Ekspropriation til nedlægning af niveauskæringer på strækningen Bramming - Tønder. Anvendelse af § 69 i Lov om offentlige veje som et almindeligt gældende princip

Ekspropriation til nedlægning af niveauskæringer på strækningen Bramming - Tønder. Anvendelse af § 69 i Lov om offentlige veje som et almindeligt gældende princip

Kommissionen har afsagt følgende kendelse

Lb. nr. 176. Matr. nr. X

Ejer: Y

Efter parternes anmodning er der i sagen blevet afsagt følgende

KENDELSE

Ejendommen og ekspropriationen

Den private overkørsel nr. 16 i km 5,663 nedlægges, hvortil en række landbrugsejendomme og matr. nr. X har færdselsret. Den sidstnævnte ejendom er bebygget med et parcelhus og beliggende ca. 150 m vest for overkørslen med eneste vejadgang ad denne. Brugerne af overkørslen henvises til at benytte overkørsel nr. 13 i km 4,831 for kommunevejen Stenbrovej, idet der anlægges en ny privat fællesvej fra matr. nr. X parallelt med banen mod nord til Stenbrovej. Vejen udlægges i 5 m's bredde og forsynes i en bredde af 4 m med en belægning bestående af 25 cm stabilgrus. Ved de ændrede adgangsforhold forøges afstanden fra ejendommen til offentlig vej fra ca. 300 m til ca. 700 m. Brugere af den ny private fællesvej bliver foruden ejeren af matr. nr. X en række landbrugsejendomme af hensyn til adgang til marker.

Parternes påstande

DSB har nedlagt påstand om, at der ikke tillægges lodsejeren nogen erstatning, idet man har henvist til bestemmelsen i lov om offentlige veje § 69, hvoraf det fremgår, at en lodsejer, der ved omlægning af vejnettet får afbrudt sin hidtidige forbindelse til det offentlige vejnet, alene har krav på, at der etableres anden fornøden forbindelse til offentlig vej. I §69, stk. 2, er det direkte anført, at der ved bedømmelsen af, om der er skabt fornøden adgang, ikke må tages hensyn til, om de ændrede adgangsforhold giver ejendommen en mere afsides beliggenhed eller påfører den fremtidige udgifter til istandsættelse, vedligeholdelse eller renholdelse af vej.

Ejeren har principalt nedlagt påstand om, at DSB forpligtes at overtage ejendommen mod en erstatning på 665.000 kr. i overensstemmelse med en af ham fremlagt vurderingserklæring fra ejendomsmægler Finn Sørensen, Bramming Ejendomshandel. Subsidiært har han krævet en erstatning på 150.000 kr., svarende til værdiforringelsen ved de ændrede adgangsforhold ifølge samme ejendomsmægler.

Ejeren har nærmere gjort gældende, at vejlovens §69 slet ikke finder anvendelse i en situation som den foreliggende. Ekspropriationen til nedlægning af overkørslen sker med hjemmel i lov nr. 96 af 31. marts 1965, hvori der om ekspropriationens nærmere gennemførelse er henvist til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (statsekspropriationsloven). Der henvises derimod ikke til lov om offentlige veje.

Kravet om overtagelse af ejendommen støttes på bestemmelsen i statsekspropriationslovens §16, hvorefter en lodsejer kan fordre, at anlægsmyndigheden overtager hele hans ejendom, når et ekspropriativt indgreb medfører, at ejendommen ikke hensigtsmæssigt kan bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde. Tilsyneladende er ændringen af adgangsforholdene kun et lille indgreb, men i realiteten er der tale om et indgreb med en meget stor negativ virkning. Den liebhaverværdi, ejendommen hidtil har haft, forsvinder ved den afsides beliggenhed, ved de langt mere besværlige adgangsforhold og ved fremtidige udgifter til vejvedligeholdelse og snerydning.

