Legislator Case Law & Legislation
W19961927427 DK

Kommentarer til SM-afgørelser - om fastsættelse af tilbagebetalingsordning, selv om der fortsat modtages kontanthjælp - SM O-36-96. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Kommentar 1996 19274 Historic

Kommentarer til SM-afgørelser - om fastsættelse af tilbagebetalingsordning, selv om der fortsat modtages kontanthjælp - SM O-36-96. (* 1)

Ankestyrelsen har ved SM 0-36-96, offentliggjort den 15. februar 1996 meddelt, at det forhold, at en ansøger var kontant- hjælpsmodtager, ikke i sig selv udelukkede, at han var omfattet af bistandslovens § 27. Der kunne således fastsættes en tilbagebetalingsordning under forudsætning af, at han selv og familien ikke ville komme til at mangle det nødvendige til eget og familiens underhold.

Udgangspunktet for afgørelsen var, at der ikke i bistandslovens § 27, eller i loven iøvrigt er hjemmel til at undtage kontanthjælpsmodtagere fra tilbagebetalingsreglen, såfremt betingelserne for tilbagebetaling i øvrigt er opfyldte.

Ankestyrelsen skal i denne forbindelse oplyse, at der ikke er tale om et holdningsskift i Ankestyrelsen. Det fremgår således af SM 0-26-90, at et tilbagebetalingskrav efter bistandslovens § 25 mod en kontanthjælpsmodtager først bør gennemføres, når betingelserne i bistandslovens § 27 er opfyldte. »Disse betingelser vil i almindelighed ikke være opfyldt, når pågældende.. som her ...fortsat modtager kontanthjælp.«

Således som denne afgørelse er formuleret udelukker den således ikke, at der retligt ville kunne kræves tilbagebetaling af kon- tanthjælp i en kontanthjælpsperiode. De dagældende udmålingsregler udelukkede imidlertid, at tilbagebetaling i praksis ville kunne finde sted, da netop udmålingsreglerne, som var behovsbestemte, medførte, at der ikke blev plads i budgettet til mulighed for at tilbagebetale hjælpen.

Efter bruttoficeringen af kontant-hjælp pr. 1. januar 1994, hvor kontanthjælpen blev skattepligtig og som udgangspunkt ens for alle, varierer rådighedsbeløbet fra den ene kontanthjælpsmodtager til den anden. Der vil således i en række situationer, afhængig af især skattetræk og huslejens størrelse, kunne forekomme tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering af familiens behov, jf. bistandslovens § 27, vil være økonomisk muligt at fastsætte en tilbagebetalingsordning.

I den konkrete sag, som er behandlet i SM 0-36-96 var der tale om et ægtepar uden børn, der efter fradrag af faste udgifter havde et rådighedsbeløb på 6.090 kr om måneden. En konkret vurdering af familiens økonomiske forhold viste således, at der var mulighed for at fastsætte en tilbagebetalingsordning, til trods for at forsørgelsesgrundlaget var kontanthjælp.

Havde forsørgelsesgrundlaget i den konkrete situation været arbejdsløshedsdagpenge og ikke kontanthjælp, ville afgørelsen formentlig ikke have givet anledning til betænkeligheder.

Ankestyrelsen er opmærksom på, at der ved fastsættelse af en tilbagebetalingsordning i en kontanthjælpssituation kan være risiko for, at kontanthjælpsniveauet generelt sænkes for en række personer.

Det er derfor vigtigt at pointere, at der skal foretages en konkret økonomisk vurdering i hvert enkelt tilfælde, før der fastsættes en tilbagebetalingsordning.

Ankestyrelsen vil desuden være opmærksom på eventuelle urimeligheder og er indstillet på at antage sådanne sager til principiel behandling.

Kommentar 1996 19274 Historic

Kommentarer til SM-afgørelser - om fastsættelse af tilbagebetalingsordning, selv om der fortsat modtages kontanthjælp - SM O-36-96.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →