Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 42/1996

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 42/1996

En mor har klaget til Pressenævnet over udsendelsen "Børn mellem fjender" bragt i TV 2 den 1. april 1996, idet hun finder, at TV 2 har overtrådt god presseskik.

Udsendelsen indeholdt blandt andet indslag med klagerens tidligere ægtefælle, JS, og deres søn J.

I udsendelsen er Js ansigt sløret, når der vises billeder af ham, og der bringes følgende indslag om/med J

...

(JS gående på gaden)

Speak: Århus i marts. En far er på vej til et vigtigt møde med sin advokat. Om lidt får han at vide, om han får forældremyndigheden over sin søn. Det er kulminationen på en lang krig mellem ham og hans eks-kone. En krig, hvor de værst tænkelige våben er taget i brug.

JS (far til J): Incest er den alvorligste anklage stort set, man kan stille mod et andet menneske, og i de fleste tilfælde mod en mand. Og efter en mordanklage, er en incestanklage faktisk den alvorligste ting, man kan komme ud for.

Speak: I Danmark går hvert tredje ægteskab i opløsning. Dette er historien om de skilsmisser, der bliver til krig, og hvor våbene er bortførsler, falske anklager og selvtægt. Eneste sikre taber i krigen er børnene.

....

(JS kører i bil/går med J i hånden)

Speak: 9 ud af 10 skilsmissebørn under 3 år bor hos deres mor. Det samme gælder for JSs 3- årige søn, J. J bor hos JSs eks-kone på en hemmelig adresse i Nordjylland. Og fjendskabet mellem forældrene er så stort, at udlevering af drengen skal foregå på et neutralt sted. Personalet på et plejehjem sørger for, at JS og hans eks-kone ikke behøver at se hinanden, når J skal hen til sin far i Århus.

JS og Js mor har dannet par i 7 år, da de i 1992 bliver gift. Brylluppet finder sted 2 dage før J bliver født. Men det viser sig, at der er problemer i ægteskabet.

JS: Man tror også naivt på, at de konflikter der er der, og de problemer, man har i forholdet. Altså, jeg ved ikke, om man tror på, det bliver løst en gang for alle, for det har jeg da ikke troet på, men jeg har så troet på, at den fælles følelse, man har, om det projekt, man så sætter igang. Det fællesskab, som man nu står i, at det ligesom kan overvinde, eller kan gøre, at vi så bliver bedre til at tale sammen, og få løst op for de ting, der nu er.

Speak: Men i foråret 1995 opstår det skænderi, som gør en ende på deres forhold.

JS: Og vi har så et skænderi, og hun siger, at hun vil ringe til politiet, fordi at hun siger, at hun føler sig truet. Og hun ringer til sin mor og så videre. Altså, jeg råber da højt i det skænderi, det gør jeg da, men jeg har ikke på noget tidspunkt hverken truet hende, eller slået hende eller noget som helst. Det kunne jeg ikke finde på. I hvert fald, så har hun haft nogle kufferter stående pakkeklar, og dem får hun så fat i og smutter ud af kælderdøren og tager så sin bil og kører over i den nærliggende vuggestue, her i Højbjerg, og tager vores dreng ud, og kører så afsted med ham op til Thy. Uden at jeg altså på det tidspunkt kan gøre noget som helst. Altså, jeg er godt klar over, hvad der er ved at ske, men jeg kan jo ikke rigtigt gøre noget. Altså jeg kunne for den sags skyld have været taget over i vuggestuen, og måske være kommet 5 minutter før hende og taget vores dreng ud, og så havde det så været mig, men altså det kunne jeg ikke finde på, altså jeg synes, det var utroligt barskt for ham at opleve. Så jeg sidder så tilbage, efter at tingene er faldet en anelse ned. Altså med min kone som er taget bort og har bortført vores barn, og ikk' og jeg ved godt, hvor hun er taget hen ikk', men jeg kan jo ikke, jeg kan ikke få forbindelse med hende.

(Billede af J med sløret ansigt siddende i sin autostol i bilen med sin far, JS i førersædet)

JS: Hvor mange boller har du spist J?

J: Jeg har spist to.

JS: To boller. Så må du have været sulten, hva'?

Speak: Episoden bliver starten på en langvarig kamp mellem JS og hans eks-kone. Hun har ikke ønsket at deltage i dette program, og hun har nedlagt forbud mod, at vi viser Js ansigt. Ugen efter bruddet skal JS eks-kone hente sine ting i huset. JS sørger for ikke at være hjemme.

JS: Og det, der chokerede mig mest, var, at samtlige mit barns ting, Js ting var borte. Altså, der var ikke et eneste stykke legetøj eller et eneste stykke tøj eller noget som helst, der havde med J at gøre. Alt var borte, ikk'. Og det var, som om at jeg ikke havde haft eller havde en dreng. Det var, som om han aldrig havde boet her.

Speak: Ifølge loven har man fælles forældremyndighed, når man er gift. Men for at beholde den efter en skilsmisse, kræver det enighed mellem parterne. Hvis den ene part forlanger at få forældremyndigheden alene, må det offentlige træde til. JSs eks-kone kræver, at få forældremyndigheden over J.

JS: Når der kører sådan en sag, som altså med det samme altså endte i domstolen, så er jeg så den sagsøgte, og hun er så sagsøgeren. Og man kan sige at, allerede på det tidspunkt, så står man i altså fuldstændig fastlåste positioner, ikk' og når man går til domstolen omkring skilsmisse og placering af barnet, ikk', så er man jo, fra da af inde i et system, som øh, kun fungerer via advokater, statsamt og så videre.

Speak: Advokaterne arrangerer et møde for at prøve, om de to parter kan finde en løsning, der betyder, at JS kan se J, mens sagen kører.

JS: Jeg synes jo for Js skyld, var det meget vigtigt, at man fik etableret et hurtigt samvær, så han kunne opleve, at jeg stadigvæk var her, og at jeg stadig var her i huset og så videre. Og at jeg også kunne fortælle ham, at det var ikke ham, der havde gjort noget forkert. Men det vil min kone ikke høre tale om på noget tidspunkt. Hun blev ved med at gentage, at J var hendes, og at jeg ikke skulle se J mere.

(Vi ser billede af J og hans far på vej fra bilen ind mod huset. Js ansigt er sløret).

Speak: JS søger Århus Statsamt om samvær med J.

JS: Og der skal man altså på flere sider udfylde, ja dels alle mulige faktuelle oplysninger, men så og så beskrive, hvorfor man gerne vil se sit barn, ikk', og hvor meget man gerne vil se det, og så videre, og så videre. Og det er jo allerede på det tidspunkt helt grotesk. Altså man har haft et tæt samvær med sit barn, og set det stort set hver dag i 3 år, og pludselig er barnet revet fra en, ikk'.

Speak: Statsamtet sender JSs ansøgning videre til hans eks-kone. Hun har en frist på to uger til at kommentere ansøgningen. Men først efter 4 uger svarer hun Statsamtet. På dette tidspunkt har JS ikke set sin søn i 2 måneder.

JS: Og det er jo klart, at det er en utroligt presset situation at sidde i, at for det første ved man ikke, hvordan ens dreng har det, hvad pokker han foretager sig, hvad han tænker og så videre. Men også det savn som sidder, som man selv sidder med, øh er utroligt hårdt og også den afmægtighed, når der ikke sker noget.

Speak: Ved retten i Århus får JSs eks-kone tilkendt forældremyndigheden midlertidigt. Begrundelsen er, at J har opholdt sig hos hende, siden hun forlod hjemmet med drengen.

(Hjemme i køkkenet. Uforståelig samtale mellem far og søn).

Til gengæld giver statsamtet JS samvær med J hver anden weekend. Efter 3 måneders adskillelse ser han sin søn igen.

JS: Altså, jeg kan tydelig huske, da vi kommer her tilbage til huset, og han kan begynde at genkende vejene og kan se huset, når vi kommer her til, blev han fuldstændig ellevild, og jeg spænder ham op af sin autostol ude i bilen, og han styrter ud af bilen og ind i huset og ud i haven og overalt. Skal ligesom gense det hele. Det er både for mig en meget stor oplevelse, men jeg kan tydeligt mærke, også på ham, at det er, at det er noget stort, der sker for ham.

Speak: Men JSs eks-kone og hendes mor prøver at få stoppet samværet. De går til den lokale læge i Thy og anklager her JS for at være stofmisbruger og voldelig. Lægen sender et brev til statsamtet, hvor han udtrykker betænkelighed ved Js samvær med sin far.

(I køkkenet. Samtale mellem far og søn om et glas appelsinsaft).

JS: Lægen oppe i Nordjylland eller i Thy, tager ikke engang kontakt med mig eller min læge i Århus for at få afkræftet eller bekræftet, om jeg er narkoman eller alkoholiker. Men i stedet sender han direkte opfordring til statsamtet i Århus om, at de ikke giver mig almindeligt samvær eller i hvert fald at det bliver overvåget, uden overhovedet at have talt med mig på noget tidspunkt.

Speak: Ingen kan bekræfte anklagerne, og i september 1995 må lægen i Thy trække sin erklæring tilbage. Men JS ved på dette tidspunkt ikke, at den værst tænkelige anklage mod ham er på vej gennem systemet

.... (Indslag om andre sager)

(Uforståeligt snak fra J)

Speak: Mens JS i efteråret 1995 har samvær med J, er en forfærdelig anklage på vej mod ham. Ifølge hans eks-kone er J kommet med udtalelser, der af læger og sagsbehandlere tolkes som mulig incest. I sagen optræder JS nu som en mulig børnemishandler.

JS: Jeg mener selv, incest er den alvorligste anklage, stort set man kan stille imod et andet menneske og i de fleste tilfælde en mand. Og efter en mordanklage, så er en incestanklage faktisk den alvorligste ting, man kan komme ud for. Og det er da også min egen holdning, at incest er noget forfærdeligt svineri.

Speak: I breve fra børnepsykiatrisk ambulatorium i Viborg, anbefaler en læge og en socialrådgiver, at der på baggrund af mistanken om incest skal foretages en undersøgelse af Js situation. Samtidig anbefaler de, at Js samvær med JS skal ændres til overvåget samvær. Ingen kontakter JS.

JS: De har ikke på nogen måde brugt deres sunde fornuft, og ligesom set på, at de står midt i en skilsmissesag, hvor anklagerne åbenbart fyger rundt i luften, og hvor min kone ikke har skyet noget middel for at svine mig til på nogen som helst måde. Oven i alle de anklager, der har været på det tidspunkt, så kommer der altså den ultimative omkring incest, og selvfølgelig skal de reagere på den, og de er også i deres gode ret til at skrive det ned og sende det videre, men at de oveni købet konkluderer på det og henstiller til, at mit samvær blev lavet om, uden at der er nogen som helst, der har undersøgt noget på det tidspunkt og ved, om der er noget om det, eller om det bare er nogle fantasier i min kones hoved. Det synes jeg er helt forkasteligt.

Interviewer: Men hvis nu der havde været noget om incestanklagen, er det så ikke meget godt, at myndighederne de skrider så hurtigt ind?

JS: Jo, men stadigvæk må man, det må man kræve, at de myndigheder der har med en sådan sag at gøre, prøver og undersøge det så meget, som de nu kan. Det synes jeg, man må forvente. Jeg er udmærket godt klar over, det er en meget voldsom anklage, og hvis den på nogen måde kan bekræftes, eller der bare er den mindste mistanke om den, så skal man selvfølgelig skride til handling.

(Billeder af far og søn der snakker og leger med byggeklodser i hjemmet + delvis uforståelig tale fra J).

Speak: Incestmistanken trækker sagen i langdrag. For at blive renset, siger JS ja til, at en psykolog skal overvære hans samvær med J.

JS: Altså, jeg har hele tiden haft den følelse, at jeg ikke har noget at skjule, jeg vil gerne spille med på hvad som helst, og vil også gerne lukke en psykolog ind i mit hjem. Og vil meget gerne have, at vedkommende kunne se hvordan, se hvilken kontakt, jeg har med mit barn. Så det har ikke været på den måde, men selvfølgelig er der et vist ubehag i, at man pludselig skal overvåges.

Speak: Flere eksperter mener, at anklager om incest er stigende i konflikter mellem fraskilte forældre.

(Udtalelser fra advokat og formand for foreningen FAR, Sonja Toft og kontorchef i Københavns Statsamt, Reneé Bendsen omkring incestanklager i sager der vedrører skilsmisser, samt speak).

Speak: Efter psykologens undersøgelser, bliver JS renset for alle mistanker om incest. Der er gået et år, siden J blev fjernet fra hjemmet. Nu kan han blot vente på, at retten i Århus tager stilling til, om han eller hans eks-kone skal have forældremyndigheden over J.

