Sammendrag af Ankestyrelsens praksisundersøgelse 1996 - Af ankechef Karin Rasch og konsulent Jan Henriksen, Ankestyrelsen (* 1)

Sammendrag af Ankestyrelsens praksisundersøgelse 1996 - Af ankechef Karin Rasch og konsulent Jan Henriksen, Ankestyrelsen (* 1)

I 1995 gennemførte Ankestyrelsen den første af en række praksisundersøgelser af underinstansernes afgørelser i sager om tilkendelse af førtidspension. Baggrunden for disse praksisundersøgelser er, at Ankestyrelsen ved en gennemgang af statistikken over afgørelser i førtidspensionssager har kunnet konstatere, at der er forholdsvis store forskelle i antallet af tilkendelser af førtidspension fra kommune til kommune og amt til amt - også når der tages hensyn til forskellene i kommunernes befolkningsmæssige og sociale sammensætning.

I den første praksisundersøgelse, som blev omtalt i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, oktober 1995, indgik afgørelser truffet af to nævn (Vestsjælland og Fyn). Nævnene var udvalgt på grundlag af en analyse af afgørelsesstatistikken på førtidspensionsområdet, der viste, at det samlede antal tilkendelser i de to amter afveg markant fra det forventede. Begge regioner var karakteriseret ved, at antallet af årlige tilkendelser i mange kommuner lå væsentligt over gennemsnittet på landsplan - og at denne overhyppighed ikke umiddelbart kunne forklares med de befolkningsmæssige, sociale og erhvervsmæssige forhold, der gjorde sig gældende i de pågældende områder.

Den nye praksisundersøgelse, som Ankestyrelsen har gennemført i 1996, omfatter ligeledes to amter: Storstrøms Amt og Ringkøbing Amt. Det er to amter, der ligger henholdsvist meget højt og meget lavt på skalaen med hensyn til antallet af tilkendelser af førtidspension. Ses der på antallet af tilkendte førtidspensioner til borgere i de pågældende kommuner i hele perioden 1984-1994, var der i 18 ud af 24 kommuner i Storstrøms Amt i gennemsnit tilkendt mere end 10 førtidspensioner pr. 1.000 indbyggere i alderen 18-66 år om året. I Ringkøbing Amt har ingen kommuner i samme periode haft en gennemsnitlig tilkendelseshyppighed på over 10.

Forskellen skal sammenholdes med, at der på landsplan i gennemsnit blev tilkendt 8,3 førtidspensioner pr. 1.000 indbyggere i den pågældende periode. I Ringkøbing Amt er der 6 kommuner, der har tilkendelseshyppigheder på under 7,4 pr. 1.000 indbyggere dvs. markant under landsgennemsnittet. I Storstrøms Amt har flere kommuner en gennemsnitlig tilkendelseshyppighed på over både 12 og 13 tilkendelser om året pr. 1.000 indbyggere.

I den nye undersøgelse er kommunale afgørelser på førtidspension for første gang blevet inddraget i en praksisundersøgelse.

Samtlige kommuner i de to amter blev bedt om at indsende sager, som kommunen havde afgjort i slutningen af 1995. Antallet af afgørelser blev afpasset kommunens befolkningsstørrelse, dog således at hver kommune indsendte mindst 3 afgørelser. Såvel afgørelser i nye sager om pension som sager om forhøjelse af en allerede tilkendt pension skulle indsendes - uanset om der blev truffet afgørelse om tilkendelse af pension eller givet afslag. Samtlige akter i sagerne skulle medsendes.

I undersøgelsen indgår 106 kommunale sager fra Storstrøms Amt og 99 kommunale sager fra Ringkøbing Amt. To kommuner, som deltog i undersøgelsen, havde i 1995 kompetence til at træffe afgørelser i alle sager vedrørende førtidspension. Derfor indgår der i kommunesagerne 10 afgørelser vedrørende mellemste førtidspension.

Endvidere blev revaliderings- og pensionsnævnene i de to amter på samme måde bedt om at indsende hver 50 sager med akter, som var afgjort i slutningen af 1995.

Samlet indgår der således 205 kommunale sager og 100 nævnssager i undersøgelsen.

Undersøgelsen bygger kun på et beskedent antal afgørelser fra hver enkelt kommune. Den sigter derfor ikke på at belyse pensionspraksis i den enkelte kommune isoleret. Undersøgelsen beskæftiger sig primært med praksis i kommunerne som helhed i det enkelte amt og nævnets praksis i sammenhæng hermed.

Resultatet af undersøgelsen

Ved bedømmelsen af om afgørelsen i de enkelte sager var i overensstemmelse med pensionslovens regler og Ankestyrelsens praksis har Ankestyrelsen kun erklæret sig uenig, såfremt afgørelsen var klart i strid med Ankestyrelsens praksis.

