske Bank til klageren med følgende indhold

"På Deres foranledning skal vi herved bekræfte, at De torsdag den 30. maj 1996 ikke på egne eller andres vegne har handlet optioner på ISS-aktier hos os.

Med venlig hilsen

DEN KØBENHAVNSKE BANK A/S

(sign)

Kristian Biel

Underdirektør

(sign)

Marianne Zetterwall

Prokurist"

Klageren har oplyst, at klagen alene vedrører de bragte oplysninger om handel med ISS-aktier (optioner).

Klageren har anført, at indholdet af avisartiklen bragt den 8. juni 1996 er fuldstændig grundløst, og at der er tale om en række positivt forkerte oplysninger.

Klageren har videre anført, at bladet gentager beskyldningerne mod ham i artiklen bragt den 19. juni 1996, uagtet bladet er bekendt med brevet af 13. juni 1996 fra Den Københavnske Bank, hvoraf det uomtvisteligt fremgår, at han ingen forbindelse har til sagen.

Klageren har endelig anført, at begge artikler blev offentliggjort, uden at oplysningerne var blevet forelagt ham til udtalelse. Klageren har ikke pligt til at drøfte sine økonomiske forhold med bladet, men har ret til ikke at få krænket sit privatlivs fred.

Klageren har yderligere anmodet om Pressenævnets stillingtagen til, om det bragte genmæles indhold, form og placering opfylder betingelserne i medieansvarsloven, herunder om genmælet kan anses for bragt, når bladet gentager beskyldningen mod ham i teksten umiddelbart forinden.

Bladet har anført, at artiklen bragt den 8. juni 1996 knytter sig nøje til den aktuelle udvikling omkring ISS med salg af ISS-aktier og eventuel insider-handel.

Bladet havde efter de oplysninger, man modtog fra sædvanligvis særdeles troværdige kilder, al mulig grund til at tro, at klageren stod bag insider-handlen.

Da bladet modtog genmælet, blev dette bragt den 19. juni 1996, og indledningen til genmælet kan ikke fortolkes som en almindelig gentagelse af de oplysninger, der blev bragt den den 8. juni 1996. Funktionen er alene at motivere genmælet over for læserne. Genmælet blev bragt så klart, at ingen, der havde læst artiklen bragt den 8. juni 1996, kunne være i tvivl.

Bladet har endvidere henvist til bladets brev af 18. juni 1996 til klagerens advokat med følgende indhold

"Vi bringer genmælet i morgendagens avis. Ingen skal beskylde Ekstra Bladet for ikke at lade en angreben part komme til orde. Og hvis jeg af vanvare er kommet til at viderebringe forkerte oplysninger, beklager jeg det naturligvis.

Jeg har i årevis forsøgt at indhente kommentarer fra din klient. Hidtil er det aldrig lykkedes. (Derimod har jeg en enkelt gang haft en samtale med hans mor, men det er jo ikke helt det samme.) Derfor vil jeg anmode dig om at viderebringe følgende tilbud til [navn]: Hvis han ikke mener, at Ekstra Bladets omtale af ham er fair og/eller dækkende, så vil jeg meget gerne lave et interview med ham, hvor han uhindret kan få sine synspunkter frem. Han (eller evt. dig) er også meget velkomne til før offentliggørelsen at godkende teksten i interviewet, så han/I kan være sikre på, at I bliver citeret korrekt.

Lad mig venligst høre nærmere, hvis dette tilbud om genmæle i en bredere betydning har interesse.

(sign.)

Jan Michaelsen"

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Axel Kierkegaard, Ulrik Holmstrup, Finn Rowold og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

I forbindelse med artiklen bragt den 8. juni 1996 har Ekstra Bladet overtrådt god presseskik ved at offentliggøre de urigtige beskyldninger mod klageren, uden først at søge dem forelagt for klageren.

Det af klageren ønskede genmæle er bragt som en del af artiklen den 19. juni 1996, hvori blandt andet beskyldningen mod klageren gentages.

Pressenævnet finder, at bladet ved at gentage beskyldningerne mod klageren og ved at bringe genmælet som sket har overtrådt god presseskik.

Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af Ekstra Bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet

Den 8. juni 1996 bragte Ekstra Bladet en artikel med overskriften "CODAN-SPEKULANT MISTÆNKT FOR BØRSFUP", hvori civilingeniør [navn] beskyldes for at være den ansvarlige bag en formodet "insider-handel" med ISS-aktier (optioner).

Den 19. juni 1996 bragte bladet en artikel med overskriften "ISS-SAG TRÆKKER UD", hvori blandt andet beskyldningerne mod [navn] blev gentaget. Som en del af samme artikel bragte bladet et genmæle fra [navn].

[Navn] har klaget til Pressenævnet i anledning af artiklerne, idet han finder, at god presseskik er overtrådt.

Pressenævnet udtaler i anledning af klagen, at Ekstra Bladet har overtrådt god presseskik ved at offentliggøre oplysninger i artiklen bragt den 8. juni 1996 uden først at søge dem forelagt for klageren.

Pressenævnet udtaler endvidere, at Ekstra Bladet har overtrådt god presseskik ved at gentage beskyldningerne i artiklen bragt den 19. juni 1996 og ved at bringe genmælet i denne sammenhæng.

Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af Ekstra Bladet.

København, den 15. august 1996

Axel Kierkegaard, Ulrik Holmstrup, Finn Rowold og Preben Sørensen."

Afsagt den 15. august 1996.

Bladet havde offentliggjort urigtige beskyldninger, uden først at søge dem forelagt for klageren. Det af klageren ønskede genmæle blev bragt som en del af en artikel, hvori beskyldningerne mod klageren gentoges. Dette var ikke en korrekt offentliggørelse af genmælet. God presseskik var overtrådt, og bladet blev pålagt at offentliggøre et resumé af kendelsen.