JS: Jeg mener ikke, at J er min dreng alene. J er søn af både sin far og mor og skal også have mulighed for at se både sin far og mor. Men der skal være én, der varetager hans behov de næste 15 år, indtil han bliver 18 år og bliver myndig, og det tror jeg på, at jeg kan gøre bedst. Og det tror jeg også på, at retten vil finde frem til.

.... (Indslag om andre sager)

(Udtalelser fra Sonja Toft og Brita Foged om, at fædre har samme ret til deres børn, som kvinderne har).

Speak: 14. marts 1996. JS er på vej op til sin advokat. Hun har netop modtaget dommen fra retten i Århus. Dommen fortæller, om det er JS eller hans eks-kone, der skal have forældremyndigheden over J.

Advokat Anne Ertmann: Værsgo at komme inden for.

JS: Tak.

A.E.: Vil du ikke af med dit tøj?, overtøj.

JS: Jo, tak.

A.E.: Har du været lidt spændt?

JS: Ja, jeg har været meget spændt, det har jeg.

A.E.: Vil du have en kop kaffe?

JS: Jo, tak, det vil jeg gerne.

JS: Ja, jeg kan...

A.E.: Har du læst den?

JS: Jeg har læst det væsentlige, ja.

A.E.: Ja, [klagerens fornavn] hun fik forældremyndigheden. Men jeg synes, du skal læse begrundelsen for den. Hvor dommeren skriver, at I begge to var egnet. Og det han lægger vægt på, det er, at J har været hos sin mor i hele perioden. Hvis situationen havde været omvendt, og J havde boet hos dig, så havde der været nøjagtig det samme tætte forhold.

JS: Jo, men det siger jo også, at den der kaprer barnet, beholder barnet ....

A.E.: Ja, det er så, hvad du kan drage ud af det, men man må nok sige at dommeren han har, har kigget på det her tætte forhold og kan være lidt betænkelig ved, hvad der sker hvis J fjernes.

JS: Det gælder om at fjerne barnet, og så få det tætte forhold, som så gør, at andre ikke kan gå ind og bryde det op.

A.E.: J har boet så lang tid alene hos sin mor, og man kan være lidt nervøs for, hvad det vil betyde for J, hvis man pludselig flytter ham.

JS: Det er jo også det, at man på mange måder synes, at dommeren har taget lidt mere hensyn til moderen end til barnet.

A.E.: Det tror jeg ikke. Jeg tror oprigtigt, at, at dommen er et udtryk for at man, at dommeren har forsøgt at varetage Js tarv.

.... (Indslag om andre sager)

(Rulletekster, der starter med dette: "JS har anket dommen til landsretten. Ingen ved, hvornår sagen bliver endelig afgjort.").

Ved kendelse afsagt af Pressenævnets formand den 19. marts 1996 i sag nr. 37/1996 afvistes en af klageren da indgivet klage over for TV 2, da indslaget med J ikke var offentliggjort.

Klageren har henvist til denne sag og herudover i brev af 3. april 1996 anført

"Jeg nedlagde som eneindehaver af forældremyndigheden forbud imod, at barnet skulle optræde i mediemæssige sammenhænge. Alligevel indeholder udsendelsen en række optagelser med J. TV 2 nøjes med at blænde Js ansigt med den oplysning, at moderen havde nedlagt forbud mod at vise Js ansigt. J er let genkendelig, og sløringen er ikke gennemført.

Indslaget er præget af ensidighed og er redigeret på en måde, som gør det vanskeligt at skelne mellem virkelighed og fiktion. Endvidere har direktør Jørgen Flindt Pedersen i sit brev til mig oplyst, at J ikke er interviewet. Jeg må dog opfatte journalist JSs samtale med J som et interview.

Det forekommer i øvrigt ejendommeligt, at TV 2 lader en af sine medarbejdere anvende sin egen ikke-afsluttede sag i et tv-program, og at TV 2, som et landsdækkende medie, herved medvirker til en forvrængning af relevante problemstillinger."

TV 2 har i brev af 16. april 1996 anført

"Programmet Fak2'eren "Børn mellem fjender" er produceret af Nordisk Film Broadcast A/S for TV 2/DANMARK.

Indledningsvis skal TV 2/DANMARK beklage, at klageren ikke ønskede at medvirke i programmet trods opfordringer hertil, og dette er forklaringen på, at klageren ikke kommer til orde i programmet. TV 2/DANMARK havde foretrukket, at såvel JS som klageren havde medvirket i programmet.

Klageren har anført, at programmet er redigeret på en måde, som gør det vanskeligt at skelne mellem virkelighed og fiktion. TV 2/DANMARK er ikke ganske klar over, hvad klageren mener hermed.

De oplysninger om sagen, der er indeholdt i programmet, er gengivelser af sagsforløbet og således ikke fiktion.

TV 2/DANMARK har da også hæftet sig ved, at klageren ikke har påpeget faktuelle fejl i programmet.

I indslaget indgår en række optagelser, dels fra JSs privatbolig, dels modeloptagelser. Alle optagelser har dækning i det behandlede emne.

Optagelserne af JS og J er foretaget på et tidspunkt, hvor JS havde samvær med J. Der er foretaget optagelser, dels i JSs bil, dels på JSs bolig samt på offentlig vej.

Alle optagelser har fundet sted med JSs tilladelse.

Det er TV 2/DANMARKs opfattelse, at JS kunne give tilladelse til disse optagelser, uanset optagelserne fandt sted på et tidspunkt, hvor klageren midlertidigt havde fået tillagt forældremyndigheden under forudsætning af, at J ikke blev interviewet til programmet, og optagelserne i øvrigt vedrører JSs hverdag, herunder samvær med barnet.

Klageren ønskede imidlertid ikke, at J skulle medvirke i programmet, og derfor besluttede TV 2/DANMARK at maskere J. Det bestrides, at J er genkendelig i programmet.

TV 2/DANMARK er endvidere ikke enig i, at JSs samtale med J er at sidestille med et interview af J. Samtalen er en samtale mellem far og søn i modsætning til de sekvenser, hvor JS interviewes af en medarbejder fra Nordisk Film Broadcast A/S.

JS er, som tidligere oplyst over for klageren, ansat på TV Syd. TV Syd ledes af egen bestyrelse og egen direktør. Kontakten mellem JS og Nordisk Film Broadcast A/S er ikke formidlet af TV 2/DANMARK. Der er således ikke tale om, at en af TV 2/DANMARKs medarbejdere medvirker i programmet.

Afslutningsvis skal TV 2/DANMARK tage afstand fra, at udsendelsen foretager en forvrængning af relevante problemstillinger. I udsendelsen belyses børns tarv under forældres skilsmisse - en problemstilling, TV 2/DANMARK finder yderst relevant."

Klageren har yderligere i brev af 23. april 1996 blandt andet anført

" Jørgen Flindt Pedersen kan med sine henvisninger til organisationsforhold, produktionsforhold, formidling af kontakter, etc. efter min opfattelse ikke bortforklare, at en medarbejder i TV 2-systemet får adgang til at anvende sin ikke afsluttede skilsmissesag i et tv-program.

....

Det er min opfattelse, at JSs fremstilling af sagsforløbet i TV 2/Danmark fremstår som fiktion. Herved forstår jeg: indbildning, foregivende og opdigtet.

...., og en påvisning af "faktuelle" fejl vil være en meningsløs opgave. Fremstillingen må ses i forhold til den afsagte dom.

Indslaget er først og fremmest ensidigt og udokumenteret.

....

Indslaget overskrider alle grænser for anstændighed og er en grov krænkelse af mit og J's privatliv.

Navnet J bruges konsekvent. Også mit navn er nævnt. Udsendelsen henviser til det område, jeg bor i, og de bragte billeder gør lokaliseringen til lokalsamfundet let.

....

Omgivelsernes reaktion er så tydelig, at det har givet anledning til problemer for især J.

TV 2/Danmarks beslutning om at bringe udsendelsen rejser også et spørgsmål om retssikkerhed. En mor bør kunne udøve den forældremyndighed, hun har fået tillagt.

....

Hvis emnet skal tages op i TV, skal det belyses alsidigt og kompetent. Det bør ikke kunne anvendes som et våben til forsvar for særinteresser."

TV 2 har yderligere i brev af 10. maj 1996 blandt andet anført

"....

Det må medgives klageren, at hendes fornavn nævnes i programmet af advokat Anne Ertmann. Herved identificeres hun imidlertid ikke for en større kreds end de personer, som via JS vil være bekendt med klagerens identitet.

Klageren har ikke specificeret hvilke udtalelser, der efter hendes opfattelse indebærer en krænkelse af privatlivets fred.

Programmet indeholder ikke oplysninger om klagerens og JSs samliv.

....