Af de 106 sager, hvori der var truffet afgørelse af kommunerne i Storstrøms Amt, fandt Ankestyrelsen i 40 af sagerne, at afgørelsen ikke var i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.

Af de 50 sager, som var afgjort af revaliderings- og pensionsnævnet i Storstrøms Amt var Ankestyrelsen ikke enig i afgørelsen i 15 af sagerne.

Af de 99 sager, der var var afgjort af kommunerne i Ringkøbing Amt var Ankestyrelsen uenig i afgørelsen i 1 sag.

Tilsvarende var Ankestyrelsen kun uenig i afgørelsen i en enkelt af de 50 sager, hvor der var truffet afgørelse af revaliderings- og pensionsnævnet i Ringkøbing Amt.

Undersøgelsen har således vist, at der er en meget høj grad af overensstemmelse mellem afgørelserne i sagerne fra Ringkøbing Amt og Ankestyrelsens praksis, medens der i sagerne fra Storstrøms Amt er et ikke helt ubetydeligt antal sager, hvor afgørelserne afviger fra Ankestyrelsens praksis.

I de sager, hvor Ankestyrelsen ikke har været enig i afgørelsen, har årsagen været, at Ankestyrelsen har fundet, at betingelserne for den tilkendte pension ikke har været opfyldt.

Forskelle i bedømmelsen

Forskellene i bedømmelsen skyldes i en del tilfælde, at sagerne ikke har været tilstrækkeligt belyst lægeligt med hensyn til såvel årsagen til ansøgerens helbredsproblemer (diagnosen) samt muligheder for behandling. I en del af sagerne burde oplysningerne i den generelle helbredsundersøgelse efter Ankestyrelsens vurdering have været suppleret med en erklæring fra en speciallæge eller med journaloplysninger fra sygehus.

Enkelte kommuner har anvendt ansøgerens egen læge som lægekonsulent ved afgørelsen af pågældendes pensionssag. Efter Ankestyrelsens opfattelse må lægekonsulenten anses for at være inhabil, hvis konsulenten deltager i behandlingen af en pensionssag vedrørende en af lægekonsulentens egne patienter, og den pågældendes medvirken kan medføre, at afgørelsen i sagen er ugyldig. Ankestyrelsen har tidligere i to artikler i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3 i 1994 og nr. 4 i 1995 vejledt om dette spørgsmål, ligesom der er udsendt en Social Meddelelse SM P-26- 96 til belysning af praksis.

I en del sager om behovsbestemt førtidspension har Ankestyrelsen ligeledes fundet, at oplysningsgrundlaget har været utilstrækkeligt. I nogle tilfælde har der alene været indhentet økonomiske oplysninger, men ikke nødvendige oplysninger til belysning af ansøgerens muligheder for selv at bidrage til sit fremtidige forsørgelsesgrundlag, som f.eks. resultatet af arbejdsprøvning m.v. Efter reglerne i lov om social pension § 14, stk.3, nr.2 og 3, kan der ikke tilkendes pension alene på grundlag af, at indtægten ikke overstiger udelukkelsesgrænsen. Det er desuden en betingelse, at ansøgeren efter en konkret vurdering har et varigt forsørgelsesbehov.

Forskelle i bedømmelsen skyldes i nogle sager, at mulighederne for at iværksætte nødvendig revalidering ikke har været forsøgt. I nogle sager med yngre ansøgere har der ikke været gjort forsøg med arbejdsprøvning eller revalidering under henvisning til, at ansøgeren ikke var motiveret herfor.

Efter Ankestyrelsens praksis kan manglende motivation for revalidering hos ansøgeren ikke anvendes som begrundelse for, at revalideringsmulighederne i forhold til pensionlovens betingelser anses for udtømt.

Godt en fjerdedel af ansøgerne - 28% - havde fået tilbud om revalidering/aktivering forud for ansøgningen om førtidspension.

For ansøgere i alderen op til 50 år var der givet tilbud om revalidering i over 50% af sagerne. I aldersgruppen 50 til 59 år var der givet tilbud i 16% af sagerne, medens der ikke var givet tilbud om revalidering for ansøgere i aldersgruppen 60-66 år.

Tilbuddene drejede sig fortrinsvis om forrevalidering/ aktivering. Der var således kun givet tilbud om egentlig revalidering i 7 af sagerne.

Den videre brug af undersøgelsen

Undersøgelsens resultat er drøftet på møder mellem An-kestyrelsen og kommunerne og revaliderings- og pensionsnævnene i de to amter. Resultaterne vil i øvrigt indgå i den dialog, som Ankestyrelsen fører med kommuner og sociale nævn om praksis i førtidspensionssager.

Resultaterne vil desuden indgå i Ankestyrelsens overvejelser om tilrettelæggelsen af senere praksisundersøgelser.

Sammendrag af Ankestyrelsens praksisundersøgelse 1996 - af ankechef Karin Rasch og konsulent Jan Henriksen, Ankestyrelsen