Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - Om støtte efter bistandslovens § 48 til tegnsprogsundervisning for familiemedlemmer til døve børn (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - Om støtte efter bistandslovens § 48 til tegnsprogsundervisning for familiemedlemmer til døve børn (* 1)
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i en række sager om støtte til tegnsprogsundervisning til familiemedlemmer til døve børn. De pågældende var ikke medlemmer af husstanden.
Ankestyrelsen fandt ved afgørelserne som udgangspunkt, at der kunne ydes støtte til tegn-sprogsundervisning til andre end medlemmer af husstanden, hvis samværet med det døve barn har en sådan karakter, at udgiften kan betragtes som nødvendig for dets fortsatte udvikling.
Bedsteforældre
De to af sagerne vedrørte mormødre til døve børn.
I den ene sag var barnet og mormoderen bosiddende i hver sin landsdel, men de så hinanden ret hyppigt. I den anden sag boede mormoderen og barnet i samme landsdel inden for overkommelig afstand, men så hinanden knap så hyppigt.
Ankestyrelsen kom i begge sager til det resultat, at mormødrene var berettiget til støtte.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at bedsteforældre som ud-gangspunkt under barnets op-vækst i forbindelse med ferier, højtider m.v. må forventes at ville have barnet hos sig og i øvrigt må forventes at deltage i opdragelsen og kommunika-tionen med barnet.
Andre familiemedlemmer
I de to andre sager var der tale om en onkel og en moster til det døve barn.
I disse sager kom Ankestyrelsen til det resultat, at de pågældende ikke var berettiget til støtte.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at de familiemæssige relationer ikke på forhånd kunne antages at have væsentlig betydning for barnets udvikling, og da det samtidig var oplyst, at samværet var forholdsvis sjældent, kom Ankestyrelsen til, at der ikke var tale om nødvendige merudgifter ved barnets forsørgelse.
Afgørelserne vil blive offentliggjort som SM-Sociale Meddelelser.
De nævnte afgørelser skal ses som et supplement til SM O-19-91, der drejede sig om støtte til et kursus i tegn til tale for mongolbørn.
Kommentaren omhandler støtte efter bistandslovens § 48 til tegnsprogsundervisning for familiemedlemmer til døve børn.