JSs fremstilling af hændelsesforløbet er centreret omkring hans oplevelser ved at være afskåret fra normalt samliv med J, mens forældremyndighedssagen verserede.

Fremstillingen indebærer ikke en krænkelse af privatlivets fred i relation til klageren.

TV 2/DANMARK bestrider, at programmet indeholder urigtige faktiske oplysninger om hændelsesforløbet.

....

Derudover har klageren anført, at TV 2/DANMARKs beslutning om at medtage indslaget i programmet har forhindret hende i at udøve den forældremyndighed, hun har fået tillagt. Hertil må siges, at optagelserne af J er foretaget på et tidspunkt, hvor J havde samvær med sin far. Optagelserne vedrører JSs hverdag, som også omfatter samværet med J.

Endelig må TV 2/DANMARK tage afstand fra, at programmet fremstår ensidigt og udokumenteret.

....

At klagerens fremstilling af sagsforløbet ikke gengives i udsendelsen, er begrundet i, at klageren ikke har ønsket at komme til orde i programmet.

I programmet gengives såvel afgørelsen om den midlertidige forældremyndighed som byrettens afgørelse af forældremyndighedsspørgsmålet.

Indslaget om JS er medtaget i programmet for at illustrere den problemstilling, at én forælder ved at fjerne et fællesbarn fra hjemmet kan opnå en gunstigere position i en forældremyndighedssag. Det er efter TV 2/DANMARKs opfattelse en relevant problemstilling i et program, der belyser spørgsmålet om varetagelsen af børns tarv under forældrenes skilsmisse."

Klageren har endelig i brev af 19. maj 1996 blandt andet anført

"....

Der er tale om et kollegialt samarbejde mellem journalister på TV 2s regionale stationer og TV 2/DANMARK, (Set & Sket) og så vidt jeg husker foreligger der en aftale om, at TV 2/DANMARK aftager programmer fra regionerne.

....

J er genkendt. Det kan ikke bortforklares. JS og jeg har haft et både fagligt og personligt samarbejde. Vi mødte hinanden på Tillægsuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole og arbejdede herefter sammen om freelance-opgaver til den skrevne presse og Danmarks Radio (P1) om mit fag kunsthistorie. JS gennemførte den journalistiske grunduddannelse og fik job på TV Syd, mens jeg fortsatte mit freelance-arbejde bl.a. i forhold til de regionale tv-stationer. JS har også senere været inddraget i forhold til mine faglige sammenhænge, ligesom vi fulgtes ad til møder, sammenkomster, receptioner m.v. Vi har kendt hinanden i 11 år og har således fælles referencer til både den kunsthistoriske og journalistiske verden.

På denne baggrund indeholder udsendelsen ikke blot et forsøg på en personlig forulempning, men kan også få konsekvenser for mine fremtidige erhvervsmuligheder."

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet har - i relation til Js medvirken i udsendelsen - opfattet klagen som en klage over, at J i det hele taget medvirkede.

Klageren havde, inden udsendelsen blev bragt, klart tilkendegivet, at hun som (midlertidig) eneindehaver af forældremyndigheden over J modsatte sig hans medvirken i udsendelsen. Pressenævnet tager - som led i denne sags behandling - ikke stilling til, om klageren som eneindehaver af forældremyndigheden efter gældende regler kan nedlægge et sådant forbud, eller om JS som samværsberettiget har ret til at medvirke i medierne med sit barn under udøvelsen af samværsretten.

Pressenævnet finder imidlertid, at JSs medvirken sammen med J i udsendelsen ikke udgør en overtrædelse af reglerne for god presseskik.

JSs ansættelsesforhold ses heller ikke at indebære, at hans medvirken i udsendelsen udgør en overtrædelse af disse regler.

Da klageren blev tilbudt at medvirke i udsendelsen, der i øvrigt ikke i sig selv findes at indeholde oplysninger eller indslag om Js, klagerens og JSs forhold, som er i strid med god presseskik, finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere TV 2.

Afsagt den 30. maj 1996.

Klageren, som var midlertidig eneindehaver af forældremyndigheden over sin søn, havde modsat sig, at barnet medvirkede i en TV-udsendelse sammen med sin far. Hverken det forhold, at barnet medvirkede, eller det forhold at faderen havde tilknytning til TV-mediet udgjorde en overtrædelse af god presseskik. Klageren var i øvrigt blevet tilbudt at medvirke i udsendelsen. God presseskik var ikke overtrådt.