Mindsteløn eller bruttorevalideringsydelsesniveau (* 1)

Mindsteløn eller bruttorevalideringsydelsesniveau (* 1)

Ankestyrelsen har for nylig truffet en principiel afgørelse, der vedrørte spørgsmålet om praktik under uddannelse eller arbejdsplacering. Da der synes at være en vis tvivl om retsanvendelsen indenfor denne sagstype, er der behov for en særlig kommentar til den nye principielle afgørelse og den tidligere praksis, som ligger til grund for denne.

Sagen omhandlede en 25-årig kvinde, der var revalideringsberettiget som følge af en kronisk tarmbetændelse. Hun havde af kommunen fået støtte til en 1-årig HG-uddannelse med en efterfølgende 2-årig oplæring som kontorassistent. Spørgsmålet i sagen var, om hun under den 2-årige oplæring (kun) var berettiget til at få sin elevløn suppleret op til niveauet for bruttorevalideringsydelsen (BRY) eller om elevlønnen skulle suppleres op til fagets sædvanlige begyndelsesløn.

Kommunen havde bevilget BRY til HG-uddannelsen, mens kommunen havde været i tvivl, om den 2-årige oplæringsperiode berettigede revalidenden til supplement op til BRY-niveau eller om der skulle suppleres op til fagets sædvanlige begyndelsesløn. Kommunen endte sine overvejelser med at træffe afgørelse om, at der kun skulle suppleres op til niveauet for BRY.

Revalidenden klagede til ankenævnet, som fandt, at hun skulle suppleres op til fagets sædvanlige begyndelsesløn.

Af fuldmægtig Jesper O. Paludan Pedersen

Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på reglerne i socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994, pkt. 54 om "mindstelønsordninger", og vurderede, at revalidenden i betragtning af, at hun havde en uddannelse som blomsterdekoratør og efterfølgende havde haft 3 års fabriksarbejde, var berettiget efter disse regler.

Kommunen ankede denne afgørelse til Ankestyrelsen. Indledningsvis bemærkede kommunen, at man var enig med nævnet i, at revalidenden tilhørte persongruppen, der var berettiget til en mindstelønsordning. Kommunen mente dog, at dette ikke var tilstrækkeligt til uden videre at berettige hende til at få elevlønnen suppleret op til fagets sædvanlige begyndelsesløn.

Kommunen fandt, at der på denne baggrund var behov for en yderligere generel afklaring af, hvornår de to støtteformer skulle bevilges, herunder hvad der lå i udtrykket »uddannelsen er etableret som et arbejdsforhold på det almindelige arbejdsmarked«, jf. SM O-44-95 og SM O-37-95.

Praksis

Som det fremgår ovenfor er flere tidligere SM'er af betydning ved vurderingen af denne sag

I SM O-54-93 og O-37-95 fandt Ankestyrelsen, at de pågældende revalidender »kun« var berettiget til at få deres praktikløn suppleret op til BRY-niveau. Konsekvensen af SM O-54-93 var, at praksis fra før bruttoficeringen af ydelserne i loven fastholdtes, således at revalidender, der tog en uddannelse, som indeholdt en praktikdel, kunne få et lønsupplement og derved blev økonomisk ligestillet med revalidender, der tog en uddannelse uden en praktikdel.

SM O-37-95 vedrørte 3 revalidender, der studerede på levnedsmiddelteknikeruddannelsen. I hvert fald en af revalidenderne opfyldte betingelserne i pkt. 54 i vejledningen for »mindstelønsordning«. Alligevel fandt Ankestyrelsen, at ingen af revalidenderne var berettiget til at få deres praktikløn suppleret op til fagets begyndelsesløn. Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at »uddannelsen ikke var etableret som et arbejdsforhold på det almindelige arbejdsmarked«.

Begge disse SM-er lagde vægt på princippet om, at støtten bør ydes under "hele erhvervsplanens gennemførelse og på et uændret økonomisk niveau".

Som eksempler på revalidender, der var berettiget til at få deres elevløn suppleret op til fagets sædvanlig begyndelsesløn/mindsteløn kan anføres SM O-114-95 og O-39-95.

Ankestyrelsens afgørelse

Ved afgørelsen af den aktuelle sag måtte det lægges til grund at revalidenden opfyldte betingelserne i vejledningens pkt. 54 for »mindstelønsordning«. Endvidere måtte det lægges til grund, at den 2-årige oplæringsperiode var etableret som et arbejdsforhold på det almindelige arbejdsmarked.

Herefter var det spørgsmålet, hvilken betydning det forhold, at erhvervsplanen var sammenstyk-ket af to i princippet uafhængige forløb, skulle tillægges. Som tidligere nævnt havde revalidenden modtaget BRY under HG-uddannelsen. Dette kunne ud fra princippet om støtte »under hele erhvervsplanens gennemførelse og på et uændret økonomisk niveau« føre til, at hun kun var berettiget til supplement op til BRY-niveau, som anført af kommunen.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at HG-uddannelsen ligesåvel kunne have været betragtet som forrevalidering, hvorefter der ikke ville have været tvivl om, at revalidenden var berrettiget til supplement op til fagets begyndelsesløn. På tilsvarende vis kunne tænkes en situation, hvor revalidenden havde gennemført HG-uddannelsen inden iværksættelsen af erhvervsplanen. Da der ikke fandtes at være reale grunde til at behandle disse situationer forskelligt, fandt Ankestyrelsen, at revalidenden var berettiget til at få elevlønnen suppleret op til fagets sædvanlige begyndelsesløn.

Som konsekvens af ovenstående kan det konkluderes, at såfremt revalidenden både opfylder betingelserne for en "mindste- lønsordning" og bevilges en oplæringsperiode, i form af et arbejdsforhold i arbejdsretlig forstand er hun berettiget til supplement op til fagets sædvanlige begyndelsesløn. Endvidere kan det konkluderes, at revalidendens ret hertil ikke påvirkes af, at hun har fået støtte til et særskilt uddannelsesforløb inden påbegyndelsen af oplæringsperioden.

Afgørelsen udsendes den 15. december 1996 som SM-O-155-96.

Mindsteløn eller bruttorevalideringsydelsesniveau