Finder ekspropriationskommissionen ikke grundlag for at totalekspropriere ejendommen, bør der tillægges ejeren en erstatning. Ejeren anførte, at han har haft en selvstændig ret til vejen mellem bygningen og overkørslen og en brugsret til at færdes over banen. Disse rettigheder fjernes ved ekspropriation. For den værdiforringelse, der følger heraf, har han krav på fuld erstatning, jfr. grundlovens §73 og §17, stk. 4, i statsekspropriationsloven, der ved rådighedsindskrænkninger pålægger kommissionen at angive den forringelse, der er sket i ejjendommens værdi i handel og vandel. Værdiforringelsen af ejendommen er en direkte følge af nedlægningen af baneoverkørslen, og for et sådant forhold gælder vejlovens §69 slet ikke. Hertil kommer, at det af overskriften til den pågældende paragraf fremgår, at den vedrører adgangsforhold i forbindelse med anlæg eller ombygning af offentlige veje. I sagen her er der alene tale om omlægning af private fællesveje. Der ville således alene kunne blive tale om en analogisk anvendelse af lovbestemmelsen, og herfor findes ingen domstolspraksis. Bestemmelsen i §69, stk. 2, siger i øvrigt kun noget om begrebet »fornøden forbindelse«, men udtaler sig overhovedet ikke om erstatningsspørgsmålet.

Ekspropriationskommissionens afgørelse

Det beror på en fortolkning af vejlovens §69, om der i den foreliggende sag tilkommer lodsejeren erstatning for ændring af adgangsforholdene til ejendommen som følge af nedlægning af baneoverkørsel nr. 16. Denne bestemmelse er udtryk for et almindeligt princip, som er gældende uanset, om årsagen til de ændrede adgangsforhold er omlægning af veje eller i stedet f.eks. etablering af gågadeordning, omlægning af vandløb og lukning af overkørsler, jfr. Kendelser om fast ejendom 1984, side 135, note 1. Ingen har et retskrav på at bevare sine adgangsforhold uændret, men må tværtimod tåle ændringer uden erstatning, blot der også efter omlægning af vejadgangen fortsat er fornøden forbindelse til det offentlige vejnet.

Det fremgår af §69, stk. 2, 1. pkt., at der kun kan blive tale om erstatningsydelse, hvis der ikke skabes anden fornøden forbindelse mellem det offentlige vejnet og den ejendom, der får afbrudt sine hidtidige adgangsforhold. Hvis den nye vejadgang er teknisk egnet til den trafik, som er nødvendig for at udnytte ejendommen, må vejadgangen karakteriseres som fornøden. Ved bedømmelsen af, om vejadgangen er fornøden, må der derimod ikke tages hensyn til, om ejendommen får en mere afsides beliggenhed end tidligere eller pålægges forøgede udgifter til drift af vejen. Dette fremgår af §69, stk. 2, 2. pkt.

For kommissionen har der ikke været nogen tvivl om, at den ovenfor beskrevne private fællesvej, hvortil lodsejeren for fremtiden henvises, er fornøden adgang til hans ejendom.

Uanset, om der måtte gives ejeren medhold i, at de ændrede adgangsforhold medfører en vis ejendomsforringelse, og dermed nedsætter ejendommens værdi i handel og vandel, er der herefter ikke noget grundlag for at tillægge ham erstatning og således langt mindre for at pålægge anlægsmyndigheden at overtage hele ejendommen mod erstatning efter bestemmelsen i statsekspropriationslovens §16.

Herefter

b e s t e m m e s

Ejeren af matr. nr. X har ikke krav på at få ejendommen overtaget eller på nogen erstatning i anledning af nedlægning af overkørsel nr. 16.

For udgifter til sagkyndig bistand tillægges der ejeren et beløb på 10.000 kr.

Således passeret.

T. Bjerre

kst

/Rene Aggersbjerg

Ingen

Det antages i kendelsen, at bestemmelsen i § 69 i Lov om offentlige veje er udtryk for et almindeligt gældende princip