Legislator Case Law & Legislation
W19961751225 DK

Ekspropriation til motorvejen Dørup-Hadbjerg afgørelsen vedrører erstatning for nærhed til motorvej (Støj)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 17512 Valid

Ekspropriation til motorvejen Dørup-Hadbjerg afgørelsen vedrører erstatning for nærhed til motorvej (Støj)

KENDELSE

Ejendommen og motorvejsanlægget.

Matr. nr. x er en ejendom i landzone på 11.023 (m2). Den var pr. 1. januar 1990 vurderet til ejendomsskyld med en kontant ejendomsværdi på 580.000 kr., heraf grundværdi 190.200 kr.

Ejendommen ligger øst for motorvejen ud til kommunevej Hæstvej. Før motorvejen forløb kommunevej Resengårdsvej fra Hæstvej langs ejendommens vestskel og mod nordvest. Denne vej blev afbrudt af motorvejen og nedlagt på strækningen mellem Hæstvej og motorvejen. Hæstvej blev rettet ud og motorvejen blev ført over denne. Ejendommen afstod ikke areal til motorvejen, men til udretningen af Hæstvej. Afståelsen omfattede ca. 330 (m2). Samtidig blev der tillagt ca. 280 (m2) fra naboejendommen og ca. 460 (m2) nedlagt vejareal af Resengårdsvej.

På ejendommen er der opført et enfamiliehus med udnyttet tagetage. Desuden er der en stor værkstedsbygning og en garage. Afstanden fra bygningerne til motorvejens midte er ca. 200 m. På strækningen forbi ejendommen ligger motorvejen på en dæmning, der ved Hæstvej er ca. 3 m høj.

Efter motorvejens åbning har ejerne påbegyndt opbygningen af en jordvold ved ejendommens vestskel for at mindske støjgenerne.

Vejdirektoratet har efter ekspropriationskommissionens anmodning foretaget en støjvurdering for ejendommen, dateret februar 1996.

Parternes påstande.

Ejerne har nedlagt påstand om, at der tillægges dem erstatning for støjgener fra motorvejen, men de har ikke nøjere opgjort deres erstatningskrav. De har henvist til, at de har afholdt betydelige udgifter til etablering af jordvolden, og at det vil koste en del at få den færdiggjort. Men selv efter færdiggørelsen af volden vil der være støjgener på 1. salen, der har en bred altan ud mod motorvejen, og dette vil bevirke en forringelse af ejendommens værdi.

Vejdirektoratet har nedlagt påstand om, at der ikke gives erstatning for gener som følge af vejanlæggets nærhed.

Ekspropriationskommissionens afgørelse.

Ekspropriationskommissionen har taget udgangspunkt i, at der ikke findes bestemmelser om støjbeskyttelse ved udbygning af bestående veje eller anlæg af nye veje. Der er således ikke fastsat bestemte grænseværdier, der skal overholdes, som det er tilfældet ved nybyggeri langs eksisterende veje. Spørgsmålet om foranstaltninger imod eller erstatning for støjgener må afgøres ud fra en konkret vurdering af forholdene på de enkelte ejendomme. Det samme gælder spørgsmålet om erstatning for et anlægs dominerende virkning.

I det foreliggende tilfælde er der efter kommissionens opfattelse ikke tale om erstatningsberettigende gener fra motorvejen, der ligger i ret stor afstand fra ejendommens bygninger. Under kommissionens besøg på ejendommen føltes trafikstøjen fra motorvejen ikke generende hverken i haven eller på gårdspladsen. Heller ikke inde i huset var der støjgener. I underetagen kunne motorvejen hverken ses eller høres på grund af beplantning og den etablerede jordvold. På 1. sal kunne vejen ses henover volden, men selv ude på altanen var trafikstøjen fra motorvejen ikke generende. På grund af afstanden var der heller ikke tale om dominans fra motorvejsdæmningen.

Herefter

b e s t e m m e s

Der tilkendes ikke ejerne nogen erstatning for vejanlæggets nærhed.

Endelig adm. afgørelse 1996 17512 Valid

Afgørelsen vedrører erstatning for nærhed til motorvej (Støj)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →